Aarhus Universitets segl

Taffeland

Levested

Taffelanden Aythya ferina findes i Danmark primært i ferskvand, men yngler også i brakvand i den vestlige del af landet. Arten overvintrer primært i større søer, men især i hårde vintre træffes mange fugle også i beskyttede fjorde og vige, eller de flyver sydpå til varmere egne.

Udbredelse

Arten yngler i Central- og Nordeuropa med de største bestande i de østlige dele. I Danmark er ynglebestanden formentlig stabil og blev i midten af 1990'erne vurderet til at være mellem 400-600 par (Grell 1998). I perioden 2005-2010 blev den østdanske bestand kortlagt og der blev estimeret en dansk bestand på omkring 600 par (Jørgensen 2018). Hovedparten af parrene findes i den østlige del af landet med Maribosøerne som vigtigste ynglelokalitet. Som vintergæst ses taffelanden i hele landet dog kun i store antal på enkelte lokaliteter, primært i den sydlige del af landet.

Overvågningen 2012-2017

Arten er i perioden overvåget i forbindelse med de landsdækkende optællinger af fugle i de danske farvande ved midvinter i 2013 og 2016, ved de årlige reducerede optællinger ved midvinter og til dels ved den landsdækkende fældefugletælling i 2012. Arten er derudover overvåget i forbindelse med svømmeandetællingerne i oktober. Disse tællinger blev udført årligt frem til 2016, men foretages i det nuværende NOVANA program kun hvert andet år. Der blev således ikke udført en oktobertælling i 2017. 

Undersøgelsesområde

Undersøgelsesområdet for de to landsdækkende optællinger af vandfugle foretaget ved midvinter i perioden (2013 og 2016) kan ses her og et tilsvarende for den landsdækkende optælling af fældefugle foretaget i 2012 kan ses her. Den årlige, reducerede midvintertælling består af optællinger fra omkring 50 indekslokaliteter fordelt over hele landet.

I oktober udføres tællingerne ved ca. 120 udvalgte optællingsområder, der forventeligt rummer langt størstedelen af landets bestande af svømmeænder, og hvoraf flere også er vigtige for taffeland, herunder alle fuglebeskyttelsesområder, der er udpeget for arten. Optællingsområderne omfatter fjorde, lavvandede bugter, kystlaguner og søer jævnt fordelt over hele landet, herunder alle større reservatområder samt de fleste større naturgenopretningsområder.

Overvågningsmetode

Arten er især optalt ved optællinger foretaget fra land samt ved totaltællinger foretaget fra fly. Mindre antal er registeret i forbindelse med transekttællinger fra fly.

 

 

 

Resultater

Der blev i alt registeret henholdsvis 7.697 og 3.659 taffelænder på de to landsdækkende midvintertællinger i 2013 og 2016 ( Figur 1 og 2). Det samlede antal er noget lavere end ved de foregående landsdækkende tællinger (Tabel 1)

Indeks i perioden 2012-2017 lå på mellem  på 17-139 for den overvintrende bestand (Figur 3). Artens antal varierer betragteligt fra år til år med meget store udsving, hvor vinterens hårdhed spiller meget ind. Det meget lave indeks registreret i 2016 kan således også ses på den meget lave landstotal registreret på de landsdækkende optælling ved midvinter samme år.     

Taffeland registreres primært i søer og lavvandede fjorde. Flest fugle registreres i den østlige del af landet, men flokke blev også registreret i Vejlerne, Vejle Inderfjord og ved Augustenborg (Figur 1 og 2). Artens traditionelt vigtigste lokalitet, Maribosøerne, var tilfrossede under tællingen i 2016.  

På optællingerne i oktober blev der optalt 5.568-19.032 taffelænder (Tabel 2, Figur 3). Antallet varierede meget fra år til  år i perioden (Tabel 2). Arten registreres lig om vinteren i de største antal i Syd- og Østdanmark. Den antalsmæssigt vigtigste lokalitet er Maribosøerne, hvor der årligt registreres mere end 1.000 fugle. Andre gode lokaliteter med regelmæssige tal af flere hundrede fugle er Nakskov Indrefjord og flere af søerne på Sydfyn og norene på Langeland. I nogle år ankommer taffelænder senere, hvilket til dels kan forklare det lave antal i 2016.

