Levested

Fjordterne yngler i Danmark i kolonier på småøer og holme, både i fjorde eller ved kysten og i søer inde i landet. De slår sig ofte ned i kolonier af havterne eller hættemåge. Arten er trækfugl og overvintrer langs Afrikas vestkyst.

Udbredelse 

Fjordternen forekommer i relativt små kolonier spredt over hele landet på nær Bornholm. De største bestande har i perioder kunnet findes i Roskilde Fjord, Vadehavet, Limfjorden, det nordlige Kattegat samt omkring Lolland-Falster (Bregnballe & Jørgensen 2013).

Trusler

De største trusler mod fjordterne i Danmark er formentlig tab af ynglehabitat i form af uforstyrrede småøer, hvortil landrovdyr ikke har adgang. Arten er i yngleområdet og vinterkvarteret sårbar over for overfiskning af kystnære fiskebestande og havforurening (Hagemeijer & Blair 1997).

Overvågningsmetode

Under NOVANA-programmet bliver fjordterne overvåget efter Intensiv 1-metoden. I løbet af perioden 2012-2017 er arten overvåget i 2012, 2015 og 2017, men der er undervejs lavet om på overvågningsområde, -frekvens og -metode.

Frem til 2016 blev fjordterne overvåget hvert tredje år gennem opsøgende overvågning af alle kendte ynglelokaliteter i hele landet. Der blev aflagt ét besøg på potentielle ynglelokaliteter inden for perioden 15. maj - 15. juni (Holm m.fl. 2015).

Fra 2017 overvåges fjordterne hvert andet år, men udelukkende i de fuglebeskyttelsesområder, hvor arten er på udpegningsgrundlaget. Hvert sjette år (næste gang i 2019) overvåges arten i hele landet, altså også uden for fuglebeskyttelsesområderne. Overvågningen foregår ved at eftersøge arten på kendte og potentielle ynglelokaliteter, hvor lokaliteter med ynglefund siden 2000 gives højest prioritet. Der skal som udgangspunkt aflægges to besøg på hver lokalitet med mindst ti dages mellemrum; første besøg i perioden 15.-31. maj og andet besøg i perioden 1.-30. juni (Bregnballe & Holm 2017).

Overvågningen foregår ved enten at tælle antallet af reder eller rugende fugle, eller ved at tælle antallet af voksne fugle, hvorefter antallet af par beregnes som antal fugle multipliceret med standardfaktoren 0,7, som korrigerer for, at ikke alle fuglene er samlet i kolonien (Hälterlein m.fl. 1995).

Fjordterne blev første gang overvåget i NOVANA-programmet i 2006.

Undersøgte lokaliteter

Fjordterne er på udpegningsgrundlaget for 31 fuglebeskyttelsesområder, der er fordelt i hele landet undtagen Bornholm. Arten blev i 2017 eftersøgt på 131 lokaliteter, hvoraf størsteparten ligger inden for disse fuglebeskyttelsesområder.

For 2015 haves der oplysninger om, hvorvidt der var yngleforekomst af fjordterne på 57 lokaliteter over hele landet undtagen Bornholm.

Overvågningen 2012-2017

Under NOVANA-programmet blev der i 2017 registreret ynglende fjordterner på 31 lokaliteter med i alt 539-566 par inden for de fuglebeskyttelsesområder, hvor arten er på udpegningsgrundlaget. Hertil kommer 11-13 par på én lokalitet uden for disse områder. Fordelingen af disse ynglepar (inden for UTM-kvadrater) er vist i Figur 1. Da overvågningen som udgangspunkt kun omfattede de fuglebeskyttelsesområder, hvor arten er på udpegningsgrundlaget, kan resultatet ikke umiddelbart sammenlignes med resultaterne fra den tidligere overvågning.

Langt størsteparten af yngleparrene var koncentreret til ret få områder. De største kolonier blev registreret i Østdanmark med Saltholm (103-104 par) og Tissø (70-86 par) som de største. Omkring Lolland blev der i alt registreret 126-129 par, flest på Lilleager syd for Lolland (53 par) og Kalvø i Guldborgsund (49 par). I Vejlerne blev der talt i alt 80 par, flest i Glombak (35 par) og Østerild Fjord (32 par). I Vadehavet blev der i alt registreret 56-61 par, næsten alle omkring Mandø, hvor de var fordelt på flere kolonier. I Roskilde Fjord blev der fundet 44-46 par fordelt på 5 kolonier, heraf 14-16 par i Selsø Sø.

Uden for ovennævnte områder var yngleforekomsterne spredte med de største kolonier på Agger Tange (30 par), Sprogø (11-13 par), Brændegård Sø (10 par) og Nordre Rønner ved Læsø (10 par).

