Levested

Hvid stork yngler uregelmæssigt i Danmark. Arten yngler typisk på opsatte redeplatforme tæt ved udstrakte våde enge med gode fødemuligheder. Arten er trækfugl, som uden for yngleperioden trækker til det sydlige Afrika.

Udbredelse

Hvid stork ynglede tidligere almindeligt, og den danske bestand er blevet anslået til omkring 4.000 par omkring år 1900. Efterfølgende er arten gået markant tilbage, og den oprindelige bestand blev erklæret uddød i 2008 af Dansk Ornitologisk Forening. På Sjælland er arten begyndt at yngle som følge af et svensk udsætningsprojekt (Nyegård m.fl. 2014).

Trusler

De største trusler for hvid stork er afvanding og opdyrkning af moser og enge, da arten er afhængig af våde områder til fouragering i nærheden af reden. Hertil kommer at storke kolliderer med højspændingsledninger samt jagt og tørke på overvintringspladserne i Afrika.

Overvågningsmetode

Hvid stork overvåges årligt efter Intensiv 2-metoden.  Miljøstyrelsen verificerer sikre og mulige yngleforekomster udtrukket fra DOFbasen. I NOVANA er hvid stork blevet overvåget siden 2012.

Overvågning af hvid stork sker ved kontakt til observatøren af mulige ynglefund suppleret med besøg på lokaliteten i fornødent omfang. Feltarbejde skal foregå i perioden 1.-30. juni (Pihl m.fl. 2012).

I perioden 2012-2016 var overvågningen landsdækkende ( Pihl m.fl. 2012), men fra 2017 overvåges hvid stork kun i de fuglebeskyttelsesområder, hvor arten er på udpegningsgrundlaget (Holm & Søgaard 2017).

Overvågningen 2012-2017

I perioden 2012-2016 blev der årligt registreret 2-3 par hvid stork (Tabel 1). De fleste år ynglede et par ved Smedager i Sydjylland og et par ved Gundsølille på Sjælland (se fx Holm m.fl. 2015, Holm m.fl. 2016). De registrerede ynglepar fra perioden stammer sandsynligvis fra svenske udsætninger og den oprindelige danske storkebestand regnes for uddød.

I 2017, hvor hvid stork i NOVANA alene blev overvåget i udpegede fuglebeskyttelsesområder, blev der ikke registreret nogle ynglepar i NOVANA-overvågningen. Ifølge årsrapporten fra DOF blev der i 2017 registreret ét par i Danmark (Lange m.fl. 2018). Der yngler dermed ikke hvid stork inden for de beskyttelsesområder, der er udpeget for arten.   

Udvikling i antal og udbredelse

Udviklingen i antal i NOVANA-perioden (korttidsudviklingen) har været stabil mellem 0 og 3 par (P>0.05). Tendensen i udviklingen siden 1980 (langtidsudviklingen) har været stærkt aftagende (P<0.001), idet bestanden blev anslået til 25 par i 1980 faldende til 6-7 årlige par i midten af 1990'erne (Sørensen 1995, Grell 1998).  

Den geografiske udbredelse mellem 1996 og 2017 er faldet med 57 % ifølge beregninger foretaget af Dansk Ornitologisk Forening (DOF 2018, Grell 1998). Langtidsudviklingen i udbredelse målt fra 1980 viser en markant tilbagegang på 94% mellem 1974 og 2017 (Dybbro 1976, DOF 2018). Ved atlasundersøgelsen i 1971-1974 blev hvid stork fundet i det meste af Sønderjylland og hist og her i Nordjylland, hvorimod arten nu kun yngler enkelte steder, primært i Sønderjylland og på Sjælland.  

Bestandsudviklingen for hvid stork har været stærkt aftagende og arten er nu en meget sjælden ynglefugl i Danmark. Arten kræver udstrakte vådområder til fouragering i nærheden af reden, men afvanding af vådområder og modernisering af landbruget har gjort det danske landbrugsland mindre egnet for hvid stork. Hertil kommer, at Danmark ligger på nordgrænsen for artens udbredelse. Da de danske ynglefugle sandsynligvis stammer fra udsætninger i Sverige og Tyskland, konkluderede Dansk Ornitologisk Forening i 2008, at den vilde danske storkebestand er forsvundet.

• DOF (2018). Atlas III - Dansk Ornitologisk Forenings fugleatlas 2014-17. dofbasen.dk/atlas/
• Dybbro, T. (1976). De danske ynglefugles udbredelse: Resultaterne af Atlas-projektet, kortlægningen af Danmarks ynglefugle 1971-1974. - Dansk Ornitologisk Forening, København.
• Grell, M.B. (1998). Fuglenes Danmark. – Gads Forlag. 825 s.  
• Holm, T.E., Clausen, P., Nielsen, R.D., Petersen, I.K., Laursen, K., Bregnballe, T., Mikkelsen, P., Bladt, J., Kotzerka, J. & Søgaard, B. (2015). Fugle 2014. NOVANA. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 106 s. - Videnskabelig rapport fra DCE nr. 169. https://dce2.au.dk/pub/SR169.pdf.
• Holm, T.E., Clausen, P., Nielsen, R.D., Bregnballe, T., Petersen, I.K., Mikkelsen, P., Bladt, J., Kotzerka, J. & Søgaard, B. (2016). Fugle 2015. NOVANA. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 142 s. - Videnskabelig rapport fra DCE nr. 210. https://dce2.au.dk/pub/SR210.pdf.
• Holm, T.E. & Søgaard, B. (2017). Intensiv 2-overvågning af ynglefugle. Teknisk anvisning fra DCE, Fagdatacenter for Biodiversitet og Naturdata, Aarhus Universitet. TA-A179, version 1.1, 7 s. 
• Nyegaard, T., Meltofte, H., Tofft, J. & Grell, M.B. (2014). Truede og sjældne ynglefugle i Danmark 1998-2012. – Dansk Ornitologisk Forenings Tidsskrift 108: 1-144.
• Pihl, S., Holm, T.E., Kahlert, J. & Søgaard, B. (2012). Overvågning af hvid stork Ciconia ciconia som ynglefugl. – Teknisk anvisning fra DCE, Fagdatacenter for Biodiversitet og Naturdata, Aarhus Universitet. TA-A104, version 1. 8 s.
• Sørensen, U.G. (1995). Truede og sjældne danske ynglefugle 1976-1991. – Dansk Ornitologisk Forenings Tidsskrift  89: 1-48.