Levested

Bramgås yngler talstærkt på Saltholm, men er en uregelmæssig ynglefugl i det øvrige Danmark - oftest på småøer. Arten er trækfugl og overvintrer i Nordeuropa.

Udbredelse

Bramgås etablerede sig som ynglefugl på Saltholm i 1992 (formentlig fugle fra parker i Malmø), og siden er denne koloni steget markant i antal og har bredt sig til Peberholm. Øvrige fåtallige ynglepar er sidenhen registreret spredt rundt i landet (Nyegaard m.fl. 2014). 

Trusler

Væksten i bestanden af ynglende bramgås i Danmark  indikerer, at arten ikke er udsat for trusler i et særligt omfang.

Bramgås er i 2012-2017 overvåget efter to forskellige metoder. På Saltholm og Peberholm er kolonien overvåget efter Intensiv 1-metoden. På grund af øens størrelse, optælles antallet af reder i 300 m brede transekter, og ud fra de indsamlede data estimerer DCE øens samlede antal reder. På Peberholm optælles alle reder. Den seneste Intensiv 1-overvågning blev foretaget i 2015 (Holm m.fl. 2016).

I det øvrige land er bramgås i årene 2013-2016 overvåget årligt efter Intensiv 2-metoden, hvor Miljøstyrelsen undersøger sikre og mulige yngleforekomster, som indrapporteres i DOFbasen (Holm m.fl. 2016).

Bramgås blev ikke overvåget i 2012. Ligeledes er arten ikke overvåget i 2017 efter revision af NOVANA-programmet. Arten vil fremover kun blive overvåget i de områder hvor den er på udpegningsgrundlaget. (Holm 2017).

Overvågningen 2012-2017

Intensiv I

På Saltholm og Peberholm blev kolonierne i 2015 overvåget for første gang i NOVANA. På Saltholm blev der optalt 1469 ynglepar på i alt otte transekter. Det samlede estimat for øen er herefter udregnet til 4379 ynglepar. På Peberholm blev der optalt 130 sikre og sandsynlige ynglepar. I alt blev der ved Intensiv 1-metoden således registreret 4509 ynglepar på de to øer.   

Intensiv 2

Der blev under overvågningen i 2013-2016 registreret i alt 0-12 sikre og sandsynlige ynglefund af bramgås uden for Saltholm og Peberholm (Tabel 1), primært i den sydlige del af landet.

Udvikling i antal og udbredelse

Siden de første par blev registreret på Saltholm i 1992, har bestanden været stigende med årlige vækstrater på op til 64% (Mortensen 2011). I 2008 blev bestanden vurderet til 1317 par, og Saltholmbestanden er således mere end tredoblet sidenhen (P<0,001). På Peberholm blev arten registreret som ynglende første gang i 2007 og i 2015 var bestanden vokset til 130 par.  

I det øvrige land er der fundet tilsammen 0-12 par (Tabel 1) og bestanden i det øvrige land må derfor betegnes som lille og fluktuerende.  

I takt med bestandsstigningen er artens geografiske udbredelse mellem 1996 og 2017 steget med 157%, beregnet ud fra data indsamlet i DOFs atlaskortlægninger (Grell 1998, DOF 2018).

Efter etableringen i 1992 er bestanden af bramgås i Danmark steget kraftigt i antal og arten findes nu talstærkt ynglende på Saltholm og Peberholm. Spredt i resten af landet findes enkelte par og bestanden udenfor Saltholm og Peberholm må således betegnes som lille og fluktuerende.

• DOF (2018). Atlas III - Dansk Ornitologisk Forenings fugleatlas 2014-17. dofbasen.dk/atlas/
• Grell, M.B. (1998). Fuglenes Danmark. – Gads Forlag. 825 s.
• Holm, T.E. (2017). Overvågning af bramgås Branta leucopsis og Edderfugl (Somateria mollissima) som ynglefugl.  – Teknisk anvisning fra DCE, Fagdatacenter for Biodiversitet og Naturdata, Aarhus Universitet. TA-A108, version 3. 7 s.
• Holm, T.E., Christensen, T. K., Pihl, S., Kahlert, J., Søgaard, B. (2015). Overvågning af bramgås Branta leucopsis som ynglefugl. – Teknisk anvisning fra DCE, Fagdatacenter for Biodiversitet og Naturdata, Aarhus Universitet. TA-A108, version 2. 11 s.
• Mortensen, C.E. (2011). Etablering og udvikling af ynglebestanden af bramgås på Saltholm, 1992-2010. – Dansk Ornitologisk Forenings Tidsskrift 105: 159-166.
• Nyegaard, T., Meltofte, H., Tofft, J. & Grell, M.B. (2014). Truede og sjældne ynglefugle i Danmark 1998-2012. – Dansk Ornitologisk Forenings Tidsskrift 108: 1-144.