Levested
Klyde yngler spredt over store dele af Europa. I Danmark yngler arten især i umiddelbar nærhed af lavvandede områder med slikvade. Kolonien anlægges ofte på mindre øer og holme eller på kortgræssede strandenge, helst på steder som er vanskeligt tilgængelige for ræve, ind imellem i tilknytning til havternekolonier. Få indlandskolonier ligger også ved lavvandede søbredder med sparsom vegetation eller i kunstigt gravede søer som klæggrave og slambassiner. Uden for yngletiden opsøger arten lavvandede tidevandsområder med slikrige vadeflader, som delvis tørlægges ved lavvande. Arten er trækfugl, som overvintrer i Sydvesteuropa og Vestafrika.
Udbredelse
Klyde yngler i alle landsdele på nær Bornholm, dog ikke på eksponerede kyster (Bregnballe m.fl. 2015).
Trusler
De største trusler mod klyde er tilsyneladende tab af egnede ynglesteder, prædation, sommerhøjvander og forstyrrelser i yngleområdet (Thorup & Bregnballe 2015).
Overvågningsmetode
Under NOVANA-programmet bliver klyde overvåget efter intensiv 1-metoden. I løbet af perioden 2012-2017 er arten overvåget i 2014 og 2017, men der er undervejs lavet om på overvågningsområde, -frekvens og -metode.
Frem til 2016 blev klyde overvåget ca. hvert sjette år gennem opsøgende overvågning, hvor målet var at besøge de fleste af de kendte ynglelokaliteter i hele landet. Der blev aflagt ét besøg på potentielle ynglelokaliteter inden for perioden 1.-20. maj (Holm m.fl. 2013).
Fra 2017 overvåges klyde hvert andet år, men udelukkende i de fuglebeskyttelsesområder, hvor arten er på udpegningsgrundlaget. Hvert sjette år (næste gang i 2019) overvåges arten i hele landet, altså også uden for fuglebeskyttelsesområderne. Overvågningen foregår ved at eftersøge arten på kendte og potentielle ynglelokaliteter, hvor lokaliteter med flere ynglefund siden 2000 gives højest prioritet. Der skal som udgangspunkt aflægges to besøg på hver lokalitet med mindst ti dages mellemrum; første besøg i perioden 6.-25. maj og andet besøg i perioden 26. maj til 20. juni (Bregnballe & Holm 2017).
Overvågningen foregår ved enten at tælle antallet af reder eller rugende fugle, eller ved at tælle antallet af voksne fugle, hvorefter antallet af par beregnes som antal fugle multipliceret med standardfaktoren 0,7, som korrigerer for, at ikke alle fuglene vil være samlet i kolonien, når fuglene tælles (Hälterlein m.fl. 1995).
Klyde blev første gang overvåget i NOVANA-programmet i 2009.
Undersøgte lokaliteter
Klyde er på udpegningsgrundlaget for 34 fuglebeskyttelsesområder, der er fordelt i hele landet undtagen Bornholm. Arten blev i 2017 eftersøgt på 237 lokaliteter (Figur 1), hvoraf størsteparten ligger inden for disse fuglebeskyttelsesområder.
I 2014 blev arten eftersøgt på 311 lokaliteter over hele landet undtagen Bornholm.
Overvågningen 2012-2017
Under NOVANA-overvågningen i 2017 blev der registreret ynglende klyde på 97 lokaliteter med i alt 1.699-1.871 par. Heraf blev 1.655-1.810 ynglepar fundet inden for fuglebeskyttelsesområder, hvor arten er på udpegningsgrundlaget som ynglefugl. Fordelingen af disse yngleforekomster (i UTM-kvadrater) er vist i Figur 1. Da overvågningen som udgangspunkt kun omfattede de fuglebeskyttelsesområder, hvor arten er på udpegningsgrundlaget, kan resultatet ikke umiddelbart sammenlignes med resultaterne fra den tidligere overvågning.
Med undtagelse af Bornholm blev der registreret ynglende klyde i de fleste dele af landet. De største kolonier blev fundet på Sækkesand ved Møn (251 par), Agger Tange (175 par), Saltholm (151-153 par), Ulvedybet (110 par) og Mandø Nordvestfenner (63 par).
I 2014, hvor overvågningen også omfattede et større antal lokaliteter beliggende uden for de fuglebeskyttelsesområder, hvor arten er på udpegningsgrundlaget, blev der registreret i alt 1.461 par fordelt på 121 lokaliteter.
Udvikling i antal og udbredelse
På baggrund af de få gange, arten er blevet overvåget i NOVANA-programmet, er det vanskeligt at få et klart billede af udviklingen i bestanden.
Ved NOVANA-overvågningen i 2014 blev 81 % af de registrerede ynglepar fundet i fuglebeskyttelsesområder, hvor ynglende klyde udgør en del af udpegningsgrundlaget. I 2017 blev der registreret 1.655-1.810 ynglepar inden for disse områder. Såfremt ynglefuglene i 2017 var fordelt som i 2014, ville det tal fra 2017, der ville kunne sammenlignes med 2014, ligge på ca. 2.150 par, altså omkring 50 % flere end i 2014. Da arten kan flytte en del mellem lokaliteter er en sådan ekstrapolering imidlertid forbundet med betydelig usikkerhed (se Bregnballe m.fl. 2015).
Efter at klyde blev totalfredet i 1922 skete der en markant bestandstilvækst. Baseret på optællingerne i en række udvalgte år mellem 1970 og 2014, hvor der var god dækning og hvor der blev korrigeret for manglende dækning, nåede Bregnballe m.fl. (2015) frem til, at ynglebestanden i Danmark voksede fra ca. 3.650 par i 1970 til ca. 4.500 par i 1980, og væksten fortsatte til en kulmination på ca. 5.000 par omkring 1990. Herefter gik ynglebestanden tilbage og var i 2009 faldet til ca. 3.600 par (i dette tal for 2009 indgår der også forsøg på korrektion for manglende dækning af visse lokaliteter). Efter korrektion for manglende dækning blev antallet af ynglepar for 2014 estimeret til ca. 2.500 par (Bregnballe m.fl. 2015). Da en stor del af bestanden fra år til år kan flytte mellem lokaliteter er sådanne korrektioner forbundet med betydelig usikkerhed, og 2.500 par i 2014 kan være en overestimering, også set på baggrund af, at kun 1.461 par blev fundet i forbindelse med den landsdækkende NOVANA-overvågning dette år.
NOVANA-overvågningen i 2017 kunne tyde på, at udviklingen er vendt efter det lave antal ynglepar i 2014, og overvågningen i 2019 vil bidrage til at afklare, om de tidligere års tilbagegang er vendt til fremgang.
Der er ikke sket væsentlige ændringer i artens yngleudbredelse i Danmark over de seneste årtier, men ifølge Bregnballe m.fl. (2015) er arten gået markant tilbage i Nord- og Vestjylland samt i Sydjylland, især i Vadehavet, primært siden 1990.
Ynglebestanden af klyder i Danmark er gået meget tilbage de seneste årtier, og bestanden registreret ved NOVANA-overvågningen i 2009-2017 har været på under det halve af bestanden i 1990. Det er endnu for tidligt at afgøre, om tilbagegangen i bestanden er ophørt efter 2014.