Levested
Pibesvane Cygnus columbianus forekom førhen primært ved lavvandede fjorde, kystlaguner eller søer med udbredt undervandsvegetation, men er i dag i lighed med sangsvane i stigende omfang skiftet til at fouragere på agerjorde, hvor de fouragerer på de samme habitater og ofte sammen med sangsvaner (se detaljer under sangsvane i trækfugleafsnittet) (Laubek 1995a). Pibesvane har desuagtet en forkærlighed for fouragering på børstebladet vandaks og kransnålalger i lavvandede vådområder, hvor de ved ankomsten om efteråret ofte starter ud med at fouragere på disse habitater, før de senere på vinteren skifter til agerjordene.
Udbredelse
Pibesvane er udbredt som træk- og vintergæst, især i Jylland, hvor til de kommer fra yngleområder i arktisk Rusland (Nagy m.fl. 2012).
Pibesvane har siden 1992 været overvåget årligt i forbindelse med landsdækkende midvintertællinger af gæs og gulnæbbede svaner. Derudover er arten overvåget hvert andet år i november fra 2005-2017. Fra 1980'erne foreligger flere midvinter og november opgørelser af bestanden som er blevet gennemgået og kvalitetssikret til denne afrapportering.
Undersøgelsesområde
Pibesvane optælles primært ved målrettede optællinger af fjordområder, kystlaguner, søer og omkringliggende agerjorde i Nord- og Vestjylland, som er kendte faste rastepladser. Datagrundlaget suppleres efterfølgende med et kvalitetssikret udtræk af data fra DOFbasen fra lokaliteter, der ikke benyttes årligt.
Overvågningsmetode
Arten er især registreret ved optællinger foretaget fra land, sjældnere ved totaltællinger foretaget fra fly. Mindre antal er registeret i forbindelse med transekttællinger fra fly.
Trusler
I lighed med knopsvane påvirkes pibesvanernes antal negativt i fjordområder, hvor der er observeret eutrofieringsbetingede tilbagegange i udbredelse og tætheder af vandplanter. Dette er veldokumenteret fra Ringkøbing Fjord (Meltofte & Clausen 2011) og Nissum Fjord (Clausen & Holm 2011). Der er dog i de senere år også indikationer fra Ringkøbing Fjord på, at svanerne vender tilbage, hvis vegetationen genetableres.
Der blev optalt en samlet bestand på 992 pibesvaner i vinteren 2017, lidt færre end nogle af de umiddelbart forudgående år (Figur 1). Den overvintrende bestand varierer betydeligt fra år til år (Figur 2), hvor de laveste antal ses i kolde vintre (fx 1996, 1997, 2010 og 2011) og de højeste i milde vintre (fx 2007, 2012 og 2014).
Set i det lange perspektiv er den overvintrende bestand af pibesvane steget over en 50-årig periode (Tabel 1, Figur 2), når der ses bort fra en periode omkring 2000, hvor tallene for arten generelt var lave uden at det kunne tilskrives hårde vintre, men bl.a. at der var en generel tilbagegang i den samlede trækvejsbestand (Nagy m.fl. 2012, Beekman m.fl. 2019).
Pibesvane var ved den seneste novembertælling i 2017 udbredt over større dele af Jylland, men især i Sønderjylland og Vestjylland (Figur 3). Udbredelsen i de indre dele af Sønderjylland fandtes ikke førhen (fx Laubek 1995b), men blev også set i januar 2015 og i mindre omfang i november samme år, hvor pibesvaner fouragerede blandt sangsvaner på bl.a. høstede majsmarker i området (Holm m.fl. 2016).
Pibesvane Tabel 1. Antal af pibesvaner optalt ved de landsdækkende midvintertællinger i perioden 1983-2017. De anførte antal er gennemsnit af landstotaler for de nævnte år.
Antallet af pibesvaner registreret ved midvintertællingen i 2017 var noget mindre end i 2016, men set i det lange perspektiv er antallet af overvintrende fugle i Danmark stigende, pga. den hyppigere forekomst af milde vintre som har gjort, at bestanden er rykket mod øst om vinteren (Beekman m.fl. 2019). Arten er i dag især udbredt i Vest- og Sønderjylland.
Bestanden af pibesvaner i Nordvesteuropa var i fremgang fra 1980'erne til 1995, hvor den toppede med knap 30.000 fugle. Siden da er den faldet, men måske stabiliseret på et lavere niveau, fordi der ved de seneste to internationalt koordinerede tællinger blev registreret henholdsvis 18.000 i 2010 og 20.000 i 2015 (Beekman m.fl. 2019).