Levested

Dværgmåge har i mange år gjort yngleforsøg i hættemågekolonierne i Vejlerne i Nordjylland. Arten yngler på enge med nærliggende søer rige på myg og myggelarver. Arten er trækfugl, som overvintrer både langt til havs og i kystnære områder i bl.a. Middelhavet, ud for Afrika, Sortehavet m.m. (Grell 1998).

Udbredelse

Dværgmåge har tidligere ynglet regelmæssigt i Danmark med op til 50 par omkring 1940. Arten har altid været koncentreret i Nordvestjylland og har ynglet årligt i NOVANA-perioden fra 2004 - 2014 (Nyegaard m.fl. 2014), men ikke i årene efter (Tabel 1).

Overvågningsmetode

Dværgmåge blev i 2012-2016 overvåget efter Intensiv 2-metoden i hele landet. I 2017 blev programmet revideret, og overvågningen sker fra 2017 som Intensiv 1 og kun i de fuglebeskyttelsesområder hvor dværgmåge er på udpegningsgrundlaget. I Intensiv 2-overvågningen verificerer Miljøstyrelsen sikre og mulige yngleforekomster udtrukket fra DOFbasen. I NOVANA er dværgmåge blevet overvåget siden 2012.

Overvågning af dværgmåge sker ved kontakt til observatøren af mulige ynglefund suppleret med besøg i felten i fornødent omfang. Feltarbejde skal foregå i perioden 1. juni til 31. juli (Pihl m.fl. 2012, Holm & Søgaard 2017).

Undersøgte lokaliteter

Overvågningen var i 2012-2016 landsdækkende. Fra 2017 er dværgmåge kun overvåget i fuglebeskyttelsesområder hvor arten er på udpegningsgrundlaget (Figur 1).

Overvågningen 2012-2017

Der blev under overvågningen i 2012-2017 kun registreret et enkelt ynglefund af dværgmåge i årene 2012-2014. I 2015-2017 er arten ikke registreret i Danmark (Tabel 1).

Udvikling i antal og udbredelse

Dværgmåge er udbredt i Eurasien og er på kanten af den vestlige udbredelse i Danmark (Hagemeijer & Blair 1997). Efter indvandringen i starten af 1900-tallet, har arten siden ynglet på en række lokaliteter i Vest- og Nordvestjylland, primært i Vejlerne (Sørensen 1995).  Mellem 1974 og 1986 faldt bestanden fra 10-30 par til ét par. Siden da har bestanden fluktueret mellem 0 og 4-5 par (Grell 1998, Nyegaard m.fl. 2014). De seneste tre år har dværgmåge ikke ynglet i Danmark (Tabel 1) og bestanden er faldende både på kort og lang sigt (P>0,05).   

Dværgmåge blev overvåget i NOVANA for første gang i 2012. I 2012-2014 blev der registreret ét ynglepar årligt og arten har ifølge Nyegaard m.fl. (2014) ynglet årligt mellem 2004, hvor NOVANA blev igangsat, og til 2014. Med kun ét ynglepar årligt har bestanden været meget sårbar, og det er derfor ikke overraskende, at der i 2015, 2016 og 2017 ikke blev registreret nogle ynglepar (Tabel 1). Ugunstige vejrforhold med for lav vandstand og deraf følgende prædationsrisiko må anses for at være mulige årsager til, at arten har svært ved at få fodfæste i Vejlerne.

• Grell, M.B. (1998). Fuglenes Danmark. – Gads Forlag. 825 s.
• Hagemeijer, W.J.M. & Blair, M.J. (red.) (1997). The EBCC Atlas of European Breeding Birds: Their distribution and abundance. - T & A Poyser, London.
• Holm, T.E. & Søgaard, B. (2017).  Intensiv 2-overvågning af ynglefugle.   Teknisk anvisning fra DCE, Fagdatacenter for Biodiversitet og Naturdata, Aarhus Universitet. TA-A179, version 1.1, 7 s. 
• Nyegaard, T., Meltofte, H., Tofft, J. & Grell, M.B. (2014). Truede og sjældne ynglefugle i Danmark 1998-2012. – Dansk Ornitologisk Forenings Tidsskrift 108: 1-144.
• Pihl, S., Holm, T.E., Kahlert, J. & Søgaard, B. (2012). Overvågning af dværgmåge Hydrocoloeus minutus som ynglefugl. – Teknisk anvisning fra DCE, Fagdatacenter for Biodiversitet og Naturdata, Aarhus Universitet. TA-A146, version 1. 8 s.
• Sørensen, U.G. (1995). Truede og sjældne ynglefugle 1976-1991. – Dansk Ornitologisk Forenings Tidsskrift 89: 1-48.