Aarhus Universitets segl

Lommer

Levested

Der yngler ikke lommer i Danmark, men to arter forekommer forholdsvis almindeligt som træk– og vintergæster. Rød- og sortstrubet lom overvintrer primært i lavvandede og fiskerige områder til havs.

Udbredelse

I Danmark forekommer fire arter lommer, hvoraf de to kun forekommer meget fåtalligt, islom Gavia immer og hvidnæbbet lom Gavia adamsii. To arter forekommer mere almindeligt, rødstrubet lom Gavia stellata, som yngler i søer i arktiske og højarktiske områder rundt omkring Nordpolen, og sortstrubet lom Gavia arctica, som yngler i søer fra den nordlige del af De britiske Øer, Skandinavien og videre ind i Rusland (Cramp 1977). Rødstrubet lom træffes med de største antal i Nordsøen og Aalborg Bugt, mens sortstrubet lom forekommer i størst antal i den østlige del af landet.

Overvågningen 2012-2017

Rødstrubet lom og sortstrubet lom er blevet overvåget i forbindelse med de landsdækkende optællinger af fugle i danske farvande i vintrene 2013 og 2016. Der registreres også et mindre antal fugle på de landsdækkende optællinger af fældefugle som i ovennævnte periode blev gennemført i 2012.

Undersøgelsesområde

Undersøgelsesområdet for de to landsdækkende optællinger af vandfugle foretaget ved midvinter i perioden (2013 og 2016) kan ses her og et tilsvarende for den landsdækkende optælling af fældefugle foretaget i 2012 kan ses her

Overvågningsmetode

Da de to arter især forekommer i mere åbne havområder, optælles de især på transekttællinger fra fly, i mindre omfang på totaltællinger fra fly og fra land.

Trusler

Lommer er følsomme overfor menneskelige forstyrrelser i det marine miljø. Det er påvist at fuglene reagerer på forstyrrelser fra skibe på op til mere end en kilomenters afstand (Schwemmer m.fl. 2011). Opførelsen af havvindmølleparker har også indflydelse på fordelingen og antallet af lommer. Undersøgelser har påvist at tilstedeværelsen af havvindmølleparker kan påvirke tætheden af lommer negativt helt ud til en afstand af over 15 km (Petersen m.fl. 2014, Mendel m.fl. 2019). Broforbindelser og en øget mængde skibstrafik påvirker også fordelingen af lommer i vores farvande. Endelig formodes det, at mange lommer omkommer i forbindelse med utilsigtede bifangster af fugle i fiskeredskaber (Zydelis m.fl. 2013).

Resultater

Der blev på de to tællinger i 2013 og i 2016 i alt registreret henholdsvis 880 og 740 rødstrubede/sortstrubede lommer (Tabel 1). Størstedelen af de registrerede fugle blev artsbestemt til rødstrubet lom, som også er den mest talrige af de to arter i Danmark. På tællingen foretaget i 2016 blev der registreret pæne antal af sortstrubet lom (43 fugle) omkring Bornholm. Islom og hvidnæbbet lom blev som vanligt kun registreret sparsomt på de to tællinger og kun i den nordlige del af Kattegat.

Fordeling og antal adskilte sig ikke nævneværdigt mellem de to tællinger. Det højere antal registreret i 2013 skyldes til dels at sydlige Nordsø blev dækket, hvilket ikke var tilfældet i 2016. Flest fugle blev registreret i Aalborg Bugt og i Kattegat nord for Sjælland, men der blev registreret fugle over det meste af de indre farvande. Forekomsten af sortstrubet lom omkring Bornholm i 2016 skyldes især en grundig kystfugleoptælling foretaget langs hele kysten omkring øen. Denne forekomst er formentlig årligt forekommende.

Der blev registreret 24 lommer på den landsdækkende fældefugletælling i 2012, hvoraf de 11 blev bestemt til rødstrubet lom og de resterende 13 til rødstrubet/sortstrubet lom.

