Levested
Sortand Melanitta nigra er en talrig gæst i danske havområder fra sensommeren, hvor fuglene fælder svingfjer, igennem efterår og vinter til afrejsen mod ynglepladserne om foråret. Arten forekommer i lavvandede områder til havs, hvor de kan træffes i store tætheder.
Udbredelse
Sortand yngler fåtalligt i Island, Irland og Storbritannien og mere talrigt i Skandinavien og østover i det nordlige Rusland. Arten er ikke en dansk ynglefugl, men forekommer talrigt i danske farvande det meste af året, både overvintrende og fældende fugle. De største antal registreres i den sydlige del af Nordsøen, i Aalborg Bugt og i Sejerø Bugten.
Sortand overvåges kun i forbindelse med de landsdækkende optællinger af vandfugle. I perioden 2012-2017 blev der gennemført to landsdækkende optællinger af fugle ved midvinter i henholdsvis 2013 og 2016 samt en landsdækkende optælling af fældefugle i 2012.
Undersøgelsesområde
Undersøgelsesområdet for de to landsdækkende optællinger af vandfugle foretaget ved midvinter i perioden (2013 og 2016) kan ses her og et tilsvarende for den landsdækkende optælling af fældefugle foretaget i 2012 kan ses her.
Overvågningsmetode
Optællingerne udføres som transekt– og totaltællinger foretaget fra fly samt optællinger foretaget fra land.
Trusler
Sortand er udsat for en række påvirkninger, som kan have haft betydning for bestandsudviklingen. Arten er jagtbar om end ikke noget vigtigt bytte for danske jægere. Fuglene omkommer i nogen udstrækning som bifangst i fiskeredskaber (Degel m.fl. 2010). Undersøgelser af fordeling og totale antal af sortænder i området omkring Horns Rev 2 vindmølleparken før og efter opførelsen viste at antallet af sortænder var signifikant lavere i og omkring vindmølleparken efter opførelsen, med reducerede tætheder ud til en afstand af 5 km fra mølleparken (Petersen m.fl. 2014). Undersøgelser af effekten af forstyrrelser fra skibstrafik og rekreativ bådsejlads i Sejerø Bugten på fordelingen af fældende sortænder viste en negativ sammenhæng mellem tætheden af sortænder og mængden af menneskelig forstyrrelse (Petersen m.fl. 2017). Renere vand omkring Danmark kan have ført til reduktion i fødemængden, samtidig med at varmere klima kan have ført til reduktion i fødekvaliteten. Arten er i øvrigt sårbar over for olieforureninger.
Der blev registreret 58.405 og 77.517 sortænder på de to landsdækkende midvintertællinger i henholdsvis 2013 og 2016 (Figur 1 og 2). Arten registreredes over det meste af de indre farvande, men flest fugle registreredes i Aalborg Bugt. Andre områder med betragtelige antal var Sejerø Bugten, Isefjorden (2016) og sydlige Nordsø. I 2016 blev der registreret en stor forekomst i Isefjord (>10.000), hvilket er bemærkelsesværdigt, men området huser formentlig store antal dykænder de fleste år.
Horns Rev og området vest for Vadehavsøerne blev ikke optalt i 2016 og det må formodes at dette område har huset mange fugle. På totaltællingen fra fly i Vadehavet samme år blev der således registreret store flokke vest for Mandø og Rømø.
Sejerø Bugten blev ikke dækket fuldstændigt under midvintertællingen i 2013, et område der traditionelt huser store antal overvintrende sortænder.
Optællinger foretaget som linjetransekttællinger registrerer et udsnit af de tilstedeværende fugle. På grundlag af ratioer imellem antallet af observerede sortænder og de modellerede totale antal fra data fra de to landsdækkende midvinteroptællinger fra 2004 og 2008 kan der foretages et tentativt estimat for det totale antal inden for det område for de to landsdækkende midvinteroptællinger i hhv. 2013 og 2016. Ratioen mellem det observerede antal og det modellerede antal var henholdsvis 3,39 i 2004 og 4,53 i 2008 (Petersen m.fl. 2006, Petersen & Nielsen 2011). En specifik modellering af data fra 2013 og 2016 vil give en mere præcis opgørelse af totale antal og tætheder, da forskelle i dækning, fysiske forhold m.v. mellem tællingerne gør at brugen af ratioer fra tidligere tællinger er behæftet med nogen usikkerhed.
Ved at bruge disse ratioer fra 2004 og 2008 blev der for vinteren 2013 estimeret et totalt antal af 192.500-257.000 sortænder i de områder, der blev dækket ved transekttællinger, fordelt med 141.500-189.000 individer de indre danske farvande og 51.000-68.000 fugle i de områder, der blev dækket i Nordsøen (hvor de fleste blev set i området vest for Vadehavet og Blåvand). I vinteren 2016 blev udelukkende transekter i de indre danske farvande dækket, og herfra estimeres antal på 109.000-145.500 fugle. Langt de vigtigste overvintringsområder for sortand dækkes af optællinger foretaget efter linjetransektmetoden, men enkelte større fjordområder dækkes ved totaloptællinger, hvor især større antal i Isefjorden i 2016 bidrager til landstotalen.
