Aarhus Universitets segl

Stor skallesluger

Levested

Stor skallesluger Mergus merganser træffes i yngletiden primært langs kyster i det østdanske og i sydøst Jylland. I vinterhalvåret træffes arten almindeligt over hele landet i større søer, fjorde, nor og laguner.

Udbredelse

Arten yngler i større søer, floder og langs kysten i Nordeuropa mod syd til Alperne og videre østover (Scott & Rose 1996). Den danske bestand af stor skallesluger yngler langs kysterne på Als, Sydøstsjælland, Fyn, Møn, Falster og på Bornholm. Bestanden er gået frem fra 34 par i 1998 til 67-74 par i 2012 (Nyegaard m.fl. 2014). Bestandsfremgangen skyldes primært ophængning af redekasser til arten.

Overvågningen 2012-2017

Arten er i perioden overvåget i forbindelse med de landsdækkende optællinger af fugle i de danske farvande ved midvinter i 2013 og 2016 og ved de årlige reducerede optællinger ved midvinter.

Undersøgelsesområde

Undersøgelsesområdet for de to landsdækkende optællinger af vandfugle foretaget ved midvinter i perioden (2013 og 2016) kan ses her. Den årlige, reducerede midvintertælling består af optællinger fra omkring 50 indekslokaliteter fordelt over hele landet.

Overvågningsmetode

Arten er især optalt ved totaltællinger foretaget fra fly samt optællinger foretaget fra land. Mindre antal er registeret i forbindelse med transekttællinger fra fly.

Trusler

Stor skallesluger er udsat for en række påvirkninger, som kan have haft betydning for bestandsudviklingen. Arten var jagtbar til og med jagtsæsonen 2013/14 og jagtudbyttet var på 952-1.176 fugle i årene 2012-2013. Omkring 1970, hvor jagten på arten toppede, lå udbyttet på omkring 6.000 fugle per jagtsæson (Vildtudbyttestatistikken).    

Utilsigtet bifangst i fiskeredskaber sker sandsynligvis også i nogen grad. De danske ynglefugle har sandsynligvis været begrænset af mangel på redeplaceringsmuligheder, idet opsætning af redekasser på potentielle ynglelokaliteter har haft en gunstig indvirkning på den danske ynglebestand (Nyegaard 2012).

Resultater

Der blev registreret henholdsvis 22.222 og 16.253 store skalleslugere på de landsdækkende midvintertællinger i 2013 og 2016, hvor antallet i 2013 er det højeste registreret på en landsdækkende midvintertælling siden begyndelsen af 1970'erne (Tabel 1).   

I perioden 2012-2017 varierede indeks i mellem 25 og 59 (Figur 3). Det højeste indeks blev registreret i 2013, hvor der samtidigt også blev set mange fugle på den landsdækkende midvintertælling. I de resterende år i perioden var indeks forholdsvis stabilt omkring 30.  

Stor skallesluger er en almindelig vintergæst i det meste af landet, men dog ret fåtallig i det sydvestlige Jylland (Figur 1, Figur 2). Flest fugle blev registreret i Limfjorden og langs kysterne af Sydsjælland og Lolland-Falster. I Nordsjælland, hvor Arresø og Roskilde Fjord traditionelt set er nogle af artens vigtigste overvintringsområder i Danmark, blev der set noget færre fugle i 2016 sammenlignet med i 2013.

Konklusion

Antallet af overvintrende store skalleslugere i 2016 var lavere sammenlignet med 2013, men dog på niveau med flere af de foregående tællinger. Siden de første landsdækkende tællinger i 1968 og indtil nu har antallet af overvintrende fugle varieret mellem 12.100 og 28.200 fugle (Tabel 2). Den årlige variation skyldes formentlig til dels variation i de respektive vintres hårdhed, men også en regulær forskydning af artens overvintringsområde mod nordøst formentlig som en reaktion på klimaforandringer (Lehikoinen m.fl. 2013). Antallet i Sverige er således steget fra omkring 8.000 overvintrende fugle i 1971 til omkring 35.000 fugle i 2015 (Nilsson & Haas 2016).

Bestanden i Nordvest- og Centraleuropa er vurderet til at være på 177.000-277.000 individer og som værende stabil, muligvis i tilbagegang (Nagy & Langendoen 2018, Wetlands International 2018).

Referencer