Levested

Tajgasædgås Anser fabalis fabalis træffes i Danmark hovedsageligt på grønne enge, og i stigende udstrækning på høstede marker. Den overnatter fortrinsvis på kystnære kollektive rastepladser.

Udbredelse

Tajgasædgås yngler i skovmoser i det nordlige Skandinavien og det nordlige Rusland, og overvintrer i det nordvestlige Europa og Centralasien. Nyere studier indikerer at bestanden bør opfattes som fire delbestande, hvoraf to forekommer i Danmark (Marjakangas m.fl. 2015). Her i landet optræder de to delbestande som træk- og vintergæster i to adskilte områder. Fugle fra den vestlige delbestand forekommer stort set udelukkende i Thy og Hanherred. Fugle fra den centrale delbestand forekommer i størst antal henholdsvis i Nordøstjylland (især i Lille Vildmose og omkring Tjele/Nørreådalen)(se Brandt m.fl. 2017) samt på Sjælland, Lolland, Falster og Møn, hvor den specielt i kolde vintre optræder talrigt.

Tajgasædgås overvåges årligt gennem landsdækkende optællinger i midten af januar. Ved midvintertællingen i januar tælles tajgasædgås på lige fod med de andre gæs, som optræder i Danmark. Optællingsresultaterne indsendes til Wetlands International og danner baggrund for de løbende vurderinger af bestandsstørrelsen af tajgasædgås.

Undersøgelsesområde

Tajgasædgås optælles på alle kendte og regelmæssigt benyttede danske rastepladser, hvoraf de vigtigste findes i det sydøstlige Danmark og det nordlige Jylland. 

Overvågningsmetode

Tajgasædgås er især registreret ved optællinger foretaget fra land, men enkelte flokke er observeret ved totaltællinger foretaget fra fly. De landbaserede optællinger gennemføres af et netværk af optællere på kendte rastepladser for arten, som en totaltælling af fugle enten ved udflyvning fra sovepladser eller i fourageringsområderne. Datagrundlaget suppleres efterfølgende med et kvalitetssikret udtræk af data fra DOFbasen fra lokaliteter, der ikke benyttes årligt.  

Trusler

Alle jagtbare arter af gæs vurderes at være følsomme overfor forstyrrelser fra jagt, men denne problemstilling er i dag i vidt omfang tilgodeset gennem reservatnetværket (se uddybning under grågås).         

De i Danmark overvintrende bestande af tajgasædgås påvirkes på flyway-niveau formentlig af både jagt og intensiveret skovbrug (Marjakangas m.fl. 2015). Nye resultater fra Sverige indikerer at jagtfredningen i Finland har haft en positiv effekt på den centrale delbestand (Skyllberg & Nousiainen 2017), og de nylige indskrænkninger i både den rumlige og tidsmæssige jagtudøvelse i Danmark, har formentlig reduceret truslerne betydeligt på nationalt plan (Asferg m.fl. 2016). Der kan dog i nogle af artens danske overvintringsområder forekomme forstyrrelser fra jagt på andre arter (Brandt m.fl. 2017). 

Ved midvintertællingen i 2017 blev der registreret 5.311 tajgasædgæs i Danmark (Figur 1, Tabel 1).  Dertil kommer 1.643 sædgæs der ikke blev indrapporteret med raceangivelse, hvoraf i hvert fald halvdelen sandsynligvis er tajgasædgæs, da observationerne er gjort i traditionelle rasteområder for denne race. I perioden 2012-2017 har januartotalerne for tajgasædgæs ligget rimelig stabilt omkring 5.000-7.000 fugle, hertil kan lægges en del af de sædgæs som hvert år er indrapporteret uden raceangivelse (Tabel 1). Det gennemsnitlige antal fugle for perioden 2012-2017 må anses for værende lavere end i 1990'erne og 2000'erne, hvor der forekom tilbagevendende forekomster over 10.000 fugle (Figur 2). De største forekomster af tajgasædgæs blev optalt i traditionelle rasteområder for arten i Sydøstdanmark (Lolland, Falster og Møn), det vestlige Sjælland (Tissø) og det nordlige Jylland (Thy, Lille Vildmose og Nørreådalen, Figur 1).

Tajgasædgås Tabel 1. Antal af tajgasædgæs optalt ved de landsdækkende midvinter gåsetællinger i Danmark 1981 til 1983 og 1987 til 2017. De anførte antal er gennemsnit af landstotaler for de nævnte år. Det er antaget, at alle fugle op til og med 2005 var tajgasædgæs (fordi tundrasædgås blev betragtet som meget sjælden her i landet), samt at alle ubestemte fugle frem til og med 2010 var tajgasædgæs.

Antallet af tajgasædgæs i Danmark i perioden 2012-2017 ser ud til at have været lavere end i de umiddelbart forudgående perioder. Sædgæs har i Danmark været optalt først i 1980’erne og årligt siden 1987, men optællingerne er først fra 2005 opsplittet i de to underarter tajgasædgås og tundrasædgås. Det er i overvågningssammenhæng antaget, at alle fugle op til og med 2005 var tajgasædgæs (fordi tundrasædgås blev betragtet som meget sjælden her i landet) samt at alle ubestemte fugle frem til og med 2010 var tajgasædgæs. Selv om tallene derfor er behæftet med en del taksonomisk usikkerhed, er det overvejende sandsynligt at antallet af tajgasædgæs i Danmark har været faldende de senere år.

De sandsynligste forklaringer på denne nedgang er et generelt fald i bestandens størrelse (Marjakangas m.fl. 2015, Fox & Leafloor 2018, Wetlands International 2018), samt en overvægt af lune vintre, hvor underarten historisk set er mindst talrig da fuglene i større omfang overvintrer i Sverige.

• Tidligere rapporter om resultater af landsdækkende gåsetællinger (se referencerne i metodeafsnittene om midvinter- og gåsetællingerne) samt afsnittet om internationale bestandsopgørelser.
• Asferg, T., Clausen, P., Christensen, T.K., Bregnballe, T., Clausen, K.K., Elmeros, M., Fox, A.D., Haugaard, L., Holm, T.E., Laursen, K., Madsen, A.B., Madsen, J., Nielsen, R.D., Sunde, P. & Therkildsen, O.R. (2016). Vildtbestande og jagttider i Danmark: Det biologiske grundlag for jagttidsrevisionen 2018. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 140 s. - Videnskabelig rapport fra DCE nr. 195. 
• Marjakangas, A., Alhainen, M, Fox, A. D., Heinicke, T., Madsen, J., Nilsson, L. & Rozenfeld, S. (2015). International Single Species Action Plan for the Conservation of the Taiga Bean Goose Anser fabalis fabalis. African-Eurasian Waterbird Agreement Technical Series No. 56.
• Brandt, T., Lund, T., Sørensen, D., Sørensen, F., Skyllberg, U., Therkildsen, O.R. & Fox, A.D. (2017). Recent status and changes in abundance of Taiga Bean Geese wintering in NE Jutland. – Dansk Ornitologisk Forenings Tidsskrift 111: 138-146.
• Skyllberg, U. & Nousiainen, I. (2017). Tajgasädgåsen ökar efter år av minskning. Vår Fågelvärld 6: 32-37.