Levested

Strandskade Haematopus ostralegus yngler herhjemme mest langs kysterne og er særlig talrig i lavvandede områder, fjorde og vige. Uden for yngletiden raster arten i lavvandede kystområder med tidevand eller tidevandspræg, hvor den kan søge føde på muslingebanker eller sandbund med hjertemuslinger.

Udbredelse

Strandskade er udbredt langs alle landets kyster. Uden for yngletiden trækker et stort antal strandskader fra Skandinavien og Baltikum igennem landet.

Strandskade overvåges hvert andet år ved optællinger i oktober måned. Arten er i perioden 2012-2017 talt op i 2013 og 2015.

Undersøgelsesområde

Strandskade optælles alene i Vadehavet, som er det eneste fuglebeskyttelsesområde, hvor arten indgår i udpegningsgrundlaget. Langt den største del af de strandskader, der træffes her i landet, opholder sig i Vadehavet (Meltofte 1981), hvor fugle samles fra det mest af landet samt fra dele af Skandinavien og Baltikum. Regelmæssig overvågning af vandfugle i Vadehavet blev startet i 1980, og der er således en lang tidsserie til vurdering af artens antalsmæssige udvikling.

Overvågningsmetode

Optælling af strandskade foretages fra flyvemaskine ved en såkaldt totaltælling, hvor alle rastepladser opsøges ved højvande og tælles inden for få timer.

Trusler

I yngletiden er produktionen af unger nogle steder (såsom i Vadehavet) truet af prædation og sommerhøjvander. Trusler uden for yngletiden omfatter muslingefiskeri, der kan resultere i et reduceret udbud af føde, samt habitattab, herunder øget vandstand som følge af klimaforandringer (van de Pol m.fl. 2014). 

Ved optællingerne i Vadehavet i 2013 og 2015 blev der talt henholdsvis 29.276 og 23.104 strandskader (Tabel 1).

Optællingen i 2015 blev foretaget allerede 26. september. Antallet af strandskader i Vadehavet kulminerer i september og falder i løbet af oktober (Laursen & Frikke 2013). Det tidligere optællingstidspunkt bør derfor ikke have betydet et lavere antal strandskader.

Strandskade Tabel 1. Antal af rastende strandskader i Vadehavet i oktober 2005 til 2015. Der var ingen tælling i 2011.

Antallet af strandskader ved optællingerne i 2013 og 2015 var noget lavere end antallet i de foregående år. Ved de to tællinger blev der i gennemsnit talt 26.200 strandskader i Vadehavet, mens der ved de tre tællinger i 2005-2009 i gennemsnit blev talt 34.500, svarende til et fald på ca. 24 %.

Det faldende antal strandskader i Vadehavet i oktober svarer nogenlunde til udviklingen i den samlede syd- og vesteuropæiske samt nordvestafrikanske flyway-bestand. Den har været i tilbagegang siden midt i 1990'erne og er fra 1995 til 2015 vurderet til at være gået tilbage med ca. en tredjedel (Nagy & Langendoen 2018).

For perioden 2000-2013 er bestanden vurderet til at udgøre 850.000-950.000 individer (Wetlands International 2018).

• Se afsnittet om internationale bestandsopgørelser.  
• Laursen, K. & Frikke, J. (2013). Rastende vandfugle i Vadehavet 1980-2010. – Dansk Ornitologisk Forenings Tidsskrift 107: 1-184.
• Meltofte, H. (1993). Vadefugletrækket gennem Danmark. – Dansk Ornitologisk Forenings Tidsskrift 87: 1-180.
• van de Pol, M., Atkinson, P.W., Blew, J., Crowe, O., Delany, S., Duriez, O., Ens, B.J., Hälterlein, B., Hötker, H., Laursen, K., Oosterbeek, K., Petersen, A., Thorup, O., Tjorve, K., Triplet, P. and Yésou, P. (2014). A global assessment of the conservation status of the nominate subspecies of Eurasian Oystercatcher Haematopus ostralegus ostralegus. - International Wader Studies 20: 47-61.