Levested

Bramgås Branta leucopsis træffes i træktiden på strandenge, enge og marker, sjældent langt fra kysten.

Udbredelse

Bramgås var førhen kun udbredt som vintergæst i Vadehavsområdet, men har i løbet af de sidste 10 år udvidet sit overvintringsområde til også at omfatte dele af Vest- og Nordjylland og er også i stigende grad registreret i Østdanmark, bl.a. på Sydsjælland, Lolland-Falster og Møn. I træktiden kan bramgæs ses over det meste af landet, i særdeleshed i de sydlige dele.

Bramgås overvåges årligt gennem landsdækkende optællinger i midten af januar og marts. Ved midvintertællingen i januar tælles arten på lige fod med de andre gæs som optræder i Danmark. Optællingen af bramgæs i marts er en international tælling, som har været gennemført i Vadehavsområdet (hvor hele bestanden førhen var samlet) i den midterste weekend i marts siden midten af 1980’erne. Martstællingen skal i NOVANA 2017-2021 programmet udføres hvert andet år, og blev ikke gennemført i 2017. Begge optællinger afrapporteres til Wetlands International og danner baggrund for de løbende vurderinger af bestandsstørrelsen af bramgås. 

Undersøgelsesområde

Bramgås optælles på de traditionelle og regelmæssigt benyttede rastepladser over hele landet. 

Overvågningsmetode

Bramgås optælles især ved målrettede landbaserede totaloptællinger af engområder og agerjorde i indlandet, men ved midvintertællingerne indgår også fugle observeret ved totaltællinger foretaget fra fly. Som for de øvrige gåsearter gennemføres de landbaserede optællinger som en totaltælling af fugle enten ved udflyvning fra sovepladser eller i fourageringsområderne. Tællingerne udføres af et netværk af optællere på artens kendte rastepladser. Datagrundlaget suppleres efterfølgende med et kvalitetssikret udtræk af data fra DOFbasen fra lokaliteter, der ikke benyttes årligt.    

Trusler

Bramgås er ikke jagtbar, og på den baggrund måske mindre følsom overfor forstyrrelser forårsaget af jagt end flere af Anser gæssene. Det er endvidere en af de overvintrende og rastende vandfuglearter, hvis samlede antal er steget mest markant i den periode vi har tællinger fra, hvorfor den næppe kan være udsat for bestandsregulerende trusler. 

Bramgås var ved midvintertællingen i 2017 udbredt i størst antal i Vadehavet, de Vestjyske Fjorde, omkring Vejlerne, i det Sydfynske Øhav, på Vest- og Sydsjælland, Lolland-Falster og Møn (Figur 1). Der blev optalt 164.688 bramgæs, hvilket er på niveau med de forudgående år (Figur 2). Set i et længere perspektiv er bestanden af bramgås steget stærkt siden begyndelsen af 1980-erne, hvor arten stort set ikke overvintrede i Danmark (Tabel 1, Figur 2). 

I marts 2016 var der bramgæs over store dele af landet, herunder også rundt ved Limfjorden (Figur 3). Det samlede antal på knap 250.000 fugle er det højeste, der nogensinde er registreret i Danmark og godt 50.000 flere end året før (Tabel 2). Der blev optalt knap 22.000 fugle på Saltholm, som ikke blev talt i 2015, hvorfor den reelle forandring i antal er omkring 30.000 fugle.

Bramgås som trækfugl Tabel 1. Antal af bramgæs registreret ved de landsdækkende midvinter gåsetællinger i Danmark 1981 til 1983 og 1987 til 2017. De anførte antal er gennemsnit af landstotaler for de nævnte år.  

Bramgås som trækfugl Tabel 2. Antal af bramgæs registreret ved de landsdækkende martstællinger i Danmark 1981 til 1983 og 1987 til 2016. De anførte antal er gennemsnit af landstotaler for de nævnte år.

Bramgås har i Danmark været optalt to gange årligt siden 2004, og næsten årligt siden 1987. Antallene har siden midten af 1980’erne været stærkt stigende, både om vinteren og foråret, og arten, der førhen næsten udelukkende forekom ved Vadehavet, har bredt sig til størstedelen af landet. Den vurderes ikke at være genstand for bestandsregulerende trusler. 

• Tidligere rapporter om resultater af landsdækkende gåsetællinger (se referencerne i metodeafsnittene om midvinter- og gåsetællingerne samt martstællingen) samt afsnittet om internationale bestandsopgørelser.