Levested

I Danmark yngler skarver i kolonier i træer, buske såvel som på jorden i nærheden af vandområder med fisk. Hovedparten af de danske ynglefugle trækker mod syd og sydvest om efteråret og overvintrer i Vesteuropa og Nordafrika (Bregnballe m.fl. 1997).

Udbredelse

Omkring 1876 blev skarven udryddet som dansk ynglefugl, og først i 1938 etablerede den sig igen. Fra begyndelsen af 1970’erne blev beskyttelsen af skarv gradvist øget i Danmark og resten af Europa, og bestanden tiltog som følge heraf hastigt igennem 1980’erne (Bregnballe 1996). I 1980 fandtes blot tre kolonier i Danmark: Vorsø i Horsens Fjord, Ormø i Sydsjælland og Brændegårdssøen på Fyn (Bregnballe & Gregersen 1995). Midt i 1990’erne stabiliserede ynglebestanden sig, men en betydelig tilbagegang har fundet sted efter 2006 (Bregnballe & Nitschke 2016).

Overvågningsmetode

Skarv har været overvåget årligt siden 1989. I perioden 2004-2016 er denne overvågning indgået i NOVANA. Antallet af reder i de enkelte kolonier er blevet optalt omkring det tidspunkt på sæsonen, hvor antallet af reder kulminerer.

Undersøgte lokaliteter

Skarv blev i 2016 eftersøgt på flere end 100 potentielle ynglelokaliteter spredt over hele landet. Flere end 60 ornitologer deltog i optællingerne af skarvreder i 2016. De fleste – og især de større kolonier – tælles af ornitologer, der har flere års erfaring med at optælle reder i skarvkolonier.

I 2016 er der registreret i alt 31.682 par. Dette svarer til en fremgang på 324 reder (1,0 %) sammenlignet med 2015. Dermed kom bestandsstørrelsen for tredje år i træk til at ligge på knap 5.000 par over ’lavpunktet’ på omkring 26.400 par i 2010-2013.

Forud for årene med ’lavpunktet’ havde ynglebestanden i årene 1993-2006 fluktueret mellem 36.500 og 42.500 reder, med et gennemsnit på 39.000 par. Efter 2006 faldt bestanden, først til ca. 35.000 og efter to hårde vintre 2009/10 og 2010/11 var antallet nået nede på ca. 25.000 reder (Figur 1).

Antallet af lokaliteter, som havde ynglekolonier af skarver, var i 2016 nået op på 83 lokaliteter. Det hidtil højeste antal på 79 lokaliteter registreredes i 2014. I 2016 blev fire lokaliteter, som efter at have huset ynglende skarver i et eller flere år, opgivet som yngleplads. Alle fire lokaliteter var beliggende i det sydvestlige Kattegat. På ni af lokaliteterne med ynglende skarver i 2016 var der tale om første yngleforsøg. Disse lokaliteter var beliggende i Kattegat, Lillebælt-Fyn, i det nordlige Sjælland samt på Lolland. På yderligere fem lokaliteter havde skarverne genoptaget yngleforsøg på steder, hvorfra de havde været fraværende i ét eller flere år.

Se Bregnballe & Nitschke (2016) for yderligere oplysninger om ynglebestanden af skarv i Danmark i 2016.

Skarverne har siden midten af 1990’erne ynglet i de fleste egne af landet, men udviklingsmønsteret har ikke været ens i alle landsdele (se Bregnballe 2009, Bregnballe & Nitschke 2016). Udbredelsen i 2016 fremgår af Figur 2.

Antallet af skarvreder i Danmark steg betydeligt i 2014 sammenlignet med de forudgående fire år, men i 2015 og 2016 var yngleantallet kun en smule forøget i forhold til 2014. Udbredelsen af kolonierne har ikke ændret sig væsentligt over de seneste år.