Levested

I Danmark yngler splitterne på øer og holme uden forekomst af rovpattedyr. Arten yngler ofte i store kolonier, som gerne anlægges inde i eller i tilknytning til hættemågekolonier. Arten er trækfugl og overvintrer langs Afrikas vestkyst.

Udbredelse

Splitternen har altid forekommet i nogle få kolonier nær Jyllands vestkyst, i Kattegat samt ved kyster enkelte andre steder i landet dog ikke på Bornholm.

Størstedelen af ynglebestanden er normalt koncentreret til enkelte meget store kolonier beliggende langs den jyske vestkyst og/eller i Kattegat (Gregersen 2006, Nyegaard m.fl. 2014, Lange m.fl. 2018).

Trusler

De største trusler mod splitterne i Danmark er tab af ynglehabitat i form af adgang til uforstyrrede småøer med ynglekolonier af hættemåger. Arten kan have vanskeligt ved at få ynglesucces pga. prædation, forstyrrelser og oversvømmelser (Grell 1998). Fuglene er i yngleområdet og vinterkvarteret sårbar over for overfiskning af kystnære fiskebestande og havforurening (Hagemeijer & Blair 1997).

Overvågningsmetode

Under NOVANA-programmet bliver splitterne overvåget efter Intensiv 1-metoden. I løbet af perioden 2012-2017 er arten overvåget i 2012, 2015 og 2017, men der er undervejs lavet om på overvågningsområde, -frekvens og -metode.

Frem til 2016 blev splitterne overvåget hvert tredje år gennem opsøgende overvågning af alle kendte ynglelokaliteter i hele landet. Der blev aflagt ét besøg i potentielle yngleområder inden for perioden 10. maj - 20. juni (Holm m.fl. 2015).

Fra 2017 overvåges splitterne hvert andet år, men udelukkende i de fuglebeskyttelsesområder, hvor arten er på udpegningsgrundlaget. Hvert sjette år (næste gang i 2019) overvåges arten i hele landet, altså også uden for fuglebeskyttelsesområderne. Overvågningen foregår ved at eftersøge arten på kendte og potentielle ynglelokaliteter, hvor lokaliteter med ynglefund siden 2000 gives højest prioritet. Der skal som udgangspunkt aflægges to besøg på hver lokalitet med mindst ti dages mellemrum; første besøg i perioden 15.-31. maj og andet besøg i perioden 1.-30. juni (Bregnballe & Holm 2017).

Overvågningen foregår ved enten at tælle antallet af reder eller rugende fugle, eller ved at tælle antallet af voksne fugle, hvorefter antallet af par beregnes som antal fugle multipliceret med standardfaktoren 0,7, som korrigerer for, at ikke alle fuglene er tilstede i kolonien på samme tidspunkt (Hälterlein m.fl. 1995).

Splitterne blev første gang overvåget i NOVANA-programmet i 2006.

Undersøgte lokaliteter

Splitterne er på udpegningsgrundlaget for 23 fuglebeskyttelsesområder, der er fordelt i hele landet undtagen Bornholm. Arten blev i 2017 eftersøgt på 63 lokaliteter (Figur 1), hvoraf størsteparten ligger inden for disse fuglebeskyttelsesområder.

I 2012 og 2015 blev arten eftersøgt på hhv. 38 og 57 lokaliteter over hele landet undtagen Bornholm.

Overvågningen 2012-2017

Der blev i 2017 registreret ynglende splitterner på 5 lokaliteter med i alt 3.794-3.802 par. Da overvågningen kun omfattede fuglebeskyttelsesområder, hvor arten er på udpegningsgrundlaget, kan resultatet ikke umiddelbart sammenlignes med resultaterne fra den tidligere overvågning. Lokaliteterne med ynglefund i 2017 var Hirsholm (2.040 par), Sprogø (895 par), Hjarnø i Horsens Fjord (471 par), Fjandø i Nissum Fjord (297-305 par) og Rødsand (91 par).

I 2015 blev der registreret i alt 3.909-3.978 par fordelt på 14 kolonier, hvoraf de største kolonier var Hirsholm (1.900 par), Hjarnø (696 par) og Sprogø (482 par). Ved overvågningen i 2012 blev der registreret i alt 3.161 par fordelt på 11 kolonier.

