Levested

I Danmark yngler skarver i kolonier i træer og buske såvel som på jorden i nærheden af vandområder med fisk. Hovedparten af de danske ynglefugle trækker mod syd og sydvest om efteråret og overvintrer i Vesteuropa og Nordafrika (Bregnballe m.fl. 1997).

Udbredelse

Skarven er i dag udbredt som ynglefugl langs kyster i stort set hele landet. Den største koncentration af ynglende skarver findes i den sydøstlige del af landet omkring Lolland-Falster og Møn.

Trusler

Bestanden af skarv i Danmark har tidligere været holdt nede ved intensiv forfølgelse (Bregnballe & Gregersen 1995). Der er ikke længere jagttid på skarven (arten har været fredet siden 1980), men det er fortsat muligt at få tilladelse til at regulere skarver i Danmark med henblik på at beskytte fiskebestande og fiskeriinteresser (Sørensen & Bregnballe 2016). I medfør af dette nedlægges hvert år nogle tusinde skarver i Danmark (Asferg m.fl. 2016), og desuden reguleres hvert år 10-15 % af rederne i den danske ynglebestand, oftest ved at sprøjte planteolie på æggene, så de ikke klækkes (Bregnballe & Nitschke 2017). Også i udlandet (især i Frankrig), hvor de danske ynglefugle overvintrer, nedlægges et stort antal skarver i vintermånederne. Herudover er der mange skarver, der drukner i fiskegarn (Bregnballe & Frederiksen 2006). Ovennævnte faktorer vurderes ikke at udgøre en trussel mod skarvens eksistens som dansk ynglefugl, men er med til at holde bestanden på et lavere niveau, end hvad der ellers ville være tilfældet.

Overvågningsmetode

I statslig regi er skarvernes ynglekolonier i Danmark blevet overvåget årligt siden 1989. Antallet af reder i de enkelte kolonier er blevet optalt omkring det tidspunkt på sæsonen, hvor antallet af reder kulminerer; som regel i starten af maj. Optællingen foregår normalt ved at gå igennem kolonien og tælle antallet af reder, der er mindst 1/4 færdigbyggede. De fleste kolonier – og især de større – tælles af ornitologer, der har flere års erfaring med at optælle reder i skarvkolonier.

Undersøgte lokaliteter

Skarv blev i 2017 eftersøgt på flere end 100 potentielle ynglelokaliteter spredt over hele landet. Det undersøgte antal lokaliteter er reelt langt højere, da skarvkolonier er meget synlige og nye yngleforekomster derfor ofte vil blive registreret i forbindelse med eftersøgning/optælling af andre arter. Flere end 60 ornitologer deltog i optællingerne af skarvreder i 2017.

Overvågningen 2012-2017

I 2017 blev der registreret i alt 33.186 par, hvilket svarer til en fremgang på 4,7 % i forhold til 2016. I perioden 2012-2017 har bestanden ligget mellem 24.862 og 33.186 par (Tabel 1).

Der blev registreret ynglende skarver på 80 lokaliteter i 2017, og antallet af kolonier lå på mellem 66 og 84 i perioden 2012-2017. Landets største koloni har gennem hele perioden været Stavns Fjord på Samsø. Her blev der talt 1.995 reder i 2017. De næststørste kolonier i 2017 var Tyreholm ved Møn (1.528 reder), Malurtholm ved Møn (1.526 reder) og Maribo Søndersø på Lolland (1.511 reder). Der var kolonier i stort set alle egne af landet, men inde i landet forekom der kun kolonier i nærheden af større søer eller fjorde (Figur 2).

Se Bregnballe & Nitschke (2017) for yderligere oplysninger om ynglebestanden af skarv i Danmark i 2017.

Udvikling i antal og udbredelse

Omkring 1876 blev skarven udryddet som dansk ynglefugl, og først i 1938 etablerede den sig igen (Bregnballe & Gregersen 1995). Skarvbestanden i Danmark gik kraftigt frem fra 1970'erne og indtil midt i 1990'erne som følge af, at beskyttelsen af skarverne gradvist blev øget i Danmark og resten af Europa (Bregnballe 1996). Herefter stabiliserede ynglebestanden sig, og i perioden 1996-2005 var bestanden forholdsvis stabil omkring 40.000 ynglepar. Herefter fulgte nogle år med betydelig tilbagegang, og i 2013 var bestanden faldet til knap 25.000 ynglepar, hvilket bl.a. var forårsaget af to hårde vintre (2009/10 og 2010/11). Siden har bestanden genvundet noget af det tabte, og ynglebestanden har i perioden 2014-2017 været forholdsvis stabil med i gennemsnit 31.700 par (Figur 1).

I 1980 fandtes blot tre kolonier i Danmark (med i alt 2.037 par): Vorsø i Horsens Fjord, Ormø ved Sydsjælland og Brændegårdssøen på Fyn (Bregnballe & Gregersen 1995). Siden har skarverne bredt sig, og arten har siden midten af 1990'erne ynglet i de fleste egne af landet (Bregnballe 2009). I perioden fra 2012 til 2017 er bestanden omkring Sydsjælland og Lolland-Falster steget fra ca. 6.700 til 10.900 par, og bestanden omkring de vestjyske fjorde er steget fra ca. 1.100 til ca. 3.200 par. I de øvrige områder har bestanden været forholdsvis stabil i perioden. Den geografiske fordeling af skarvkolonierne i 2017 fremgår af Figur 2.

Ynglebestanden af skarver i Danmark faldt fra 2005 til 2013, men steg igen i 2014. Siden har antallet været ret stabilt med i gennemsnit knap 32.000 ynglepar. Udbredelsen af kolonierne har ikke ændret sig væsentligt over de seneste år.

• Asferg, T., Clausen, P., Christensen, T.K., Bregnballe, T., Clausen, K.K., Elmeros, M., Fox, A.D., Haugaard, L., Holm, T.E., Laursen, K., Madsen, A.B., Madsen, J., Nielsen, R.D., Sunde, P. & Therkildsen, O.R. (2016). Vildtbestande og jagttider I Danmark: Det biologiske grundlag for jagttidsrevisionen 2018. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 140 s. - Videnskabelig rapport fra DCE nr. 195. http://dce2.au.dk/pub/SR195.pdf
• Bregnballe, T. (1996). Development of the North and Central European breeding population of Cormorant Phalacrocorax carbo sinensis. - Dansk Ornitologisk Forenings Tidsskrift 90: 15-20.
• Bregnballe, T. (2009). Skarven. - Miljøbiblioteket. 103 s.
• Bregnballe, T. & Frederiksen, M. (2006). Net-entrapment of great cormorants Phalacrocorax carbo sinensis in relation to individual age and population size. - Wildlife Biology 12(2): 143-150.
• Bregnballe, T., Frederiksen, M. & Gregersen, J. (1997). Seasonal distribution and timing of migration of Cormorants Phalacrocorax carbo sinensis breeding in Denmark. – Bird Study 44: 257-276.
• Bregnballe, T. & Gregersen, J. (1995). Udviklingen i ynglebestanden af Skarv Phalacrocorax carbo sinensis i Danmark 1938-1994. - Dansk Ornitologisk Forenings Tidsskrift 89: 119-134.
• Bregnballe, T. & Nitschke, M. (2017). Danmarks ynglebestand af skarver i 2017. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 40 s. - Teknisk rapport fra DCE nr. 103. http://dce2.au.dk/pub/TR103.pdf
• Sørensen, H.L. & Bregnballe, T. (2016). Forvaltningsplan for skarv i Danmark 2016-2020. - Miljø- og Fødevareministeriet, Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning.