Levested

Havterne yngler i Danmark på små, ubeboede øer og holme med sparsom vegetation ved sikrede kyster, men aldrig inde i landet. Arten er trækfugl og overvintrer omkring Antarktis.

Udbredelse

Havternen er Danmarks almindeligst ynglende terneart og forekommer i kolonier spredt langs de danske kyster undtagen på Bornholm.

Trusler

De største trusler mod havterne i Danmark er tab af ynglehabitat i form af uforstyrrede småøer, hvortil landrovdyr ikke har adgang. Fra en række yngleområder i Europa nævnes flere trusselsfaktorer, bl.a. prædation fra bl.a. mink og måger, forstyrrelser, havforurening og overfiskning (Hagemeijer & Blair 1997).

Overvågningsmetode

Under NOVANA-programmet bliver havterne overvåget efter intensiv 1-metoden. I løbet af perioden 2012-2017 er arten overvåget i 2012, 2015 og 2017, men der er undervejs lavet om på overvågningsområde, -frekvens og -metode.

Frem til 2016 blev havterne overvåget hvert tredje år gennem opsøgende overvågning af de fleste af de kendte ynglelokaliteter i hele landet. Der blev så vidt muligt aflagt ét besøg på potentielle ynglelokaliteter inden for perioden 20. maj - 15. juni (Holm m.fl. 2015).

Fra 2017 overvåges havterne hvert andet år, men udelukkende i de fuglebeskyttelsesområder, hvor arten er på udpegningsgrundlaget. Hvert sjette år (næste gang i 2019) overvåges arten dog i hele landet, altså også uden for fuglebeskyttelsesområderne. Overvågningen foregår ved at eftersøge arten på kendte og potentielle ynglelokaliteter, hvor lokaliteter med ynglefund siden 2000 gives højest prioritet. Der skal som udgangspunkt aflægges to besøg på hver lokalitet med mindst ti dages mellemrum; første besøg i perioden 15.-31. maj og andet besøg i perioden 1.-30. juni (Bregnballe & Holm 2017).

Overvågningen foregår ved enten at tælle antallet af reder eller rugende fugle, eller ved at tælle antallet af voksne fugle, hvorefter antallet af par beregnes som antal fugle multipliceret med standardfaktoren 0,7, som korrigerer for, at ikke alle fuglene er samlet i kolonien på et og samme tidspunkt (Hälterlein m.fl. 1995).

Havterne blev første gang overvåget i NOVANA-programmet i 2006.

Undersøgte lokaliteter

Havterne er på udpegningsgrundlaget for 37 fuglebeskyttelsesområder, der er fordelt i hele landet undtagen Bornholm. Arten blev i 2017 eftersøgt på 248 lokaliteter (Figur 1), hvoraf størsteparten ligger inden for disse fuglebeskyttelsesområder.

I 2012 og 2015 blev arten eftersøgt på hhv. 297 og 253 lokaliteter over hele landet undtagen Bornholm.

Overvågningen 2012-2017

Under NOVANA-programmet i 2017 blev der samlet registreret 2.616-2.891 ynglepar af havterne inden for de fuglebeskyttelsesområder, hvor arten er på udpegningsgrundlaget. Hertil kommer 83-116 par på lokaliteter uden for disse områder. Der blev fundet ynglende havterner på i alt 117 lokaliteter. Fordelingen af disse ynglepar (inden for UTM-kvadrater) er vist i Figur 1. Da overvågningen som udgangspunkt kun omfattede de fuglebeskyttelsesområder, hvor arten er på udpegningsgrundlaget, kan resultatet ikke umiddelbart sammenlignes med resultaterne fra den tidligere overvågning.

De største kolonier blev registreret ved Voerså (340-360 par), Glænø Østerfed (160-190 par), Kystlagunen ved Gyldensteen (130 par), Sækkesand ved Møn (127 par) og Stenfed ved Sevedø (112 par). På yderligere 16 lokaliteter var der kolonier med mellem 50 og 100 par.

Ved den landsdækkende overvågning i 2015 blev der registreret i alt 2.905 par fordelt på 127 lokaliteter, mens der i 2012 blev registreret i alt 3.056 par fordelt på 159 lokaliteter.

Udvikling i antal og udbredelse

Resultaterne fra NOVANA-overvågningen tyder på, at den danske ynglebestand af havterner er gået tilbage siden 2006 (Tabel 1).

