Levested

Hvepsevåge yngler i Danmark overvejende i ældre løvskove, hvor reden ofte placeres i de mere lysåbne dele. Fuglene synes at foretrække skove over 100 ha. De fouragerer i skove samt i enge og moser i eller i umiddelbar nærhed af skoven. De danske hvepsevåger tilhører den europæiske bestand, som overvintrer i Afrika.

Udbredelse

Hvepsevåge er udbredt i løvskovområderne øst og nord for israndslinjen igennem Jylland og fåtallig i Vestjylland. Den samlede bestand blev i slutningen af 1980’erne opgjort til 650 par i Danmark, og antallet synes at have været stabilt siden (Jørgensen 1989, Grell 1998, DOF 2009).

Trusler

Arten yngler i gamle løvskove og er i yngletiden meget sky, så forstyrrelser nær reden og ødelæggelse af enge og åbne græsarealer, hvor arten fouragerer, synes at være de største trusler. Arten er formodentlig fortsat udsat for nedskydning på trækket til Afrika (Grell 1998).

Overvågningen 2012-2017

Overvågningsmetode

Hvepsevåge er i perioden 2012-2017 overvåget ekstensivt i 2012 og 2015. Udbredelsen er opgjort på baggrund af alle observationer i Dansk Ornitologisk Forenings database (DOFbasen) af hvepsevåge med adfærdskoder, som indikerer yngleaktivitet såsom redebygning, parringsflugt og territoriehævdelse. Endvidere er observationer fra perioden 15. juni til 31. juli indregnet som mulige ynglefund, bortset fra observationer, som helt tydeligt er forekomster af trækkende fugle. Der er i NOVANA-sammenhæng ikke gjort forsøg på at estimere størrelsen af den nationale ynglebestand (Pihl m.fl. 2012).

Undersøgte lokaliteter

I den ekstensive overvågning er ingen specifikke lokaliteter nærmere undersøgt.

Resultater

Udvikling i antal og udbredelse

Bestanden af hvepsevåge blev i 1971-1974 skønnet til at ligge på 200-300 ynglepar (Dybbro 1976), hvilket senere er vurderet til at ligge for lavt. I atlaskortlægningen i 1990'erne blev bestanden vurderet til ca. 400 par (Grell 1998). Bestanden blev senest i 2011 vurderet til 650 ynglepar (Pihl & Fredshavn 2015) og det må vurderes, at ynglebestanden ligger på samme niveau i 2017. Der findes ikke tilstrækkelige data til en regressionsanalyse af trenden.

Vurderet ud fra indtastninger i DOFbasen for 2015 forekommer hvepsevåge udbredt i Østjylland og på Øerne (Figur 1). Det var tredje gang, hvepsevåge blev overvåget i NOVANA-regi, og udbredelsen synes i hovedtrækkene ikke at være anderledes end ved første overvågning i 2008 (Pihl m.fl. 2013). Den geografiske udbredelse mellem 1996 og 2017 er dog steget 15 % beregnet ud fra DOFs atlasprojekter (Grell 1998, DOF 2018). Mellem 1974 og 2017 har stigningen i udbredelsen været 50% (Dybbro 1976, DOF 2018).

Konklusion

Bestanden og udbredelsen af hvepsevåge er siden 1970'erne været stigende og har i NOVANA-perioden ligget stabilt på ca. 650 par.

Referencer

DOF (2009). Oversigt over danske ynglefugles bestande. - Upubliceret liste udarbejdet i forbindelse med rødlistning af de danske ynglefugle.
DOF (2018). Atlas III - Dansk Ornitologisk Forenings fugleatlas 2014-17. dofbasen.dk/atlas/
Dybbro, T. (1976). De danske ynglefugles udbredelse: Resultaterne af Atlas-projektet, kortlægningen af Danmarks ynglefugle 1971-1974. - Dansk Ornitologisk Forening, København.
Grell, M.B. (1998). Fuglenes Danmark. – Gads Forlag. 825 s.
Jørgensen, H.E. (1989). Danmarks rovfugle – en statusoversigt. - Frederikshus, Øster Ulslev.
Pihl, S., Holm, T.E., Kahlert, J. & Søgaard, B. (2012). Ekstensiv overvågning af ynglefugle. – Teknisk anvisning fra DCE, Fagdatacenter for Biodiversitet og Naturdata, Aarhus Universitet. TA-A199, version 1. 4 s.
Pihl, S., Clausen, P., Petersen, I.K., Nielsen, R.D., Laursen, K., Bregnballe, T., Holm, T.E. & Søgaard, B. (2013). Fugle 2004-2011. NOVANA. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi. – Videnskabelig rapport fra DCE nr. 49. 188 s. https://www2.dmu.dk/Pub/SR49.pdf
Pihl, S. & Fredshavn, J.R. (2015). Størrelse og udvikling af fuglebestande i Danmark. Artikel 12 rapportering til Fuglebeskyttelsesdirektivet. Aarhus Universitet, DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, 44 s. - Videnskabelig rapport fra DCE nr. 176. https://dce2.au.dk/pub/SR176.pdf