Levested

Lysbuget knortegås Branta bernicla hrota træffes i Danmark som træk- og vintergæst i lavvandede områder med undervandsvegetation, på strandenge og i de senere år også på agerjorde i umiddelbar nærhed af de fjorde og enge, de normalt benytter.

Udbredelse

Lysbuget knortegås trækker fra yngleområderne i Nordgrønland og Svalbard til Danmark for at overvintre. Mere end halvdelen af bestanden træffes i Danmark om efteråret, hvorefter antallet stiger hen til foråret, hvor hele bestanden findes i Danmark. De lysbugede knortegæs er især udbredt i den nordlige del af Jylland, men mindre flokke findes også regelmæssigt i den sydlige del af Kattegat og den nordlige halvdel af Vadehavet.

Lysbuget knortegås overvågedes frem til 2016 tre gange årligt gennem landsdækkende optællinger i midten af januar, om foråret og i oktober. Ved den nu eneste fortsatte årlige tælling, midvintertællingen i januar, tælles arten på lige fod med de andre gæs som optræder i Danmark. Forårsoptællingen er en national tælling, som har været gennemført regelmæssigt i maj siden 1980'erne og årligt siden 2003. Denne tælling skal i NOVANA 2017-2021 programmet udføres hvert andet år i april, herunder i 2017. Oktobertællingen var årlig fra 2005-2016, men skal i NOVANA 2017-2021 udføres hvert andet år, og blev ikke gennemført i 2017. Alle optællinger afrapporteres til Wetlands International og danner baggrund for de løbende vurderinger af bestandsstørrelsen for lysbuget knortegås. 

Undersøgelsesområde

Lysbuget knortegås optælles på de traditionelle og regelmæssigt benyttede rastepladser i de dele af landet hvor de forekommer årligt, herunder alle fuglebeskyttelsesområder som er udpeget for arten. 

Overvågningsmetode

Arten optælles især ved målrettede landbaserede totaloptællinger af fjordområder og nærliggende strandenge og agerjorde, men ved de landsdækkende midvintertællinger indgår også fugle observeret ved totaltællinger foretaget fra fly, især fra Limfjorden. Som for de øvrige gåsearter gennemføres de landbaserede optællinger som en totaltælling af fugle på fourageringsområderne. Tællingerne udføres af et netværk af optællere på artens kendte rastepladser. Datagrundlaget suppleres efterfølgende med et kvalitetssikret udtræk af data fra DOFbasen fra lokaliteter, der ikke benyttes årligt.  

Trusler

Lysbuget knortegås har i højere grad end nogen anden herbivor vandfugleart i Danmark været ramt af reduktioner i udbredelsen af deres foretrukne føde (ålegræs og havgræsser) enten på grund af eutrofiering eller af ukendte årsager. I begyndelsen af 1980'erne var de vigtigste rastepladser henholdsvis i Vadehavet (om efteråret), ved Mariager Fjord (om vinteren) og ved Nissum Fjord (om foråret). På alle tre lokaliteter er der siden sket en markant reduktion i mængderne af ålegræs/havgræsser - i Nissum Fjord og Vadehavet i løbet af 1980'erne (Clausen & Percival 1998, Clausen & Fischer 1994) og i Mariager Fjord efter 2000 (Fælled 2011). Det er sandsynliggjort at dette betyder at gæssene, når de er henvist til fouragering på søsalat eller alternative fourageringsområder på land, går vinteren i møde i dårligere kondition, og at dette kan forstærke allerede kendte effekter af kolde vintre på dødeligheden (Clausen m.fl. 2012).

De lysbugede knortegæs har på trods af dette forhold klaret sig i Danmark ved løbende at kolonisere nye rastepladser, hvilket har betydet at de i dag numerisk vigtigste rastepladser om efteråret og vinteren ligger i den østlige del af Limfjorden og Kattegatkysten fra Stensnæs til Norddjursland og om foråret ved Limfjorden sydvest for Mors (Agerø-området) samt i Nibe-Gjøl Bredninger. I sidstnævnte område var der også en periode med vigende forekomst af bundplanter, hvor gæssene i stedet sås på det tilbageværende ålegræs område ved Egholm. Men der er siden 2012 set en stor fremgang i forekomsten af ålegræs i Nibe-Gjøl området, fulgt af stigende forekomster af herbivore vandfugle (Balsby m.fl. 2017). 

Strandenge er vigtige alternative fourageringsområder for knortegæssene, men engene mister deres værdi for gæssene hvis de gror til. Af fire undersøgte fuglebeskyttelsesområder udpeget for lysbuget knortegås var 81 % af strandengsarealet afgræsset i to områder (Agerø-området og Mågerodde), men ved Mariager-Randers fjord var 71 % og ved Nibe-Gjøl området 47 % ugræssede og under tilgroning (Clausen m.fl. 2013). Denne vigtige alternative habitat er også truet af vandstandsstigninger som følge af klimaforandringer. En undersøgelse af alle egnede fourageringsområder i Limfjorden indikerer, at mindst halvdelen og sandsynligvis mere af strandengsarealet vil gå tabt under de undersøgte scenarier for vandstandsstigninger (Clausen & Clausen 2014).   

Lysbuget knortegås var ved den seneste midvintertælling i januar 2017 i lighed med tidligere år langt overvejende udbredt i Limfjorden og langs østkysten af Kattegat fra Stensnæs i Vendsyssel til Norddjursland. Dertil kommer mindre forekomster omkring Harboøre Tange, Agerø, omkring Mols og på Gyllingnæs (Figur 1).  