Taffeland Tabel 2. Antal rastende taffeland i Danmark i oktober 2008-2016. Arten blev medtaget i svømmeandetællingerne for at få en bedre dækning af nogle af de søer, som er vigtige for arten, men ofte er frosne om vinteren. Antallet for oktober 2016 er opdateret, fordi førhen manglende data er medtaget. 

Fældefugletællingen i 2012 dækkede ikke de bedste lokaliteter for taffeland, så det er kun en mindre del af bestanden der er blevet registreret. Totalt blev der registreret 578 fugle, alle i større søer eller på kystnære lokaliteter. I 2008 blev der registreret 281 fugle.

Konklusion

Antallet af registrerede taffelænder i 2013 0g 2016 var lavt sammenlignet med tidligere tællinger. Arten varierer i antal med vinterens hårdhed, og der bliver registreret flest fugle i milde vintre (Pihl 2000). Den forholdsvis kolde 2016-vinter forventes således at have været delvis årsag til den lavere årstotal sammenlignet med totalerne fra tilsvarende optællinger foretaget fra 1991 og frem. Der blev desuden set relativt flere flokke på kystnære lokaliteter.

Tilsvarende var antallet i oktober lavt, her givetvis fordi taffelænderne ankom senere til overvintring.   

Arten er gået tilbage i antal, hvilket også er den generelle tendens i Østersøregionen, hvor arten vurderes til at være i moderat tilbagegang (HELCOM 2017), samt i hele Europa, hvor arten i 2015 blev listet som værende sårbar af IUCN (BirdLife International 2015). En nylig opgørelse fra 2016 viser, at ynglebestanden i Europa går tilbage i næsten halvdelen af de lande, hvor der yngler >100 par, inklusiv de fire lande med den største ynglebestand (Fox m.fl. 2016). Bestanden af taffeland bliver traditionelt opdelt i tre forskellige flyways (Wetlands International), men et nyt studie af genmeldinger af ringmærkede fugle tyder på, at der sker stor udveksling i mellem de foreslåede delbestande, hvorfor det ville være mere naturligt at betragte hele bestanden som en flyway (Folliot m.fl. 2018). Den registrerede tilbagegang i antallet af overvintrende taffelænder i Nordvesteuropa skyldes derfor sandsynligvis ændringer i habitat og ynglesucces rapporteret fra artens kerneområder i Østeuropa og længere mod øst ind i artens udbredelsesområde. F.eks. kan den store russiske bestand være gået tilbage med helt op til 50% (Fox m.fl. 2016).

Flyway-bestanden er vurderet til at være på 200.000 fugle med en faldende tendens (Nagy & Langendoen 2018, Wetlands International 2018).

Referencer

  • Tidligere rapporter om resultater af de landsdækkende midvintertællinger (se referencerne i metodeafsnittet).
  • BirdLife International (2015). Aythya ferina. The IUCN Red List of Threatened Species 2015: e.T22680358A82571892
  • Folliot, B., Guillemain M., Champagnon, & J. Caizergues, A. Patterns of spatial distribution and migration phenology of common pochards Aythya ferina in the Western Palearctic: a ring-recoveries analysis. - Wildlife Biology 2018. 1-12.

  • Fox, A.D.,  Caizergues, A.,  Banik, M.V.,  Devos, K.,  Dvorak, M.,  Ellermaa, M.,  Folliot, B.,  Green, A.J.,  Grüneberg, C.,  Guillemain, M.,  Håland, A.,  Hornman, M.,  Keller, V.,  Koshelev, A.I.,  Kostiushyn, V.A.,  Kozulin, A.,  Lawicki, L.,  Luigujõe, L.,  Müller, C.,  Musil, P.,  Musilová, Z.,  Nilsson, L.,  Mischenko, A.,  Pöysä, H.,  Ščiban, M.,  Sjeničić, J.,  Stipniece, A.,  Švažas, S. &  Wahl, J. (2016). Recent changes in the abundance of common pochard Aythya ferina breeding in Europe. – Wildfowl 66: 22–40.

  • HELCOM (2017). Abundance of waterbirds in the wintering season. HELCOM core indicator report. Online, hentet 16. august 2017.
  • Jørgensen, H. E. (2018). Ynglefugle i Østdanmark 1970-2010. Del 2: Andefugle. Rapport.
  • Pihl, S. (2000). Vinterklimaets indflydelse på bestandsudviklingen for overvintrende kystnære vandfugle i Danmark 1987-1996. – Dansk Ornitologisk Forenings Tidsskrift 94: 73-89.