Levested

Blishøne Fulica atra forekommer i vandhuller, søer, åer, lavvandede fjorde og langs beskyttede kyster. Arten er i vinterhalvåret primært knyttet til søer, lavvandede fjorde eller beskyttede vige med udbredt undervandsvegetation, hvor de ofte ses i store flokke. Fældefugle ses typisk i de samme habitater som de overvintrende fugle, dog koncentreret i færre områder.

Udbredelse

Blishøne yngler over hele Europa på nær de allernordligste egne (Scott & Rose 1996). Blishøne er en almindelig ynglefugl i hele Danmark med en bestand på omkring 20.000 par (Grell 1998), men arten er dog gået markant tilbage i perioden 1976-2017 i følge DOF's ynglefuglepunkttællinger (Moshøj m.fl. 2018).

Arten er en talrig vintergæst fra Østersøområdet.

Arten er i perioden overvåget i forbindelse med de landsdækkende optællinger af fugle i de danske farvande ved midvinter i 2013 og 2016, ved de årlige reducerede optællinger ved midvinter og til dels ved den landsdækkende fældefugletælling i 2012.

Undersøgelsesområde

Undersøgelsesområdet for de to landsdækkende optællinger af vandfugle foretaget ved midvinter i perioden (2013 og 2016) kan ses her og et tilsvarende for den landsdækkende optælling af fældefugle foretaget i 2012 kan ses her. Den årlige, reducerede midvintertælling består af optællinger fra omkring 50 indekslokaliteter fordelt over hele landet.

Overvågningsmetode

Arten er især optalt ved totaltællinger foretaget fra fly samt optællinger foretaget fra land. Mindre antal er registeret i forbindelse med transekttællinger fra fly.

Trusler

Arten er jagtbar i Danmark. Antallet af nedlagte fugle er faldet i perioden fra 10.872 fugle i 2012/13 til 5.915 fugle i 2016/17. På den lange bane er udbyttet siden toppen i 1970’erne faldet fra op i mod 100.000 fugle på en sæson 1975/76 til det nuværende niveau omkring 6.000 fugle (Vildtudbyttestatistikken).

Blishøne reagerer prompte på situationer, hvor bundvegetationen forsvinder som følge af eutrofiering - og reduceres i antal fra tusindtallige til titallige flokke. Det er veldokumenteret fra Ringkøbing Fjord, Nissum Fjord, Nibe-Gjøl Bredninger, den yderste del af Mariager Fjord samt Egensedybet i Odense Fjord (Meltofte & Clausen 2011, Clausen & Holm 2011, Fælled 2011, Clausen m.fl. 2014, Balsby m.fl. 2017). Arten vender ikke tilbage i samme omfang som fx pibeand, hvis vegetationen genetableres jf. erfaringerne fra Nibe-Gjøl og Ringkøbing Fjord. Det kan derfor ikke udelukkes, at den nutidige manglende forekomst af de 30.000-80.000 fugle, der typisk taltes i de Vestjyske Fjorde og Limfjorden (regionerne B-C i Joensen 1974) skyldes de længerevarende perioder med mangel på havgræsser, vandaks eller ålegræs i denne førhen så vigtige del af landet for overvintrende blishøns.   

Bestanden af blishøns rammes hårdt af isvintre, som giver øget dødelighed. Arten har dog stor evne til at retablere sig, og bestanden når typisk tilbage på niveau i løbet af nogle år (Pihl 2000).

Der blev registreret henholdsvis 91.126 og 93.116 blishøns på de landsdækkende midvintertællinger i 2013 og 2016 (Tabel 1).

Indeks lå i perioden 2012-2017 mellem 32 og 59 (Figur 3) og var forholdsvist stabilt. Set i et længere perspektiv, så ser det ud til, at arten har stabiliseret sig på et lavere niveau end tidligere, hvis man ser bort fra de kolde år i 1980'erne.

Arten registreres over hele landet, dog med langt hovedparten af fuglene i de sydøstlige og østlige dele af landet og mere fåtalligt i den vestlige og sydvestlige del af landet (Figur 1 og Figur 2). Den registrerede fordeling på de to landsdækkende tællinger adskilte sig ikke nævneværdigt fra hinanden.

