Levested

Tinksmed yngler i Danmark i åbne hedemoser samt ved småsøer og kær i hedeområder. Arten er trækfugl, som overvintrer i Afrika.

Udbredelse

Tinksmed ynglede tidligere ret almindeligt i Jylland, men kun undtagelsesvis i resten af landet. Arten er gået stærkt tilbage igennem 1900-tallet og forekommer nu alene i Vest- og Nordjylland (Grell 1998).

Trusler

De største trusler mod tinksmed i Danmark er tab af ynglehabitat i form af næringsfattige hedemoser. Naturtypen kræver pleje for ikke at gro til. Meget tyder dog på, at arten også i vinterkvarteret er udsat for trusler, da tilbagegangen ikke alene kan forklares med forholdene på artens ynglepladser i Skandinavien (Hagemeijer & Blair 1997).

Overvågningsmetode

Tinksmed er i perioden 2012-2016 overvåget hvert andet år efter Intensiv 1-metoden. Potentielle yngleområder er gennemgået i transekter, som samlet dækker området i perioden 15.-31. maj. Par og enkeltfugle er registreret (Pihl m.fl. 2013).

I 2017 blev overvågningen revideret og arten bliver nu hvert andet år overvåget i de fuglebeskyttelsesområder, hvor arten er på udpegningsgrundlaget.  En gang hvert sjette år udvides overvågningen til at være landsdækkende, så arten eftersøges såvel i som uden for de EF-fuglebeskyttelsesområder, hvor arten er på udpegningsgrundlaget. I NOVANA er tinksmed blevet overvåget siden 2005 (Holm & Søgaard 2017).

Undersøgte lokaliteter

Tinksmed er i 2017 blevet eftersøgt i de fuglebeskyttelsesområder, hvor arten er på udpegningsgrundlaget (Figur 1).

Overvågningen 2012-2017

Der blev under overvågningen i 2013 registreret 118 sikre og sandsynlige ynglepar af tinksmed i det nuværende udbredelsesområde, hvilket faldt til 107 par 2015 (Tabel 1). I 2017, hvor arten kun blev overvåget i udpegede fuglebeskyttelsesområder, blev der registreret 100 par.

Udvikling i antal og udbredelse

Tinksmed har fluktueret meget i antal i NOVANA-perioden 2004-2017. I 2005 lå bestanden på 66-67 ynglepar, i 2007 sås en stigning til 118, i 2009 lå antallet på 110-112, hvilket i 2011 faldt til 94 (Pihl m.fl. 2013). 

I perioden 1978-1981 blev der kortlagt 88-112 ynglepar på 53 lokaliteter (Dybbro 1985). Den nuværende ynglebestand ligger således på niveau med ynglebestanden i 1980, omend den i perioden 1993-1996 var nede på 63-82 par (Grell 1998). Udbredelsen af tinksmed har været ret stabil i perioden 2004-2017, men viser tilbagegang i perioden efter 1980. De 53 ynglelokaliteter fra perioden 1978- 1981 er nu indskrænket med over 80%, og tinksmed er forsvundet fra Læsø og store dele af Midt- og Sydjylland. Ved kortlægningen af ynglefugle i 1971-1974 blev arten registreret i 65 5 x 5 km² kvadrater mod blot 28 i 1993-1996 (Grell 1998).

Tinksmed er en fåtallig dansk ynglefugl. Antallet i 2015 var på niveau med tidligere registreringer under NOVANA-overvågningen, og bestanden synes stabil men sårbar på grund af den ringe størrelse. Dræning og tilplantning af levestederne gennem 1900-tallet har medført en kraftig tilbagegang til et lavpunkt i 1984, hvor der kun blev registreret 47-55 ynglepar (Østergaard 1986). Efterfølgende er den danske bestand steget, hvilket er resultatet af en aktiv og målrettet forvaltningsindsats i Thy (Linnet 2001). En målrettet forvaltning af bestandene uden for Thy vil sandsynligvis have en gavnlig virkning på landets samlede bestand.

• Dybbro, T. (1985). Status for danske fuglelokaliteter. - Dansk Ornitologisk Forening. København.
• Grell, M.B. (1998). Fuglenes Danmark. – Gads Forlag. 825 s.
• Hagemeijer, W.J.M. & Blair, M.J. (red.) (1997). The EBCC Atlas of European Breeding Birds: Their distribution and abundance. - T & A Poyser, London.
• Holm, T.E. & Søgaard, B. (2017). Overvågning af tinksmed Tringa glareola som ynglefugl. – Teknisk anvisning fra DCE, Fagdatacenter for Biodiversitet og Naturdata, Aarhus Universitet. TA-A139, version 2, 7 s
• Linnet, A. (2001). Status for ynglebestandene af Trane Grus grus, Hjejle Pluvialis apricaria og Tinksmed Tringa glareola samt lidt om andre hedefuglearter i Thy og på Mors. – BFN. Naturnyt. 2. 30. årgang.
• Pihl, S., Holm, T.E., Kahlert, J. & Søgaard, B. (2013). Overvågning af tinksmed Tringa glareola som ynglefugl. – Teknisk anvisning fra DCE, Fagdatacenter for Biodiversitet og Naturdata, Aarhus Universitet. TA-A139, version 1, 9 s
• Pihl, S., Clausen, P., Petersen, I.K., Nielsen, R.D., Laursen, K., Bregnballe, T., Holm, T.E. & Søgaard, B. (2013). Fugle 2004-2011. NOVANA. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi. – Videnskabelig rapport fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 49. 188 s.
• Østergaard, E. (1986). Yngleforekomsten af Tinksmed Tringa glareola i Danmark 1982-84. - Dansk Ornitologisk Forenings Tidsskrift 80: 134-136.