Der blev registreret i alt 7.920 lysbugede knortegæs på midvinteroptællingen i januar 2017, det højeste antal der er registreret ved midvinter i perioden fra 1981 til 2017 (Figur 2, Tabel 1). Antallet af lysbugede knortegæs ved optællingerne i januar varierer generelt meget med vinterforholdene, med lave antal i kolde vintre som fx årene 1996-1997 og 2010-2011 og højere antal i mildere vintre som fx 2017 (Figur 2). 

I april 2017 blev der optalt 9.193 lysbugede knortegæs, et antal der ligeledes er det højeste antal, der er registreret om foråret i år med tællinger fra 1981 til 2017 (Figur 4, Tabel 2). Hovedparten forekom i Nibe-Gjøl Bredninger, omkring Agerø, Harboøre Tange, Venø og Nissum Fjord. I resten af landet sås kun små antal. 

Ved forårstællingerne har antallene af lysbugede knortegæs været varierende fra år til år, men er overordnet set stigende (Tabel 2, Figur 4).

Ved den seneste oktobertælling i 2016 blev der optalt 6.495 lysbugede knortegæs, det højeste antal, der er registreret i Danmark i oktober 2005-2016 (Tabel 3, Figur 6), med omtrent samme fordeling som i vinteren 2017.

De høje antal fra de tre tællinger i overvintringssæsonen 2016/17 afspejler, at der dette år blev registeret det hidtil højeste antal i den samlede flyway-bestand siden 1950'erne (Clausen & Craggs 2018). Set i både det korte og lange perspektiv er bestanden i Danmark stigende på alle årstider.   

Lysbuget knortegås Tabel 1. Antal af lysbuget knortegås registreret ved de landsdækkende midvinter-gåsetællinger i Danmark 1981 til 1983 og 1987 til 2017. De anførte antal er gennemsnit af landstotaler for de nævnte år.

Lysbuget knortegås Tabel 2. Antal af lysbuget knortegås registreret ved de landsdækkende april/maj-gåsetællinger i Danmark 1981 til 1983 og 1987 til 2017. De anførte antal er gennemsnit af landstotaler for de nævnte år.

Lysbuget knortegås Tabel 3. Antal af lysbuget knortegås registreret ved de landsdækkende oktobergåsetællinger i Danmark 1981 til 1983 og 1987 til 2016. Der er ikke udført oktobertælling i 2017. De anførte antal er gennemsnit af landstotaler for de nævnte år.

Lysbuget knortegås har i Danmark været optalt regelmæssigt ved midvinter og om foråret siden 1981 og tre gange årligt siden 2005. Arten har set over perioden 1981-2017 været stigende i antal i Danmark på alle tre årstider. Dette afspejler en generel bestandstilvækst fra knap 2.800 fugle i 1981 til omkring 10.000 i 2016, hvor de seneste års vækst skyldes også at bestanden har haft tre relativt gode yngleår i somrene 2014-2016 (Clausen & Craggs 2018). 

Arten er følsom overfor eutrofieringsbetingede reduktioner i udbredelsen af undervandsvegetation, men har klaret sig ved at kolonisere nye egnede levesteder i Danmark de sidste 40 år.     

• Tidligere rapporter om resultater af de landsdækkende gåsetællinger (se referencerne i metodeafsnittet, hhv. optællinger midvinter, maj og oktober).
• Balsby, T.J.S., Clausen, P., Krause-Jensen, D., Carstensen, J. & Madsen, J. (2017). Long-term patterns of eelgrass (Zostera marina) occurrence and associated herbivorous waterbirds in a Danish coastal inlet. – Frontiers in Marine Science 3:285. 
• Clausen, P. & Fischer, K. (1994). Lysbuget Knortegås (Branta bernicla hrota). Forekomst og økologi i Vadehavet. - Dansk Ornitologisk Forenings Tidsskrift 88: 9-22. 
• Clausen, P. & Percival, S.M. (1998). Changes in Distribution and Habitat Use of Svalbard Light-Bellied Brent Geese Branta bernicla hrota 1980-95: Driven by Zostera Availability? - Norsk Polarinstitutt Skrifter 200: 245-268. 
• Clausen, K.K., Clausen, P., Fælled, C.C. & Mouritsen, K.N. (2012). Energetic consequences of a major change in habitat use: endangered Brent Geese Branta bernicla hrota losing their main food resource. – Ibis 154: 803-814.
• Clausen, K.K., Stjernholm, M. & Clausen, P. (2013). Grazing management can counteract the impacts of climate change-induced sea level rise on salt marsh-dependent waterbirds. – Journal of Applied Ecology 50: 528-537.
• Clausen, K.K. & Clausen, P. (2014). Forecasting future drowning of coastal waterbird habitats reveals a major conservation concern. - Biological Conservation 171: 177-185. 
• Clausen, P. & Craggs, A. (2018). K2. East Atlantic (Greenland/Svalbard) Light-bellied Brent Branta bernicla hrota. Side 90-92 i Fox, A.D. & Leafloor, J.O.: A Global Audit of the Status and Trends of Arctic and Northern Hemisphere Goose Populations (Component 2: Population accounts). Conservation of Arctic Flora and Fauna: Akureyri, Iceland.
• Fælled, C.C. (2011). Impacts of habitat loss on a herbivorous waterbird guild in the Danish estuary Mariager Fjord. - Specialeafhandling, Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. 31 s.