Levested

Dværgternen yngler i Danmark på sandstrande, sandrevler, småøer samt på strandenge med kort vegetation (og som regel med sandede områder). Bortset fra strandene langs den jyske vestkyst yngler arten ofte på ubeboede øer og holme. Arten yngler enkelte steder ved søer i indlandet, bl.a. ved Tissø på Vestsjælland. Dværgterne yngler som regel i mindre kolonier, i visse tilfælde sammen med havterner. I få tilfælde ses kolonier med op til 50-100 par. Dværgterne er en trækfugl, der overvintrer langs Vestafrikas kyster.

Udbredelse

Dværgterne er udbredt langs kysterne over hele landet på nær Bornholm.

Trusler

De største trusler mod dværgterne er tab af egnet ynglehabitat beskyttet mod prædation fra landrovdyr, sommerhøjvander og forstyrrelser (Hagemeijer & Blair 1997).

Overvågningsmetode

Under NOVANA-programmet bliver dværgterne overvåget efter Intensiv 1-metoden. I løbet af perioden 2012-2017 er arten overvåget i 2012, 2015 og 2017, men der er undervejs lavet om på overvågningsområde, -frekvens og -metode.

Frem til 2016 blev dværgterne overvåget hvert tredje år gennem opsøgende overvågning af alle kendte ynglelokaliteter i hele landet. Der blev aflagt ét besøg på potentielle ynglelokaliteter inden for perioden 25. maj - 15. juni (Holm m.fl. 2015).

Fra 2017 overvåges dværgterne hvert andet år, men udelukkende i de fuglebeskyttelsesområder, hvor arten er på udpegningsgrundlaget. Hvert sjette år (næste gang i 2019) overvåges arten i hele landet, altså også uden for fuglebeskyttelsesområderne. Overvågningen foregår ved at eftersøge arten på kendte og potentielle ynglelokaliteter, hvor lokaliteter med ynglefund siden 2000 gives højest prioritet. Der skal som udgangspunkt aflægges to besøg på hver lokalitet med mindst ti dages mellemrum; første besøg i perioden 15.-31. maj og andet besøg i perioden 1.-30. juni (Bregnballe & Holm 2017).

Overvågningen foregår ved enten at tælle antallet af reder eller rugende fugle, eller ved at tælle antallet af voksne fugle, hvorefter antallet af par beregnes som antal fugle multipliceret med standardfaktoren 0,7, som korrigerer for, at ikke alle fuglene er samlet i kolonien (Hälterlein m.fl. 1995).

Dværgterne blev første gang overvåget i NOVANA-programmet i 2006.

Undersøgte lokaliteter

Dværgterne er på udpegningsgrundlaget for 30 fuglebeskyttelsesområder, der er fordelt i hele landet undtagen Bornholm. Arten blev i 2017 eftersøgt på 157 lokaliteter (Figur 1), hvoraf størsteparten ligger inden for disse fuglebeskyttelsesområder.

For 2015 haves der oplysninger om, hvorvidt der var yngleforekomst af dværgterne på 176 lokaliteter over hele landet undtagen Bornholm.

Overvågningen 2012-2017

Der blev i 2017 registreret ynglende dværgterner på 35 lokaliteter med i alt 371-403 par (Figur 1). Samtlige ynglefund blev gjort inden for fuglebeskyttelsesområder, hvor arten er på udpegningsgrundlaget. Da overvågningen som udgangspunkt kun omfattede disse områder, kan resultatet ikke umiddelbart sammenlignes med resultaterne fra den tidligere overvågning.

De største kolonier blev registreret i Østdanmark og i Vadehavet. Landets suverænt største koloni i 2017 på 120 par blev registret på Sækkesand ved Møn. I Østdanmark (omkring Sjælland og Lolland-Falster) blev de største yngleforekomster i øvrigt fundet på Saltholm (23-24 par), Rødsand ved Gedser (21 par) og Lejsø/Lejodde på Vestsjælland (14-18 par). I Østdanmark blev der i alt registreret 188-217 ynglepar.

I Vadehavet blev der i alt registreret 133 par, heraf 70 på Rømø og 61 på Fanø. De største kolonier lå på Søren Jessens Sand på Fanø (36 par), Langejord syd for Fanø (25 par) og Juvre Sand på Rømø (25 par).

I det nordlige Kattegat blev der fundet 35-37 par på 9 lokaliteter langs Jyllands østkyst fra Voerså til Djursland samt 6 par på Stokken, Læsø. I den vestlige del af Limfjorden var der 3-4 par på 3 lokaliteter, og i det Sydfynske Øhav var der 6 par på 4 lokaliteter.

