Levested
Brushanen yngler i Danmark på kortgræssede strandenge med pander og loer, men lokalt også på ferske enge. Arten er trækfugl, som overvintrer i Vestafrika.
Udbredelse
Brushane var tidligere almindelig og udbredt i alle landsdele undtagen Bornholm. Arten er imidlertid gået meget tilbage i løbet af 1900-tallet på grund af intensiveret landbrugsmæssig udnyttelse af ynglelokaliteterne og forekommer nu kun på et mindre antal strandengsområder, hovedsageligt i Vest- og Nordjylland.
Trusler
De største trusler mod brushane er tab af ynglehabitat i form af kortgræssede strandenge. Brushanen har ganske store krav til vegetationshøjde, saltholdighed, vandfyldte pander og loer til ungernes fouragering samt fred for forstyrrelser og prædatorer.
Overvågningsmetode
Brushane blev i perioden 2004-2010 overvåget hvert tredje år efter Intensiv 1-metoden. I perioden 2011-2016 blev arten overvåget hvert andet år. Brushane blev ikke overvåget i 2017.
Det potentielle yngleområde gennemgås i transekter henholdsvis i perioden 28. april til 8. maj, hvor yngleaktive par registreres, og perioden 5.-20. juni, hvor par og ungeførende hunner observeres (Pihl m.fl. 2012).
Arten blev i 2004 og 2007 alene overvåget ved gennemgang af yngleområderne i juni, men dette blev ændret i 2012, som var første år med to gennemgange.
Undersøgte lokaliteter
Brushane blev i 2016 eftersøgt på 52 lokaliteter i alle landsdele undtagen Bornholm (Figur 1).
Overvågningen 2012-2017
Antallet af ynglende brushane var i 2016 på 48 sikre og sandsynlige par, hvilket er et fald i forhold til 2014 og 2012, hvor der henholdsvis blev registreret 45-59 par og 71-77 par (Tabel 1).
Udvikling i antal og udbredelse
Brushane har fluktureret mellem 45 og 100 ynglehøner i NOVANA-perioden , men har statistisk set været stabil (P>0,05) (Tabel 1, Pihl m.fl. 2013).
Brushanes udbredelse og bestandsudvikling er veldokumenteret ud fra flere målrettede optællinger udført siden 1960'erne, både i forbindelse med DOF's atlasundersøgelser, lokalitetsregistringer og målrettede engfugletællinger. Thorup (2004, 2018) sammenfatter den overordnede udvikling på tværs af de mange enkeltundersøgelser.
Brushane blev kortlagt i 1980 og bestanden anslået til 500 ynglehunner på ca. 55 lokaliteter (Hansen 1985). Dette tal var vokset til 750 ynglehunner i slutningen af 1980’erne som følge af pleje af Tipperne og andre vestjyske lokaliteter med henblik på bl.a. brushane (Thorup 2004). Siden da har brushanebestanden været i hastig tilbagegang, og bestanden er faldet 90-95 % over 30 år (P<0,001).
Antallet af lokaliteter med ynglende brushane faldt i perioden 2004-2011 fra 12 til 6 og har sidenhen fastholdt dette niveau. Arten yngler stadig på nogle få klassiske jyske lokaliteter og på Saltholm. Siden 1980 er udbredelsen gået voldsomt tilbage i form af antallet af ynglelokaliteter, fra ca. 55 lokaliteter, ligesom udbredelsesområdet er mindsket i størrelse, selv om arten fortsat yngler på sin østligste lokalitet, Saltholm (Thorup 2004, 2018).
Antallet af registrerede ynglende brushanepar i Danmark varierer mellem årene med en faldende tendens. Siden 1980 er mere en 90 % af yngleparrene forsvundet. Arten stiller høje krav til vegetationshøjde og saltpåvirkning af ynglepladserne, hvorfor forvaltningen af disse områder i forhold til især fugtighed og græsningstryk har stor betydning.