Udvikling i antal og udbredelse

Ved den landsdækkende overvågning i 2006 og 2009 blev der registreret hhv. 6.020 og 5.540 ynglepar (Pihl m.fl. 2013), og antallet af ynglepar er altså siden gået tilbage til mellem 3.000 og 4.000 par ved den landsdækkende overvågning i 2012 og 2015. Den samlede danske bestand i 2017 er opgjort til 3.905 par (Lange m.fl. 2018), hvilket er en tilbagegang på 35 % siden 2006.

Tilbagegangen i bestanden på ca. 1/3 i løbet af ti år skyldes primært, at den tidligere store koloni på Langli i Vadehavet er forsvundet. Her ynglede der 3.249 par ved optællingen i 2006, men kolonien var helt forsvundet ved optællingen i 2015, og i 2017 var der slet ikke ynglende splitterner i Vadehavet.

Set over en længere periode er tilbagegangen ikke helt så markant. I perioden 1993-2005 lå den danske bestand på et ret stabilt niveau på ca. 4.300 par (Gregersen 2006), hvilket altså er under 10 % flere end ved den seneste landsdækkende optælling i NOVANA-regi i 2015.

Splitternebestandens fordeling i Danmark har ændret sig en del gennem de seneste år. I alle årene i perioden 1993-2005 fandtes mellem 75% og 85% i et område omfattende Vadehavet, de vestjyske fjorde, og det nordlige Kattegat (Gregersen 2006). I 2015 ynglede kun 59 % af bestanden i dette område.

Antallet af ynglende splitterner i Danmark kan variere en del fra år til år, men overordnet set har ynglebestanden ligget på et noget lavere niveau i 2012-2017 end i 2006-2009. Tilbagegangen skyldes primært, at arten er forsvundet som ynglefugl i Vadehavet, og at de fleste af fuglene herfra ikke har fundet alternative ynglesteder i Danmark.

• Bregnballe, T. & Holm, T.E. (2017). Overvågning af kystnære ternearter. – Teknisk anvisning fra DCE, Aarhus Universitet. TA-A181, version 1. 10 s.
• Gregersen, J. (2006). Ynglebestanden af splitterne i Danmark 1993-2005. – Dansk Ornitologisk Forenings Tidsskrift 100: 88-96.
• Grell, M.B. (1998). Fuglenes Danmark. – Gads Forlag. 825 s.
• Hagemeijer, W.J.M. & Blair, M.J. (red.) (1997). The EBCC Atlas of European Breeding Birds: Their Distribution and Abundance. – T. & A.D. Poyser, London. 903 s.
• Holm, T.E, Pihl, S., Kahlert, J. & Søgaard, B. (2015). Overvågning af splitterne som ynglefugl.  – Teknisk anvisning fra DCE, Aarhus Universitet. TA-A150, version 2. 7 s.
• Hälterlein, B., Fleet, D.M., Henneberg, H.R., Mennebäck, T., Rasmussen, L.M., Südbeck, P., Thorup, O. & Vogel, R. (1995). Vejledning i optælling af ynglefugle i Vadehavet. Oversat og bearbejdet af O. Thorup. – Wadden Sea Ecosystem No. 3, CWSS, TMAG, Joint Monitoring Group for Breeding Birds in the Wadden Sea, Wilhelmshaven.
• Lange, P., Christophersen, H. & Christensen, J.S. (red.) (2018). Fugle i Danmark 2017. - Fugleåret 2017 s. 33-128. DOF.
• Nyegaard, T & Grell, M.B. (2005). Truede og sjældne ynglefugle i Danmark 2004. – Dansk Ornitologisk Forenings Tidsskrift 99: 88-106.
• Nyegaard, T., Meltofte, H., Tofft, J. & Grell, M.B. (2014). Truede og sjældne ynglefugle i Danmark 1998-2012. – Dansk Ornitologisk Forenings Tidsskrift 108: 1-144.
• Pihl, S., Clausen, P., Petersen, I.K., Nielsen, R.D., Laursen, K., Bregnballe, T., Holm, T.E. & Søgaard, S. (2013). Fugle 2004-2011. NOVANA. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 188 s. - Videnskabelig rapport fra DCE nr. 49. http://www.dmu.dk/Pub/SR49.pdf