Der blev i 2017 ikke fundet ynglende dværgterner omkring den sydvestlige del af Kattegat, i Lillebælt eller i Roskilde Fjord.

I 2015 blev der registreret i alt 412 par fordelt på 45 lokaliteter. Ved overvågningen i 2012 blev der registreret i alt 350 par fordelt på 63 lokaliteter.

Udvikling i antal og udbredelse

Ved de fire landsdækkende NOVANA-overvågninger mellem 2006 og 2015 blev der registreret mellem 340 og 412 ynglepar (Tabel 1). Den danske bestand af dværgterner lader altså til at være rimelig stabil. Set i forhold til dette er 371-403 par i 2017 alene i de undersøgte fuglebeskyttelsesområder et højt tal, hvilket i væsentlig grad skyldes den pludseligt opdukkede koloni med 120 par på Sækkesand ved Møn. 

Lange m.fl. (2018) opgjorde det samlede antal registrerede ynglepar i Danmark i 2017 til 469-524 par, men da der ikke forelå viden om yngleforekomst fra alle relevante lokaliteter, angiver den opgørelse et minimum antal. Arten er vanskelig at optælle, da fuglene flytter meget rundt, og der findes et stort antal potentielle ynglelokaliteter i Danmark.

Ifølge nye opgørelser over udviklingen i den danske ynglebestand af dværgterne (T. Bregnballe upubl. data) gik ynglebestanden tilbage gennem 1970’erne og 1980’erne, men gik så frem igen fra sidst i 1980’erne til midten af 1990’erne. Omkring år 2000 var ynglebestanden på godt 800 par. Fra 2004 til 2015 er ynglebestanden faldet (P<0,05) fra ca. 800 til ca. 450 par (T. Bregnballe upubl. data). Disse foreløbige estimater er forbundet med usikkerhed. Ved den anvendte fremgangsmåde er der gjort forsøg på at korrigere for, at ikke alle relevante lokaliteter var blevet optalt i ét og samme år, og da arten kan flytte en del fra år til år, kan der ved den anvendte metode være risiko for at overestimere antallet af ynglepar på lokaliteter, som ikke var blevet dækket i det pågældende år.

Der lader ikke til at være sket store ændringer i dværgternens danske yngleudbredelse i løbet af de seneste år. Dog blev der i NOVANA-overvågningen i 2006 og 2009 fundet ynglende dværgterner på Nordfyn og i Lillebælt, mens der ikke er ynglefund fra disse områder ved de seneste overvågninger.

Set over en længere årrække er dværgternen gået betydeligt tilbage i udbredelse (T. Bregnballe upubl. data). Under Dansk Ornitologisk Forenings atlasprojekt i 1993-1996 (Grell 1998) var der endnu mange ynglelokaliteter omkring det sydvestlige Kattegat og i Roskilde Fjord, men dværgternen er nu stort set forsvundet fra disse områder.

Den danske ynglebestand af dværgterner er gået tilbage siden 2004, men overvågningen siden 2012 tyder på, at tilbagegangen nu er stoppet. Arten har fortsat en vid yngleudbredelse i Danmark, selv om den er forsvundet fra flere tidligere yngleområder.

• Bregnballe, T. & Holm, T.E. (2017). Overvågning af kystnære ternearter. – Teknisk anvisning fra DCE, Aarhus Universitet. TA-A181, version 1. 10 s.
• Grell, M.B. (1998). Fuglenes Danmark. – Gads Forlag. 825 s.
• Hagemeijer, W.J.M. & Blair, M.J. (red.) (1997). The EBCC Atlas of European Breeding Birds: Their Distribution and Abundance. – T. & A.D. Poyser, London. 903 s.
• Holm, T.E, Pihl, S., Kahlert, J., Søgaard, B. & Bregnballe, T. (2015). Overvågning af dværgterne som ynglefugl.  – Teknisk anvisning fra DCE, Aarhus Universitet. TA-A153, version 2. 9 s.
• Hälterlein, B., Fleet, D.M., Henneberg, H.R., Mennebäck, T., Rasmussen, L.M., Südbeck, P., Thorup, O. & Vogel, R. (1995). Vejledning i optælling af ynglefugle i Vadehavet. Oversat og bearbejdet af O. Thorup. – Wadden Sea Ecosystem No. 3, CWSS, TMAG, Joint Monitoring Group for Breeding Birds in the Wadden Sea, Wilhelmshaven.
• Lange, P., Christophersen, H. & Christensen, J.S. (red.) (2018). Fugle i Danmark 2017. - Fugleåret 2017 s. 33-128. DOF.