Ved at kombinere totalerne fra områder dækket vha. linjetransekt- og totaloptællinger fås tentative midvintertotaler på mindst 193.500-258.000 fugle i 2013 (hvor Isefjorden ikke blev talt)(Tabel 1). I 2016 estimeres en total på 134.000-171.000 fugle for de indre farvande, hvortil skal lægges 50.000-200.000 fugle fra Nordsøen (jf. tidligere års erfaringer), hvorfor et meget forsigtigt skøn for 2016 bliver på 184.000-371.000 fugle (Tabel 1).
Der blev i alt registreret 11.510 sortænder på den landsdækkende fældefugletælling i 2012 (Figur 3), hvilket er et fald fra 19.728 sortænder registreret på optællingen i 2006 (Tabel 2). De største koncentrationer var sammenfaldende med artens vigtigste overvintringsområder: Aalborg Bugt og sydlige Nordsø. Mindre koncentrationer blev registreret i farvandet omkring Als, i Sejerøbugten og i den vestlige del af Smålandsfarvandet. Fordelingen adskiller sig ikke nævneværdigt fra fordelingen registreret på den seneste landsdækkende fældefugletælling i 2006 (Pihl m.fl. 2013) dog med flere fugle observeret omkring Als i 2012.
I 2006 blev der foretaget en totaltælling langs den jyske vestkyst, hvilket ikke var tilfældet i 2012, hvor Jammerbugten og en større del af den sydlige Nordsø dog blev dækket.
Det er svært at sammenligne resultaterne fra de landsdækkende tællinger fra før 2004 med de nutidige, fordi størstedelen af fuglene i dag tælles ved brug af linjetransektmetoden, hvor man førhen benyttede totaltællinger af områder, hvor sortænder og andre havdykænder forventedes at forekomme. Endvidere blev der ved tællingerne før 2004 ikke foretaget offshore tællinger i Nordsøen.
De større år-til-år variationer i antal vil således både afspejle ændringer i opgørelsesmetode og dækning i kombination med reelle bestandsændringer. Ud fra det foreliggende datagrundlag kan bestandsudviklingen i den lange tidsperiode fra 1987-2016 kun vurderes som usikker.
I den kortere tidshorisont tyder de nyere data på, at den overvintrende bestand i de indre danske farvande er faldet fra 400.000 fugle i 2008 til under 200.000 i både 2013 og 2016. Tilsvarende synes der at være færre fugle I den sydlige del af Nordsøen, hvor der blev modelleret en bestand på 156.000 fugle alene i området omkring Horns Rev i 2004, en skønnet bestand på 200.000 fugle i 2008, men mindre end 100.000 fugle i 2013. En del af variationen i sydlige Nordsø skyldes dog også at fuglene ikke er begrænset af landegrænser og at fuglene også til dels befinder sig i tysk farvand, hvilket ikke bliver dækket af de danske optællinger.
Sortand er meget forstyrrelsespræget og fuglene reagerer således ofte på flyverens tilstedeværelse ved at flyve op og dette koblet med at arten forekommer i store antal i dennes kerneområder i Danmark betyder at observationsforholdene spiller meget ind på de registrerede antal. Det formodes således at ratio mellem antal sete fugle og det modellerede antal fugle varierer mere for denne art fra tælling til tælling sammenlignet med andre.
Selvom der var små forskelle i dækningen mellem fældefugletællingen i 2006 og 2012 kan det ikke udelukkende forklare nedgangen i det registrerede antal. Antallet af fældende fugle kan dog variere fra år til år (Laursen m.fl. 1997).
Bestandsestimatet for den Nordvesteuropæiske bestand af sortand er 687.000 – 815.000 fugle (Nagy & Langendoen 2018, Wetlands International 2018) et fald fra 1.600.000 fugle i 1995. Det faktiske antal fugle i bestanden kan dog være højere end det nuværende estimat, da artens primære overvintringsområde ikke er optalt på en koordineret måde og landstotaler fra de enkelte lande indikerer højere antal. I vinteren 2016 blev hovedparten af Østersøen dækket på en sammenlignelig måde og en modellering af data herfra vil bidrage til et nyt estimat for antal og fordeling for arten. Der er planer om at gennemføre lignende, koordinerede optællinger i sydlige Nordsø.
Sortand Melanitta nigra
Fotos: Rasmus Due Nielsen
Sortand Figur 1. Fordeling af 57.348 sortænder optalt ved den landsdækkende tælling ved midvinter 2013.
Sortand Figur 2. Fordeling af 77.517 sortænder optalt ved den landsdækkende tælling ved midvinter 2016.
Sortand Figur 3. Fordeling af 11.466 sortænder optalt ved den landsdækkende fældefugletælling i 2012.
Sortand Tabel 1. Antal af sortænder optalt eller estimeret ved de 15 landsdækkende midvintertællinger, der er udført 1968-2016. Metode angiver T (sum af individer fra totaltælling), M (modellerede antal), E (estimerede antal i transektområder ud fra model-ratioer, kombineret med totaltal fra enkelte områder).
Sortand Tabel 2. Antal af sortænder optalt ved de landsdækkende fældefugletællinger i perioden 1968-2012. Antallet for 1968-1972 er fra Joensen (1973) og repræsenterer en vurderes samlet fældebestand ud fra flere års tællinger.