Resultatet fra 2017 kan ikke direkte sammenlignes med resultaterne fra tidligere år. Ved overvågningerne i 2012 og 2015, der omfattede hele landet, og hvor en betydelig andel af samtlige lokaliteter med yngleforekomst blev dækket, blev 78-79 % af de registrerede ynglepar fundet inden for fuglebeskyttelsesområder, hvor havternen er på udpegningsgrundlaget. Hvis artens relative fordeling mellem disse fuglebeskyttelsesområder og andre områder har været den samme i 2017 som den var i 2012 og 2015, når man frem til et estimat på en samlet bestand på ca. 3.500 ynglepar (i 2017 blev således ca. 2.750 yngleparrene registreret inden for fuglebeskyttelsesområder med havterne på udpegningsgrundlaget).

Vadehavet er et af landets vigtigste områder for havterne, og arten er her blevet overvåget som ynglefugl gennem mange år. I 2017 var den samlede bestand i Vadehavet på 457 par, og bestanden er mere end halveret siden 1990'erne (Thorup & Bregnballe 2018). Største koloni i området, 203 par på et tag på Esbjerg Havn, lå uden for fuglebeskyttelsesområdet og er derfor ikke indgået i NOVANA-overvågningen.

Ifølge nye opgørelser over udviklingen i den danske ynglebestand af havterne (Bregnballe m.fl. in prep.), hvor der er gjort forsøg på at korrigere for at ikke alle relevante lokaliteter er blevet talt op i de enkelte år, var yngleantallet forholdsvis stabilt fra begyndelsen af 1970’erne til midten af 1990’erne, hvorefter bestanden gik tilbage. Ifølge disse estimater var der omkring 8.940 par i 1980 og 8.800 par i 1996. Herefter gik bestanden ifølge de nye opgørelser tilbage til omkring 6.400 par i 2006 og videre til 4.900 par i 2015. Disse foreløbige estimater er imidlertid forbundet med en vis usikkerhed, idet korrektionerne for manglende dækning vil være forbundet med usikkerhed, især for en art som havterne, hvor det er almindeligt forekommende at fuglene flytter mellem de potentielle ynglelokaliteter. Forsøgene på korrektion for manglende dækning kan således føre til en vis overestimering af antallet af ynglepar på de lokaliteter, som ikke blev dækket i det udvalgte år. Bestandstilbagegangen siden 1980 er statistisk signifikant (P<0,001), men tilbagegangen siden 2006 er ikke signifikant (P>0,05). De nye estimater stemmer godt overens med estimaterne angivet i Grell (1998), som lå på 8.000-9.000 ynglepar i Danmark i 1993-1996.

Overordnet set har udbredelsen af havterne har ikke ændret sig de seneste årtier, og arten er fortsat udbredt som ynglefugl langs kysterne i det meste af landet med undtagelse af Bornholm (Figur 1). Antallet af ynglelokaliteter udviser dog en faldende tendens.

Optællingsresultaterne fra NOVANA-overvågningen i 2012-2017 indikerer en samlet ynglebestand af havterne i Danmark på ca. 3.000-3.500 par, hvilket er under det halve af bestanden i 1990'erne. Resultaterne tyder dog ikke på, at tilbagegangen er fortsat efter 2012.

• Bregnballe, T. & Holm, T.E. (2017). Overvågning af kystnære ternearter. – Teknisk anvisning fra DCE, Aarhus Universitet. TA-A181, version 1. 10 s.
• Grell, M.B. (1998). Fuglenes Danmark. – Gads Forlag. 825 s.
• Hagemeijer, W.J.M. & Blair, M.J. (red.) (1997). The EBCC Atlas of European Breeding Birds: Their Distribution and Abundance. – T. & A.D. Poyser, London. 903 s.
• Holm, T.E, Pihl, S., Kahlert, J., Søgaard, B. & Bregnballe, T. (2015). Overvågning af havterne som ynglefugl.  – Teknisk anvisning fra DCE, Aarhus Universitet. TA-A152, version 2. 9 s.
• Hälterlein, B., Fleet, D.M., Henneberg, H.R., Mennebäck, T., Rasmussen, L.M., Südbeck, P., Thorup, O. & Vogel, R. (1995). Vejledning i optælling af ynglefugle i Vadehavet. Oversat og bearbejdet af O. Thorup. – Wadden Sea Ecosystem No. 3, CWSS, TMAG, Joint Monitoring Group for Breeding Birds in the Wadden Sea, Wilhelmshaven.
• Thorup, O. & Bregnballe, T. (2018). Optællinger af ynglefugle i Vadehavet 2017. - Fugleåret 2017 s. 244-252. DOF.