Optællinger foretaget som linjetransekttællinger registrerer et udsnit af de tilstedeværende fugle. På grundlag af modellerede ratioer imellem antallet af observerede lommer og de modellerede totale antal fra data fra 2008 kan der foretages et tentativt estimat for det totale antal inden for det område for de to landsdækkende midvinteroptællinger  i hhv. 2013 og 2016. En specifik modellering af data fra 2013 og 2016 vil give en mere præcis opgørelse af totale antal og tætheder, da forskelle i dækning, fysiske forhold m.v. mellem tællingerne gør at brugen af ratioer fra tidligere tællinger er behæftet med nogen usikkerhed. 

På den måde blev der for vinteren 2013 estimeret et totalt antal af 11.158 lommer i de dækkede områder, heraf 6.729 i den indre danske farvande og 4.429 individer i de områder, der blev dækket i Nordsøen. I vinteren 2016 blev udelukkende de indre danske farvande dækket, og herfra estimeres i alt 8.388 lommer.

Konklusion

Den overvintrende bestand af rødstrubet/sortstrubet lom var stabil i perioden 2012-2017. Fordelingen af de overvintrende fugle adskilte sig ikke mellem de to landsdækkende optællinger foretaget i 2013 og 2016. Siden 2004 er lommerne primært optalt vha. linjetransekttællinger fra fly og bestanden i perioden har været stabil (Tabel 1). Grundet forskelle i optællingsmetoder er det ikke muligt at vurdere udviklingen i bestanden fra før 2004. 

Vinterbestanden af rødstrubet/sortstrubet lom i Danmark er vurderet til 10.000 - 15.000 individer, mens bestanden under forårstrækket vurderes at være ca. 20.000 fugle (Petersen & Nielsen 2011). De estimerede totaler fra de to landsdækkende optællinger foretaget i 2013 og 2016 afviger ikke nævneværdigt fra det rapporterede antal i 2008 og bestanden af overvintrende lommer er således formodentlig stabil.  

Den samlede overvintrende bestand af de to smålommer i Nordvesteuropa er vurderet til at være mellem  216.000 og 429.000 fugle med en stabil udvikling (rødstrubet lom) samt mellem 266.000 og 473.000 fugle og værende i mulig tilbagegang (sortstrubet lom) (Nagy & Langendoen 2018, Wetlands International 2018).  

Referencer

  • Tidligere rapporter om resultater af landsdækkende og reducerede midvinter- samt fældefugletællinger (se referencerne i metodeafsnittene om midvinter- og fældefugletællinger) samt afsnittet om internationale bestandsopgørelser.
  • Cramp, S. (red.) (1977). Handbook of the birds of Europe the Middle East and North Africa. The birds of the Western Palearctic. Vol. I. Ostrich to ducks. – Oxford University Press.
  • Petersen, I.K. & Nielsen, R.D. (2011). Abundance and distribution of selected waterbird species in Danish marine areas. Report commissioned by Vattenfall A/S. 62 s.
  • Mendel B., Schwemmer P., Poschko V., Müller S., Schwemmer H., Mercker M. & Garthe, S. (2019). Operational offshore wind farms and associated ship traffic cause profound changes in distribution patterns of Loons (Gavia spp.) - Journal of Environmental Management 231: 429-438. https://doi.org/10.1016/j.jenvman.2018.10.053
  • Petersen, I.K., Nielsen, R.D. & Mackenzie, M.L. (2014). Post-construction evaluation of bird abundances and distributions in the Horns Rev 2 offshore wind farm area, 2011 and 2012. Report commissioned by DONG Energy. Aarhus University, DCE – Danish Centre for Environment and Energy. 51 pp.
  • Schwemmer, P., Mendel, B., Sonntag, N., Dierschke, V. & Garthe, S. (2011). Effects of ship traffic on seabirds in offshore waters: implications for marine conservation and spatial planning. – Ecological Applications 21: 1851-1860.
  • Zydelis, R., Small, C. & French, G. (2013). The incidental catch of seabirds in gillnet fisheries: a global review. - Biological Conservation 162: 76-88.