Levested
Plettet rørvagtel yngler i Danmark i større sumpområder og ferske enge med en vanddybde på højst 30 cm. Arten synes at foretrække starzonen, men yngler også i ukultiverede enge i ådale med naturlige, tidvise oversvømmelser. Plettet rørvagtel er trækfugl, som overvintrer i Østafrika.
Udbredelse
Plettet rørvagtel var øjensynlig ret almindelig i 1800-tallet og udbredt over hele landet. Arten er gået meget tilbage i løbet af 1900-tallet og er nu koncentreret i ganske få områder, selv om udbredelsen over hele Danmark er opretholdt.
Trusler
Plettet rørvagtel har været udsat for store ødelæggelser af dens foretrukne habitater op igennem 1900-tallet, og mangel på egnet habitat er formentlig årsagen til, at arten fortsat er fåtallig i Danmark.
Overvågningsmetode
Plettet rørvagtel er i 2012-2016 blevet overvåget årligt efter Intensiv 2-metoden, hvor Miljøstyrelsen verificerer sikre og mulige yngleforekomster udtrukket fra DOFbasen. Under Intensiv 2 har overvågningen været landsdækkende (Pihl m.fl. 2012). Fra 2017 er overvågningen lagt op i Intensiv 1-programmet, som er opsøgende overvågning af artens bestandsstørrelse og udbredelse i de 26 EF-Fuglebeskyttelsesområder, hvor arten er på udpegningsgrundlaget (Holm & Søgaard 2017). I NOVANA er plettet rørvagtel blevet overvåget siden 2005.
I 2012-2016 er overvågning af plettet rørvagtel sket ved kontakt til observatøren af mulige ynglefund suppleret med besøg på lokaliteten i fornødent omfang. Feltarbejde er foregået i perioden 25. april til 31. juli og har omfattet natlytning efter territoriehævdende fugle (Pihl m.fl. 2012).
I 2017 er overvågningen gennemført ved lytning efter hannens parringssang i varme og stille nætter. Hver lokalitet er besøgt to gange, første gang i perioden 15. april – 15. maj (forår) og anden gang i perioden 15. juni – 15. juli (sommer) (Holm & Søgaard 2017).
Undersøgte lokaliteter
Plettet rørvagtel er i 2017 eftersøgt i 26 EF-Fuglebeskyttelsesområder, hvor arten er på udpegningsgrundlaget (Figur 1).
Overvågningen 2012-2017
I mellem 2012 og 2016 voksende bestanden fra 48 til 81 par (Tabel 1) (Holm m.fl. 2016). Antallet af territoriehævdende plettede rørvagtler er således steget fra fra år til år, hvilket nok kan tilskrives de naturgenoprettede vådområder i Vejlerne, Lille Vildmose, Skjern Å og Ribe Østerå, som har bidraget til de relativt store landstotaler.
I 2017, hvor plettet rørvagtel i NOVANA alene blev overvåget i udpegede fuglebeskyttelsesområder, blev der registreret 30 ynglepar (Figur 1). Ifølge årsrapporten fra DOF er det samlede antal ynglepar i 2017 for hele landet 66 (Lange m.fl. 2018), hvilket anslår at ca. 45% af bestanden yngler inden for de beskyttelsesområder der er udpeget for arten.
Udvikling i antal og udbredelse
Udviklingen i antal i NOVANA-perioden (korttidsudviklingen) har være stabil (P>0,05), dog med fluktuationer mellem årene (Nyegaard m.fl. 2014). Tendensen i udviklingen siden 1980 (langtidsudviklingen) har ligeledes været fluktuerende men stabil (P>0,05), idet bestanden i 1978-81 resulterede i 32-55 ’par’ og kortlægningen i 1990erne gav mellem 22 og 61 spillende fugle (Grell 1998).
Udbredelsen er steget både i 2004-2017 og siden 1980 ifølge data fra Dansk Ornitologisk forening (www.dofbasen.dk/atlas Dybbro 1976).
Antallet af ynglepar (territoriehævdende fugle) af plettet rørvagtel har i NOVANA-perioden været stigende. En stor del af stigningen ses i nye naturgenoprettede vådområder i bl.a. andet Skjern Å og Ribe Østerå, som nu hver især huser flere ynglepar end tidligere.