Levested

Engsnarren træffes i Danmark i fugtige enge med en naturlig og varieret flora og relativ høj græsvegetation uden træer og buske. Arten er udbredt i Europa og overvintrer i Afrika syd for Sahara.

Udbredelse

Engsnarre var tidligere en ret almindelig dansk ynglefugl og udbredt over hele landet, men i løbet af 1900-tallet gik arten gradvist tilbage og var formentlig helt forsvundet i en kort periode i slutningen af århundredet. Arten er siden vendt tilbage til en række områder.

Trusler

De største trusler mod engsnarre er angivet som tab af ynglehabitat og høslæt. Dels er høslæt mekaniseret fra midten af forrige århundrede, og dels sker høslæt nu meget tidligere på sæsonen end tidligere (Hagemeijer & Blair 1997).

Overvågningen 2012-2017

Overvågningsmetode

Engsnarre er i perioden 2012-2017 blevet overvåget ekstensivt i 2014. Udbredelsen er opgjort på baggrund af kvalitetssikrede observationer i DOFbasen af territoriehævdende engsnarrer i perioden 1. maj til 31. juli (Pihl m.fl. 2012). Arten blev frem til 2008 overvåget efter en opsøgende metode, som dog ikke syntes brugbar. Engsnarre er overvåget én gang tidligere med den nuværende metode i 2011 (Pihl m.fl. 2013).

Undersøgte lokaliteter

Engsnarre er eftersøgt på lokaliteter spredt over hele Danmark (Figur 1).

Resultater

Udvikling i antal og udbredelse

I 2014 blev der i DOFbasen registreret 160-169 territoriehævdende engsnarrer på 122 lokaliteter (Figur 1). Antallet ligger på niveau med overvågningen i 2011, hvor der blev registreret 171 territoriehævdende engsnarrer på 100 lokaliteter (Pihl m.fl 2013). Engsnarre blev i NOVANA-perioden også overvåget landsdækkende efter Intensiv 1-metoden i 2005 og 2008, men denne overvågning var optimalt ikke dækkende, hvorfor tallene ikke kan sammenlignes med data fra 2011 og 2014 (Pihl m.fl. 2013). I 2017 blev der ifølge Dansk Ornitologisk Forening registreret 81 territoriehævdende engsnarrer (Lange m.fl. 2018).

Bestanden af engsnarre blev i 1971-1974 opgjort til 97 ynglepar (Dybbro 1976). I 1980 var bestanden nede på 14 territoriehævdende engsnarrer i Danmark og arten var efterfølgende næsten helt forsvundet fra Danmark (Sørensen 1995). I atlaskortlægningen i 1993-1996 var bestanden vokset til 31 par (Grell 1998). Med en så fluktuerende art kan det være svært at bedømme om dækningen på en lange bane har været dækkende, hvorfor udviklingen på lang sigt vurderes til usikker.

Efter de politiske omvæltninger i Østeuropa og efterfølgende ekstensivering af storlandbrugene har arten været i fremgang, og samlet set har arten været i fremgang siden 1980 (Grell m.fl. 2004, Nyegaard m.fl. 2014). Engsnarrer er i hele perioden fra 1980 forekommet i alle landsdele, og der ser ikke ud til at være sket ændringer i dette mønster. Antallet af lokaliteter med arten er dog steget efter 1980.

Konklusion

Siden 1980 er bestanden og udbredelsen af engsnarre vokset i Danmark, sandsynligvis som følge at ekstensivering af landbrug i Østeuropa. Antallet af ynglepar (territoriehævdende fugle) af engsnarre har overordnet været stabil i hele NOVANA-perioden (Pihl m.fl. 2013, Holm m.fl. 2015).

Referencer

Dybbro, T. (1976). De danske ynglefugles udbredelse: Resultaterne af Atlas-projektet, kortlægningen af Danmarks ynglefugle 1971-1974. - Dansk Ornitologisk Forening, København.
Grell, M.B. (1998). Fuglenes Danmark. – Gads Forlag. 825 s.
Hagemeijer, W.J.M. & Blair, M.J. (red.) (1997). The EBCC Atlas of European Breeding Birds: Their distribution and abundance. - T & A Poyser, London.
Holm, T.E., Clausen, P., Nielsen, R.D., Bregnballe, T., Petersen, I.K., Mikkelsen, P., Bladt, J., Kotzerka, J. & Søgaard, B. (2016). Fugle 2015. NOVANA. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 142 s. - Videnskabelig rapport fra DCE nr. 210. https://dce2.au.dk/pub/SR210.pdf
Nyegaard, T., Meltofte, H., Tofft, J. & Grell, M.B. (2014). Truede og sjældne ynglefugle i Danmark 1998-2012. – Dansk Ornitologisk Forenings Tidsskrift 108: 1-144.
Pihl, S., Holm, T.E., Kahlert, J. & Søgaard, B. (2012). Ekstensiv overvågning af ynglefugle. – Teknisk anvisning fra DCE, Fagdatacenter for Biodiversitet og Naturdata, Aarhus Universitet. TA-A199, version 1. 4 s.
Pihl, S., Clausen, P., Petersen, I.K., Nielsen, R.D., Laursen, K., Bregnballe, T., Holm, T.E. & Søgaard, B. (2013). Fugle 2004-2011. NOVANA. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 188 s. – Videnskabelig rapport fra DCE nr. 49. https://www2.dmu.dk/Pub/SR49.pdf
Sørensen, U.G. (1995). Truede og sjældne ynglefugle 1976-1991. - Dansk Ornitologisk Forenings Tidsskrift 89: 1-48.