I 2015 blev der registreret i alt 535 par fordelt på 58 lokaliteter. Ved overvågningen i 2012 blev der registreret i alt 463 par fordelt på 50 lokaliteter.

Udvikling i antal og udbredelse

I den periode, hvor fjordterne er blevet overvåget i NOVANA-programmet, har bestanden været stabil eller muligvis i fremgang (Tabel 1, T. Bregnballe upubl. data).

Overvågningen i 2017 var som omtalt ovenfor ikke landsdækkende, men alligevel var antallet af ynglende fjordterner i 2017 det højest registrerede siden den første optælling fandt sted i 2006. Dette var tilfældet, selvom flere vigtige lokaliteter ikke var omfattet af NOVANA-overvågningen i 2017. I Vadehavsområdet blev der eksempelvis registreret i alt 158 ynglepar i 2017 (Thorup & Bregnballe 2018), men ca. 100 af disse par ynglede på Esbjerg Havn og i klæggrave på fastlandet, der ikke var omfattet af overvågningen. I DOFbasen blev der eksempelvis også indrapporteret oplysninger om fund af i alt mere end 100 ynglepar på ikke-overvågede lokaliteter, bl.a. 63-71 par på Anholt. Hvis tallene fra disse forskellige kilder lægges sammen, når det samlede antal registrerede ynglepar af fjordterner i Danmark op på mindst 750-800 par for 2017.

Udviklingen i ynglebestanden af fjordterne i Danmark gennem årene 1970-2012 blev opgjort af Bregnballe & Jørgensen (2013). Ifølge den opgørelse var der i 1970’erne og omkring 1980 cirka 900-1.000 ynglepar af fjordterner i Danmark. I slutningen af 1980’erne blev der registreret næsten 1.500 par, hvorefter ynglebestanden gradvist gik tilbage. I 2006 var bestanden nået ned på ca. 530 par, og for 2010 blev bestanden opgjort til 670 par (Bregnballe & Jørgensen 2013). I betragtning af at NOVANA-tællingerne ikke dækkede samtlige lokaliteter med yngleforekomst af arten, vurderes det, at ynglebestanden af fjordterne i Danmark ikke er gået yderligere tilbage efter 2006-2010. 

Fjordternens udbredelse i Danmark har tilsyneladende ikke ændret sig væsentligt siden 1980, men Bregnballe & Jørgensen (2013) påviste, at en større del af bestanden end tidligere nu yngler ved søer frem for på øer langs kysterne.

Overvågningen af bestanden af fjordterner viser, at arten på kort sigt har været stabil, og de seneste år muligvis har været i fremgang. Selv om arten i 2017 som udgangspunkt kun blev overvåget i de fuglebeskyttelsesområder, hvor arten er på udpegningsgrundlaget, er de 550-579 registrerede ynglepar det hidtil højeste, siden overvågningen startede i 2006. Arten har stadig en vid yngleudbredelse i Danmark, selv om der i nogle landsdele er langt mellem ynglelokaliteterne.

• Bregnballe, T. & Holm, T.E. (2017). Overvågning af kystnære ternearter. – Teknisk anvisning fra DCE, Aarhus Universitet. TA-A181, version 1. 10 s.
• Bregnballe, T. & Jørgensen, H.E. (2013). Udvikling i ynglebestanden af fjordterner i Danmark 1970-2012. – Dansk Ornitologisk Forenings Tidsskrift 107: 261-280.
• Hagemeijer, W.J.M. & Blair, M.J. (red.) (1997). The EBCC Atlas of European Breeding Birds: Their Distribution and Abundance. – T. & A.D. Poyser, London. 903 s.
• Holm, T.E, Pihl, S., Kahlert, J., Søgaard, B. & Bregnballe, T. (2015). Overvågning af fjordterne som ynglefugl.  – Teknisk anvisning fra DCE, Aarhus Universitet. TA-A151, version 2. 9 s.
• Hälterlein, B., Fleet, D.M., Henneberg, H.R., Mennebäck, T., Rasmussen, L.M., Südbeck, P., Thorup, O. & Vogel, R. (1995). Vejledning i optælling af ynglefugle i Vadehavet. Oversat og bearbejdet af O. Thorup. – Wadden Sea Ecosystem No. 3, CWSS, TMAG, Joint Monitoring Group for Breeding Birds in the Wadden Sea, Wilhelmshaven.
• Thorup, O. & Bregnballe, T. (2018). Optællinger af ynglefugle i Vadehavet 2017. - Fugleåret 2017 s. 244-252. DOF.