Levested

Sortspætte yngler i Danmark i blandskov, hvor ældre bøgetræer støder op til nåletræsbevoksninger med forekomst af herkulesmyre og rød skovmyre, som er blandt sortspættens vigtigste fødeemner i yngletiden. Om vinteren er døde stammer, stubbe og stød vigtige fødesøgningspladser for arten. Sortspætten er standfugl, som bliver i Danmark om vinteren.

Udbredelse

Sortspætten indvandrede til Bornholm og Nordsjælland i begyndelse af 1960’erne og til Sønderjylland i 1970’erne og har siden spredt sig. Ved den seneste ynglefuglekortlægning i 2014-2018 var artens hovedudbredelse i syd-, Midt- og Østjylland øst for israndslinjen, i Nordsjælland og på Bornholm.

Trusler

Sortspætte synes ikke truet, men kan komme i bekneb for egnede træer til redehuller, idet træerne kan blive fældet, eller redehuller overtages af andre fugle oftest bl.a. perleugler og alliker (Grell 1998).

Overvågningen 2012-2017

Overvågningsmetode

Sortspætte er i perioden 2012-2017 overvåget ekstensivt i 2012 og 2015. Udbredelsen er opgjort på baggrund af alle observationer i Dansk Ornitologisk Forenings database (DOFbasen). Der er i NOVANA-sammenhæng ikke gjort forsøg på at estimere størrelsen af den nationale ynglebestand (Pihl m.fl. 2012).

Undersøgte lokaliteter

I den ekstensive overvågning er ingen specifikke lokaliteter nærmere undersøgt.

Resultater

Udvikling i antal og udbredelse

Sortspætte var i 2015 vidt udbredt i Syd- Midt- og Østjylland samt på Sjælland (Figur 1). Det var tredje gang, sortspætte blev overvåget i NOVANA-regi, og i løbet af NOVANA-perioden er arten forsvundet fra Bornholm. Desuden har arten nu fået fodfæste på Falster (Pihl m.fl. 2013).

Sammenlignes med den seneste danske atlasundersøgelse af ynglefugle fra 1993-1996 (Grell 1998), har arten forsat sin ekspansion i Jylland og på Sjælland, og er i praksis forsvundet på Bornholm, hvor der kun blev set ét individ i 2017 (DOFbasen). Bedømt ud fra udbredelsen i 2015 synes arten samlet set at have fortsat sin fremgang efter midten af 1990’erne eller i hvert fald at have opretholdt sin bestand og udbredelse. I perioden efter 1980, hvor bestanden var på ca. 35 ynglepar (Sørensen 1995), har såvel bestand som udbredelse af sortspætte været i fremgang, hvis der sammenlignes med ynglefuglekortlægningen i 1971-1974 (Dybbro 1976). I 2011 blev bestanden vurderet til 225 par (Pihl & Fredshavn 2015).

Konklusion

Sortspætte er vidt udbredt i Jylland og på Sjælland, men synes ikke længere at forekomme på Bornholm. Bestandsudviklingen af sortspætte har været stabil i 2004-2017 og stigende i det lange tidsrum 1980-2011. Arten har ekspanderet meget i Jylland siden 1980, mens udbredelsen i det korte tidsrum er vanskeligere at vurdere, da sortspætte formentlig er gået frem i Jylland, men tilbage på Bornholm.

Referencer

Dybbro, T. (1976). De danske ynglefugles udbredelse: Resultaterne af Atlas-projektet, kortlægningen af Danmarks ynglefugle 1971-1974. - Dansk Ornitologisk Forening, København.
Grell, M.B. (1998). Fuglenes Danmark. – Gads Forlag. 825 s.
Pihl, S., Holm, T.E., Kahlert, J. & Søgaard, B. (2012). Ekstensiv overvågning af ynglefugle. – Teknisk anvisning fra DCE, Fagdatacenter for Biodiversitet og Naturdata, Aarhus Universitet. TA-A199, version 1. 4 s.
Pihl, S., Clausen, P., Petersen, I.K., Nielsen, R.D., Laursen, K., Bregnballe, T., Holm, T.E. & Søgaard, B. (2013). Fugle 2004-2011. NOVANA. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 188 s. – Videnskabelig rapport fra DCE nr. 49. https://www2.dmu.dk/Pub/SR49.pdf
Pihl, S. & Fredshavn, J.R. (2015). Størrelse og udvikling af fuglebestande i Danmark. Artikel 12 rapportering til Fuglebeskyttelsesdirektivet. Aarhus Universitet, DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, 44 s. - Videnskabelig rapport fra DCE nr. 176. https://dce2.au.dk/pub/SR176.pdf
Sørensen, U.G. (1995). Truede og sjældne ynglefugle 1976-1991. - Dansk Ornitologisk Forenings Tidsskrift 89: 1-48.