Der blev registreret 22.790 blishøns på den landsdækkende fældefugletælling, hvilket er en stigning i forhold til tællingen i 2006, hvor der totalt blev registreret 16.945 fugle. De største antal blev registreret i Klydesøen på Amager, de sydsjællandske fjorde, Roskilde Fjord og Isefjord samt i Vejlerne. Der blev ikke observeret blishøns i større antal i Mariager Fjord eller det Sydfynske Øhav, som ellers traditionelt er gode lokaliteter for arten (Figur 4).

Antallet af overvintrende blishøns i 2016 var i lighed med den seneste midvintertælling i 2013 noget under totalerne fra midvintertællingerne i perioden 1992-2008, og det virker til at arten er gået tilbage i antal. Blishøns påvirkes negativt af eutrofieringsbetingede mangel af fødeplanter. de påvirkes også af kolde vintre, da de i mindre grad end andre fugle trækker længere sydpå under isvintre (Pihl 2000), og der ses tydelige effekter af de kolde vintre i 1980’erne, midten af 1990’erne og omkring 2010 på artens antal jf. indekset (Figur 2).

I Østersregionen som helhed vurderes arten til at være i moderat tilbagegang (HELCOM 2017). Bestanden af overvintrende blishøns i Nordvesteuropa er senest blevet opgjort til 1,2–2,0 mio. fugle, og vurderes at have en stabil eller muligvis faldende bestandsudvikling (Nagy & Langendoen 2018, Wetlands International 2018).  

• Tidligere rapporter om resultater af landsdækkende og reducerede midvintertællinger samt fældefugletællinger (se referencerne i metodeafsnittene om midvinter- og fældefugletællinger) samt afsnittet om internationale bestandsopgørelser.
• Balsby, T.J.S., Clausen, P., Krause-Jensen, D., Carstensen, J. & Madsen, J. (2017). Long-term patterns of eelgrass (Zostera marina) occurrence and associated herbivorous waterbirds in a Danish coastal inlet. – Frontiers in Marine Science 3:285. 
• Clausen, P. & Holm, T.E. (2011). Målsætning af levesteder for vandfugle. Resultater fra et pilotprojekt i 6 udvalgte jyske EF-fuglebeskyttelsesområder med særligt fokus på vegetationstilknyttede arter. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 88 s. - Videnskabelig rapport fra DCE nr. 10. 
• Clausen, P., Holm, T.E., Therkildsen, O.R., Jørgensen, H.E. & Nielsen, R.D. (2014). Rastende fugle i det danske reservatnetværk 1994-2010. Del 2: De enkelte reservater. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 236 s. - Videnskabelig rapport fra DCE nr. 132. 
• Fælled, C.C. (2011). Impacts of habitat loss on a herbivorous waterbird guild in the Danish estuary Mariager Fjord. - Specialeafhandling, Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. 31 s.
• Grell, M.B. (1998). Fuglenes Danmark. – Gads Forlag & Dansk Ornitologisk Forening, København. 825 s.
• HELCOM (2017). Abundance of waterbirds in the wintering season. HELCOM core indicator report. Online, hentet 16. August 2017.
• Meltofte, H. & Clausen, P. (2011). Svømmefuglene på Tipperne 1929-2007. - Dansk Ornitologisk Forenings Tidsskrift 105: 1-120. 
• Moshøj, C. M., Eskildsen, D.P., Jørgensen, M.F. & Vikstrøm, T. (2018). Overvågning af almindelige fuglearter i Danmark 1975-2017. Årsrapport for Punkttællingsprogrammet. - Dansk Ornitologisk Forening. 60 s.
• Pihl, S. (2000). Vinterklimaets indflydelse på bestandsudviklingen for overvintrende kystnære vandfugle i Danmark 1987-1996. – Dansk Ornitologisk Forenings Tidsskrift 94: 73-89.
• Scott, D.A. & Rose, P.M. (1996). An Atlas of Anatidae populations in Africa and Western Eurasia. – Wetlands International Publication No. 41, Wetlands International, Wageningen, The Netherlands. 256 s. https://www.wetlands.org/publications/atlas-of-anatidae-populations-in-africa-and-western-eurasia