Levested
Gravand Tadorna tadorna yngler især ved fjorde og lavvandede kyster og slår sig gerne ned på mindre øer og holme. Arten yngler også inde i landet i moser og søer og undertiden langt fra vand. I træktiden opholder fuglene sig ved kyster med lavt vand og tidevandspræg, hvor der er gode muligheder for at søge føde.
Udbredelse
Gravanden yngler ret almindeligt over hele landet, flest langs beskyttede kyster, men også spredt inde i landet. I træktiden samles fuglene i sensommeren i Vadehavet og senere desuden langs Jyllands Kattegatkyst samt i Limfjorden. Om foråret er arten spredt langs de fleste lavvandede kyster. De danske fugle tilhører den nordvesteuropæiske bestand som yngler kystnært fra Nordnorge til Sydfrankrig og fra Estland i øst til Irland i vest. Bestanden overvintrer ligeledes i Nordvesteuropa.
Gravand er i perioden overvåget i forbindelse med de landsdækkende optællinger af fugle i de danske farvande ved midvinter i 2013 og 2016 og ved de årlige reducerede optællinger ved midvinter.
Undersøgelsesområde
Undersøgelsesområdet for de to landsdækkende optællinger af vandfugle foretaget ved midvinter i perioden (2013 og 2016) kan ses her og et tilsvarende for den landsdækkende optælling af fældefugle foretaget i 2012 kan ses her. Den årlige, reducerede midvintertælling består af optællinger fra omkring 50 indekslokaliteter fordelt over hele landet.
Overvågningsmetode
Arten er især optalt ved totaltællinger foretaget fra fly samt optællinger foretaget fra land. Mindre antal er registeret i forbindelse med transekttællinger fra fly.
Trusler
Gravand har været fredet i Danmark siden 1931. Arten er alsidig i sit valg af yngle- og fødesøgningsområder og er formentlig ikke i større omfang underlagt trusler.
Der blev registreret henholdsvis 5.436 og 21.020 gravænder på de landsdækkende optællinger ved midvinter i 2013 og 2016 (Figur 1 og Figur 2). Det lave antal fugle registreret i 2013 skyldes, at der ikke blev gennemført en optælling af artens vigtigste lokalitet, Vadehavet. Det samlede antal er noget lavere end ved de foregående landsdækkende tællinger (Tabel 1).
Indeks baseret på de reducerede midvintertællinger for den overvintrende bestand lå i perioden 2012-2017 på mellem 14 og 80 (Figur 3) dog med en positiv udvikling. I perioden 1987-2017 har indeks varieret betragteligt . Der ses færre fugle i kolde vintre som fx. 1987, 1996 og 2010.
Arten registreres over det meste af landet (Figur 1 og Figur 2), men dog med langt hovedparten i Vadehavet og på strækningen fra Bønnerup til Voerså på nordøstkysten af Jylland. På øerne registreres de største antal i Isefjord, Roskilde Fjord, samt i de lavvandede områder i Smålandsfarvandet og det Sydfynske Øhav.
Antallet af overvintrende gravænder har overordnet set været stabilt i perioden 1969-2017, dog med udsving mellem tællingerne. Antallet i 2016 var lavere end på optællingerne i 2004 og 2008, hvilket dog kunne skyldes den forholdsvis kolde vinter. Det lave antal registreret i 2013 skyldes manglende dækning af en række af artens kerneområder især Vadehavet.
En mere omfattende analyse af trends fra Vadehavet baseret på springflodstællinger fra 1987/88 til 2016/17 viser at bestanden i Vadehavet som helhed har været faldende, men er stabil i den danske del (Kleefstra m.fl. 2019). Den samlede Nordvesteuropæiske bestand er vurderet til at være stabil på omkring 250.000 fugle (Nagy & Langendoen 2018, Wetlands International 2018).