Levested

Toppet skallesluger Mergus serrator er almindelig i Danmark både som ynglefugl og vintergæst i salt- og brakvandsområder. Uden for yngletiden træffes arten fortrinsvis i lavvandede, beskyttede dele af kyststrækningerne i de indre danske farvande (Petersen & Nielsen 2011).

Udbredelse

Arten yngler i større søer, floder og langs kysten i Nordeuropa samt videre østover (Scott & Rose 1996). Den danske bestand af toppet skallesluger yngler langs alle danske kyster undtagen den jyske vestkyst (Grell 1998).

Arten er i perioden overvåget i forbindelse med de landsdækkende optællinger af fugle i de danske farvande ved midvinter i 2013 og 2016, ved de årlige reducerede optællinger ved midvinter og til dels ved den landsdækkende fældefugletælling i 2012. I forbindelse med revisionen af NOVANA-programmet blev der desuden tilføjet en optælling af arten i Limfjordsområdet, hvor arten topper i antal i november. Denne tælling gennemføres hvert andet år og første gang i 2017.

Undersøgelsesområde

Undersøgelsesområdet for de to landsdækkende optællinger af vandfugle foretaget ved midvinter i perioden (2013 og 2016) kan ses her og et tilsvarende for den landsdækkende optælling af fældefugle foretaget i 2012 kan ses her. Den årlige, reducerede midvintertælling består af optællinger fra omkring 50 indekslokaliteter fordelt over hele landet.

Overvågningsmetode

Optællingerne udføres som transekt– og totaltællinger foretaget fra fly samt optællinger foretaget fra land.

Trusler

Toppet skallesluger er underlagt en række påvirkninger, som kan have haft betydning for bestandsudviklingen. Arten var jagtbar til og med sæsonen 2013/14, hvor arten blev fredet. Jagtudbyttet var i årene 2012-2013 på 1.118-1.232 fugle (Vildtudbyttestatistikken).

Arten omkommer formentlig i nogen grad i fiskeredskaber i Danmark, som også vist fra andre lande (Zydelis m.fl. 2009).

I sensommeren, hvor arten fælder svingfjer, er arten sårbar over for forstyrrelser. Den stigende rekreative udnyttelse af vores indre farvande i sensommeren kan således tænkes at have en indflydelse på arten.

Der blev registreret henholdsvis 6.366 og 16.353 toppede skalleslugere i Danmark ved de landsdækkende midvintertællinger i 2013 og 2016 (Figur 1 og 2). 

Indeks i perioden 2012-2017 varierede mellem 50 og 96 (Figur 3). Der blev registreret forholdsvis store år til år udsving, men tendensen i perioden var overordnet stabil.

Fordelingerne i 2013 og 2016 adskilte sig ikke fra tidligere tællinger. Der blev registreret flest fugle i Limfjorden, Hyllekrog/Rødsand, Sydfynske Øhav og i Isefjord. En samlet optælling fra land langs hele den bornholmske kystlinje gav totalt 678 fugle. Forekomsten i Arresø er bemærkelsesværdig, da området er en ferskvandslokalitet.

Toppet skallesluger registreres kun fåtalligt langs den jyske vestkyst og i Vadehavet.

Der blev totalt registreret 1.572 toppede skalleslugere under den landsdækkende fældefugletælling i 2012. Antallet er det hidtil laveste registreret på en landsdækkende fældefugletælling (Tabel 2). De største koncentrationer blev fundet i Limfjorden (578 fugle) og kysttrækningen mellem Mariager Fjords og Randers Fjords udmundinger (445 fugle). Modsat 2006 blev der ikke registreret større antal omkring Læsø (Figur 4).

I november 2017 blev der gennemført en optælling af arten i Limfjordsområdet, da tidligere tællinger har vist, at arten forekommer i højere antal på dette tidspunkt sammenlignet med ved midvinter.  Tællingen dækkede området fra Harboøre i vest til Aalborg i øst, hvor det det centrale område blev optalt fra fly. Agger og Harboøre Tange, Hjarbæk Fjord, Vejlerne, Nibe, Gjøl og Halkær Bredninger samt Ulvedybet blev optalt fra land. Der blev i alt optalt 6.243 fugle (Figur 5) med de største forekomster i Dråby Vig (2.060) og i Kås Bredning (858). Udover tællingen, der blev udført om dagen fra land og fly, blev der også foretaget en optælling af overnattende fugle i Vejlerne. Her blev der i de Vestlige Vejler talt 1.208 toppet skalleslugere, der fløj til overnatning i Østerild Fjord den 15. november (ingen fløj til overnatning i de Østlige Vejler den 14. november).

