Levested

Skestork yngler fåtalligt i kolonier på småøer uden forekomst af ræv i nærheden af lavvandede søer, fjorde eller kystområder, hvor fuglene kan finde føde. Skestorken er en trækfugl, der overvintrer i Vestafrika. De fleste ankommer til Danmark i marts og april og forlader landet igen i løbet af august og september.

Udbredelse

Skestork yngler i Danmark kun i Jylland, hvor den har etableret faste bestande flere steder ved Limfjorden samt i Ringkøbing Fjord og Vadehavet. I Østjylland er der kun gjort enkelte ynglefund, bl.a. i Mariager Fjord (Nyegaard m.fl. 2014).

Trusler

Trusler for skestork er dels prædation på ynglepladserne, især fra ræv og invasive arter som mink og mårhund, og dels menneskelige forstyrrelser i yngletiden. Desuden er arten sårbar over for oversvømmelse af rederne i forbindelse med ekstreme højvandshændelser (Nyegaard m.fl. 2014, Lange m.fl. 2018).

Overvågningsmetode

Frem til 2016 er skestork blevet overvåget hvert tredje år efter intensiv 2-metoden, hvor Miljøstyrelsen undersøgte sikre og mulige yngleforekomster, som blev indrapporteret i DOFbasen. Overvågningen blev udført ved at tage kontakt til observatøren af mulige ynglefund suppleret med besøg på lokaliteten i fornødent omfang. Feltarbejde skulle foregå i perioden 1.-15. juni (Pihl m.fl. 2014).

Fra 2017 er skestork blevet overvåget efter intensiv 1-metoden, hvor arten eftersøges hvert andet år i de fuglebeskyttelsesområder, hvor arten er på udpegningsgrundlaget. Hvert sjette år (første gang i 2017) overvåges arten i hele landet, altså også uden for fuglebeskyttelsesområderne. Overvågningen foregår ved at eftersøge arten på kendte og potentielle ynglelokaliteter og tælle antallet af reder, enten på afstand fra et observationspunkt med godt overblik eller ved gennemgang af kolonien til fods. Overvågning af arten gennemføres ved én optælling inden for perioden 1. - 20. juni (Bregnballe & Holm 2017).

Skestork blev overvåget første gang i NOVANA-programmet i 2011.

Undersøgte lokaliteter

Skestork er som ynglefugl på udpegningsgrundlaget for tre fuglebeskyttelsesområder, der alle ligger i Jylland (Ulvedybet & Nibe Bredning, Ringkøbing Fjord og Skallingen & Langli). Arten blev i 2017 eftersøgt på 17 lokaliteter; både inden for og uden for disse fuglebeskyttelsesområder (Figur 1).

Overvågningen 2012-2017

I forbindelse med NOVANA overvågningen blev skestork i 2017 fundet ynglende på 10 lokaliteter med i alt 320-335 par.

I Nibe Bredning blev arten fundet ynglende på Hornsgård Holm (58 reder), Troldholmene (53 reder) samt Vårholm/Kyøholm (29 reder). I Ringkøbing Fjord var der kolonier på Høje Sande (105-115 par) og Klægbanken (5-8 par). På Langli blev der fundet 47 reder.

Uden for de fuglebeskyttelsesområder, hvor arten er på udpegningsgrundlaget, var der ynglefund tre steder ved Limfjorden; på Melsig i Vejlerne (6 reder), Nørskov Vig på Venø (14 reder) samt på Rotholmene ved Hvalpsund (3 reder). Desuden var der et sandsynligt ynglefund i Østjylland på Hov Røn (0-2 par).

Der blev i 2014 registreret i alt 213 ynglepar i seks kolonier i Jylland, mens der i 2011 blev talt 102 ynglepar i fem kolonier. I 2014 var Høje Sande den største koloni med 90 reder efterfulgt af Vår Holm i Limfjorden med 76 par.

Udvikling i antal og udbredelse

Skestork har tidligere ynglet på Klægbanken i 1900 og 1919 (Olsen 1992), og i Vejlerne  har arten ynglet i flere perioder, både i 1920'erne, 1940'erne og sidst i årene 1962-1969 (Kjeldsen 2008). Arten genindvandrede som dansk ynglefugl i 1996, hvor enlige par ynglede to steder ved Limfjorden (Grell 1998). Siden har arten ynglet hvert år, og bestanden er stort set vokset år for år (Nyegaard m.fl. 2014). Den danske bestand nåede over 100 par i 2011 og over 200 par i 2014 (Tabel 1). Den samlede danske bestand i 2017 kan på baggrund af resultaterne fra NOVANA-overvågningen kombineret med oplysninger fra Lange m.fl. (2018) opgøres til i alt 358 sikre/sandsynlige par fordelt på 12 lokaliteter.

Artens første danske ynglepladser lå ved Limfjorden, men siden er der etableret faste bestande i Ringkøbing Fjord (fra 2002) og Vadehavet (fra 2007) (Nyegaard m.fl. 2014). I Østjylland har der været spredte yngleforekomster, bl.a. i Mariager Fjord i årene 2011-15. I Østjylland var der i 2017 dels ovennævnte sandsynlige ynglefund på Hov Røn, men den  30. april blev der også observeret to par på rede på Hjarnø i Horsens Fjord (indrapporteret i DOFbasen); de to fugle på rede indgik ikke i NOVANA-overvågningen. Arten har også gjort yngleforsøg ved Sønderjyllands østkyst, nærmere bestemt i Slivsø syd for Haderslev i 2014. Der er endnu ikke gjort ynglefund øst for Lillebælt.

Skestork genindvandrede som dansk ynglefugl i 1996. Siden er arten gået kraftigt frem og har etableret en bestand på over 300 par i Vest- og Nordjylland, og arten er tilsyneladende ved at etablere sig som ynglefugl i Østjylland. Arten yngler endnu ikke på Øerne.

• Bregnballe, T. & Holm, T.E. (2017). Overvågning af skestork Platalea leucorodia som ynglefugl. – Teknisk anvisning fra DCE, Aarhus Universitet. TA-A106, version 2. 8 s.
• Grell, M.B. (1998). Fuglenes Danmark. – Gads Forlag. 825 s.
• Kjeldsen, J.P. (2008). Ynglefugle i Vejlerne efter inddæmningen, med særlig vægt på feltstationsårene 1978-2003. - Dansk Ornitologisk Forenings Tidsskrift 102: 1-238.
• Lange, P., Christophersen, H. & Christensen, J.S. (red.) (2018). Fugle i Danmark 2017. Fugleåret 2017 s. 33-128. DOF.
• Nyegaard, T., Meltofte, H., Tofft, J. & Grell, M.B. (2014): Truede og sjældne ynglefugle i Danmark 1998-2012. - Dansk Ornitologisk Forenings Tidsskrift 108: 1-144.
• Olsen, K.M. (1992). Danmarks fugle - en oversigt. DOF.
• Pihl, S., Holm, T.E., Kahlert, J. & Søgaard, B. (2014). Overvågning af skestork Platalea leucorodia som ynglefugl. – Teknisk anvisning fra DCE, Aarhus Universitet. TA-A106, version 1. 8 s.