Levested

Havørn yngler i høje, gamle træer i uforstyrrede områder. Arten kræver nærliggende søer og kyster med rigelige mængder af fisk og vandfugle. De gamle fugle er overvejende standfugle, mens ungfuglene strejfer en del omkring.

Udbredelse

Havørn genindvandrede i 1995 efter næsten 100 års fravær som regelmæssig dansk ynglefugl. Hurtigt tog retableringen fart, og arten er nu udbredt i Østjylland og på Øerne med spredte par i det øvrige Jylland (Nyegaard m.fl. 2014).

Trusler

Menneskelige forstyrrelser i yngleperioden. Fuglene opgiver ofte deres yngleforsøg ved selv lidt meget lidt forstyrrelse.

Overvågningsmetode

Havørn blev indenfor perioden 2012-2016 overvåget i hele landet efter Intensiv 2-metoden senest i 2013. Miljøstyrelsen undersøger sikre og mulige yngleforekomster, som indrapporteres i DOFbasen. Overvågning af havørn sker ved kontakt til observatøren af det mulige ynglefund suppleret med besøg på lokaliteten i fornødent omfang. Feltarbejde skal foregå i perioden 1.-30. juni (Pihl m.fl. 2012).

I 2017 blev overvågningsprogrammet revideret og havørn blev som følge heraf kun overvåget inden for de fuglebeskyttelsesområder, hvor arten er på udpegningsgrundlaget (Holm & Søgaard 2017). 

Undersøgte lokaliteter

Havørn blev i 2013 eftersøgt og registreret som ynglefugl på 38 lokaliteter spredt over hele Danmark. I 2017 blev arten kun undersøgt på lokaliteter  inden for de fuglebeskyttelsesområder, hvor arten er på udpegningsgrundlaget (Holm & Søgaard 2017).

Overvågningen 2012-2017

Der blev registreret i alt 38 ynglepar af havørn ved overvågningen i 2013.

I 2017, hvor havørn i NOVANA alene blev overvåget i udpegede fuglebeskyttelsesområder, blev der registreret 11 ynglepar. Ifølge årsrapporten fra DOF er det samlede antal ynglepar for hele landet 93 (Lange m.fl. 2018), hvilket anslår at ca. 12% af bestanden yngler inden for de beskyttelsesområder der er udpeget for arten.  

Udvikling i antal og udbredelse

Udviklingen i antal i NOVANA-perioden (korttidsudviklingen) har være markant voksende, fra 13 par i 2004 til 93 i 2017 (P<0,001) (Nyegaard m.fl. 2014, Lange m.fl. 2018). Tendensen i udviklingen siden 1980 (langtidsudviklingen) har ligeledes været været stærkt tiltagende, idet de første ynglepar etablerede sig i midten af 1990'erne og bestanden sidenhen er vokset til næste 100 par (P< 0,001) (Ehmsen 2018).  

Havørn slog sig først ned i Sydøstdanmark, men har nu bredt sig til hele landet. Tætheden af ynglepar er dog stadig størst på Sjælland og øerne.  Mellem 1996 og 2017 steg udbredelsen med 3200% (Grell 1998, DOF 2018).

Bestanden af havørn er vokset markant siden de første ynglepar etablerede sig i midten af 1990'erne og arten er nu udbredt i hele landet, med de største tætheder i Østdanmark.

• DOF (2018). Atlas III - Dansk Ornitologisk Forenings fugleatlas 2014-17. dofbasen.dk/atlas/
• Ehmsen, E. (2018). Havørnen i 2017. - Fugleåret 2017 s. 217-221. Dansk Ornitologisk Forening.
• Grell, M.B. (1998). Fuglenes Danmark. – Gads Forlag. 825 s.
• Holm, T.E. & Søgaard, B. (2017). Intensiv 2-overvågning af ynglefugle.   Teknisk anvisning fra DCE, Fagdatacenter for Biodiversitet og Naturdata, Aarhus Universitet. TA-A179, version 1.1, 7 s.
• Lange, P., Christophersen, H & Christensen, J.S. (2018). Fugle i Danmark 2017. Årsrapport fra Rapportgruppen. - Fugleåret 2017 s. 33-128. Dansk Ornitologisk Forening.
• Nyegaard, T., Meltofte, H., Tofft, J. & Grell, M.B. (2014). Truede og sjældne ynglefugle i Danmark 1998-2012. – Dansk Ornitologisk Forenings Tidsskrift 108: 1-144.
• Pihl, S., Holm, T.E., Kahlert, J. & Søgaard, B. (2012). Overvågning af havørn Haliaetus albicilla som ynglefugl. – Teknisk anvisning fra DCE, Fagdatacenter for Biodiversitet og Naturdata, Aarhus Universitet. TA-A113, version 1. 8 s.