Optællinger foretaget som linjetransekttællinger registrerer et udsnit af de tilstedeværende fugle. På grundlag af ratioer imellem antallet af observerede toppede skalleslugere og de modellerede totale antal fra den landsdækkende midvinteroptælling 2008 kan der foretages et tentativt estimat for det totale antal inden for det dækkede område for de to landsdækkende midvinteroptællinger i hhv. 2013 og 2016. Ratioen mellem det observerede antal og det modellerede antal var 13,11 i 2008 (Petersen & Nielsen 2011). En specifik modellering af data fra 2013 og 2016 vil give en mere præcis opgørelse af totale antal og tætheder, da forskelle i dækning, fysiske forhold m.v. mellem tællingerne gør at brugen af ratioer fra tidligere tællinger er behæftet med nogen usikkerhed.

På den måde blev der for vinteren 2013 estimeret et totalt antal af 18.633 toppede skalleslugere i de dækkede områder, heraf 18.607 i den indre danske farvande og 26 individer i de områder, der blev dækket i Nordsøen. I vinteren 2016 blev udelukkende de indre danske farvande dækket, og herfra estimeres i alt 40.701 toppede skalleslugere. Til disse tal skal antal registreret på optællinger foretaget fra land og totaltællinger foretaget fra fly lægges til, hvorfor de totale antal fra de to år ligger mellem 22.000 i 2013 og 49.500 i 2016.

Det er svært at sammenligne resultaterne fra de landsdækkende tællinger fra før 2004 med de nutidige, fordi størstedelen af fuglene i dag tælles ved brug af linjetransektmetoden. Før 2004 benyttedes primært totaltællinger af områder, hvor toppede skalleslugere og andre dykænder som kan ses på åbne havområder forventedes at forekomme. De større år-til-år variationer i antal kan således afspejle ændringer i opgørelsesmetode i kombination med reelle bestandsændringer.

Ud fra det foreliggende datagrundlag kan udviklingen i de totale antal for den lange tidsperiode fra 1987-2016 ikke vurderes, men bedømt ud fra indeksoptællingerne skønnes det, at bestanden har været stabil.

For den kortere tidsperiode 2006-2017 indikerer resultaterne både fra de landsdækkende tællinger og indeksoptællingerne at bestanden har været stigende de seneste år. På midvintertællingen i 2016 blev en større del af artens vigtige overvintringsområder dækket af totaltællinger foretaget fra land, hvilket sandsynligvis har betydet lidt højere antal fra disse områder.    

Den Nordvesteuropæiske bestand er vurderet til at være 70.000-105.000 fugle (Nagy & Langendoen 2018, Wetlands International 2018), et antal der bedømt ud fra de nyeste danske antal vurderes at være for lavt sat.

• Tidligere rapporter om resultater af landsdækkende og reducerede midvintertællinger samt fældefugletællinger (se referencerne i metodeafsnittene om midvinter- og fældefugletællinger) samt afsnittet om internationale bestandsopgørelser.

• Grell, M. B. (1998). Fuglenes Danmark. G.E.C. Gads Forlag.

• Petersen, I.K. & Nielsen, R.D. (2011). Abundance and distribution of selected waterbird species in Danish marine areas. - Report commissioned by Vattenfall A/S. 62 s.
• Scott, D.A. & Rose, P.M. (1996). An Atlas of Anatidae populations in Africa and Western Eurasia. – Wetlands International Publication No. 41, Wetlands International, Wageningen, The Netherlands. 256 s. https://www.wetlands.org/publications/atlas-of-anatidae-populations-in-africa-and-western-eurasia/
• Zydelis, R., Bellebaum, J., Österblom, H., Vetemaa, M., Schirmeister, B., Stipniece, A., Dagys, M., van Eerden, M. & Garthe, S. (2009). Bycatch in gillnet fisheries – an overlooked threat to waterbird populations. - Biological Conservation 142: 1269–1281.