Levested

Markpiber yngler i Danmark i tørre, åbne og sandede klitter nær kysten og med store områder med bart sand. Arten er trækfugl, som overvintrer i Afrika og på Den Arabiske Halvø.

Udbredelse

Markpiber har altid været fåtallig, men forekom tidligere en del steder i landet, mod øst til Bornholm. Arten er gået stærkt tilbage i løbet af 1900-tallet og forekommer nu kun uregelmæssigt på Anholt og Skagenhalvøen (Nyegaard m.fl. 2014).

Trusler

Arten yngler på lokaliteter, der er yndede mål for rekreative aktiviteter i sommerhalvåret, og forstyrrelser er formentlig den mest oplagte trussel, men også ødelæggelse i form af tilgroning af ynglehabitater spiller en rolle (Hagemeijer & Blair 1997, Grell 1998). Danmark ligger på grænsen af markpibers yngleudbredelse. 

Overvågningsmetode

Markpiber er i 2012-2016 blevet overvåget i 2013 og 2015 i hele landet efter Intensiv 1-metoden. Potentielle yngleområder bliver gennemgået for syngende hanner langs en på forhånd fastlagt rute inden for perioden 20. maj - 10. juni. (Holm m.fl. 2013). 

Efter en revision af overvågningsprogrammet overvåges markpiber fra 2017 efter Intensiv 2-metoden i de fuglebeskyttelsesområder, hvor arten er på udpegningsgrundlaget. Feltbesigtigelse gennemføres i perioden 1. juni - 30. juni (Holm & Søgaard 2017). 

Undersøgte lokaliteter

Markpiber blev i perioden 2013 og  2015 eftersøgt på potentielle ynglelokaliteter ved Skagen og på Anholt i henholdsvis Nordjylland og Østjylland.  I 2017 blev arten kun overvåget på egnede lokaliteter i de  fuglebeskyttelsesområder, hvor arten er på udpegningsgrundlaget (Figur 1).

Overvågningen 2012-2017

Der blev ikke registreret ynglepar af markpiber i Danmark i 2012-2017 (Tabel 1, Figur 1).

Udvikling i antal og udbredelse

I perioden 2004-2011 blev markpiber i NOVANA-overvågningen fundet ynglende i Skagenområdet i fem af otte år og på Anholt med op til tre par (Pihl m.fl. 2013). Både bestanden og udbredelsen har således været faldende i NOVANA-perioden, dog ikke signifikant (P>0,05). Bestanden er faldet signifikant i perioden 1980-2017 (P<0,001). Danmark ligger på nordkanten af artens udbredelsesområde, og da arten ikke er fundet siden 2011, må det konkluderes, at markpiber er helt forsvundet som dansk ynglefugl.

I 1982 ynglede der 26-33 par, i 1989 29-31 par og i 1999 18-24 par. Tidligere ynglede arten ud over de seneste yngleområder også i Nordsjælland og med spredte fund på Samsø, Djursland og Bornholm (Sørensen 1995).

• Grell, M.B. (1998). Fuglenes Danmark. – Gads Forlag. 825 s.
• Hagemeijer, W.J.M. & Blair, M.J. (red.) (1997). The EBCC Atlas of European Breeding Birds: Their Distribution and Abundance. – T. & A.D. Poyser, London. 903 s.
• Holm, T.E., Pihl, S., Kahlert, J. & Søgaard, B. (2013). Overvågning af markpiber Anthus campestris som ynglefugl. – Teknisk anvisning fra DCE, Fagdatacenter for Biodiversitet og Naturdata, Aarhus Universitet. TA-A176, version 1. 9 s.
• Holm, T.E. & Søgaard, B. (2017).  Intensiv 2-overvågning af ynglefugle.   Teknisk anvisning fra DCE, Fagdatacenter for Biodiversitet og Naturdata, Aarhus Universitet. TA-A179, version 1.1, 7 s.
• Nyegaard, T., Meltofte, H., Tofft, J. & Grell, M.B. (2014). Truede og sjældne ynglefugle i Danmark 1998-2012. – Dansk Ornitologisk Forenings Tidsskrift 108: 1-144.
• Pihl, S., Clausen, P., Petersen, I.K., Nielsen, R.D., Laursen, K., Bregnballe, T., Holm, T.E. & Søgaard, B. (2013). Fugle 2004-2011. NOVANA. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 188 s. – Videnskabelig rapport fra DCE nr. 49. https://www2.dmu.dk/Pub/SR49.pdf
• Sørensen, U.G. (1995). Truede og sjældne ynglefugle 1976-1991. – Dansk Ornitologisk Forenings Tidsskrift 89: 1-48.