Aarhus Universitets segl

Sandterne

Levested

Sandterne har ynglet i Danmark på øer og holme, ofte i tilknytning til kolonier af hættemåge eller fjordterne. Arten er trækfugl, som overvintrer i Vestafrika.

Udbredelse

Sandternen ynglede tidligere spredt og lokalt i Vest- og Nordjylland. Arten er gået stærkt tilbage efter 1950 og kan nu forekomme som ynglefugl i Vadehavsområdet, langs Vestkysten og i Limfjorden. Arten yngler ikke længere årligt i Danmark.

Trusler

De største trusler mod sandterne i Danmark er tab af fourageringshabitat i form af klitter, heder, hedemoser, enge, marsk og lign. Arten har øjensynligt vanskeligt ved at få ynglesucces pga. prædation, nedtrampning af husdyr, forstyrrelser og oversvømmelser, og arten havde formentlig været helt forsvundet fra Danmark, havde det ikke været for et tilskud af fugle fra Tyskland (Grell 1998). Meget tyder dog på, at arten også i vinterkvarteret er udsat for trusler i form af tørke og udbredt anvendelse af pesticider (Hagemeijer & Blair 1997).

Overvågningen 2012-2017

Overvågningsmetode

Frem til 2016 er sandterne blevet overvåget hvert år efter intensiv 2-metoden, hvor Miljøstyrelsen undersøgte sikre og mulige yngleforekomster, som blev indrapporteret i DOFbasen. Overvågningen blev udført ved at tage kontakt til observatøren af mulige ynglefund suppleret med besøg på lokaliteten i fornødent omfang. Feltarbejde skulle foregå i perioden 1. juni til 31. juli (Pihl m.fl. 2012).

Fra 2017 er sandterne blevet overvåget efter intensiv 1-metoden, hvor arten eftersøges hvert andet år i de fuglebeskyttelsesområder, hvor arten er på udpegningsgrundlaget. Overvågningen foregår ved at eftersøge arten på kendte og potentielle ynglelokaliteter, hvor lokaliteter med ynglefund siden 2000 gives højest prioritet. Der skal som udgangspunkt aflægges to besøg på hver lokalitet; et i perioden 15.-31. maj og et i perioden 1.-30. juni (Bregnballe & Holm 2017).

Sandterne er blevet overvåget i NOVANA-programmet siden 2004.

Undersøgte lokaliteter

Sandterne er på udpegningsgrundlaget for fem fuglebeskyttelsesområder, der alle ligger i Vadehavsområdet (Vadehavet, Mandø, Fanø, Rømø samt Skallingen og Langli). Arten blev i 2017 eftersøgt på seks lokaliteter i området.

Resultater

Overvågningen 2012-2017

I perioden 2012-2016 blev der årligt registreret fra 0 til 2 ynglepar af sandterne, og der blev gjort ynglefund på to lokaliteter. Ved Filsø ynglede sandsynligvis 1 par hvert år fra 2013-2016, og i 2014 var der desuden 1 muligt ynglepar ved Agger Tange (Holm m.fl. 2015, Pihl m.fl. 2015) (Tabel 1).

I 2017 blev arten udelukkende overvåget i de fuglebeskyttelsesområder, hvor arten er på udpegningsgrundlaget, og dette år blev der ikke gjort ynglefund.

Udvikling i antal og udbredelse

Sørensen (1995) og Nyegaard m.fl. (2014) beskrev udviklingen i ynglebestanden af sandterner i Danmark i perioderne 1976-1991 hhv. 1998-2012. I 1976-1977 var ynglebestanden på 30 par og arten er siden gået jævnt tilbage. I 1998-1999 ynglede 7-8 par, men siden 2000 har bestanden de fleste år kun været på 0-1 ynglepar. Nærmeste reelle bestand findes i Tyskland, hvor der er en koloni i Dithmarschen i Slesvig-Holsten. Her ynglede 35 par i 2017 (Anonym 2017).

Konklusion

I perioden 2012-2017 er der i forbindelse med NOVANA-overvågningen årligt registreret fra nul til to ynglepar af sandterne, og arten er på randen til at forsvinde fra Danmark som ynglefugl. Ingen af årene i perioden er arten fundet ynglende i de fuglebeskyttelsesområder, hvor arten er på udpegningsgrundlaget. Sandterne er opført på den danske rødliste som "kritisk truet" (Wind & Pihl 2004).

Referencer

  • Anonym (2017). Die letzten ihrer Art: Die Lachseeschwalben-Kolonie in Schleswig-Holstein - https://www.bund.net/themen/tiere-pflanzen/tiere/voegel/lachseeschwalbe/
  • Bregnballe, T. & Holm, T.E. (2017). Overvågning af kystnære ternearter. – Teknisk anvisning fra DCE, Aarhus Universitet. TA-A181, version 1. 10 s.
  • Holm, T.E., Clausen, P., Nielsen, R.D., Petersen, I.K., Laursen, K., Bregnballe, T., Mikkelsen, P., Bladt, J., Kotzerka, J. & Søgaard, B. (2015). Fugle 2014. NOVANA. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 106 s. - Videnskabelig rapport fra DCE nr. 169. https://dce2.au.dk/pub/SR169.pdf
  • Nyegaard, T., Meltofte, H., Tofft, J. & Grell, M.B. (2014). Truede og sjældne ynglefugle i Danmark 1998-2012. – Dansk Ornitologisk Forenings Tidsskrift 108: 1-144.
  • Pihl, S., Holm, T.E., Clausen, P., Petersen, I.K., Nielsen, R.D., Laursen, K., Bregnballe, T. & Søgaard, B. (2015). Fugle 2012-2013. NOVANA. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 170 s. - Videnskabelig rapport fra DCE nr. 125. https://dce2.au.dk/pub/SR125.pdf
  • Pihl, S., Holm, T.E., Kahlert, J., Søgaard, B. & Bregnballe, T. (2012). Overvågning af sandterne Gelochelidon nilotica som ynglefugl. – Teknisk anvisning fra DCE, Fagdatacenter for Biodiversitet og Naturdata, Aarhus Universitet. TA-A148, version 1. 9 s.
  • Sørensen, U.G. (1995). Truede og sjældne danske ynglefugle 1976-1991. - Dansk Ornitologisk Forenings Tidsskrift 89: 1-48.
  • Wind, P. & Pihl. S. (red.) (2004). Den danske rødliste. - Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet, [2004]-. redlist.dmu.dk (opdateret april 2010).