Levested

Rørdrum yngler i Danmark i større, vanddækkede rørskove ved søer, fjorde eller brede vandløb. Arten er formentlig overvejende standfugl, som kan trække mod sydvest i forbindelse med strenge vintre.

Udbredelse

Rørdrummen har, siden et lavpunkt på 10-20 par blev nået i begyndelsen af 1970’erne, været stigende i antal, bl.a. begunstiget af mange milde vintre. Arten har en meget stor bestand i Vejlerne i Nordjylland, men yngler i øvrigt spredt over hele landet (Grell 1998).

Trusler

Rørdrum kræver ganske store, vanddækkede rørskovsområder. Forsvinder vanddækket, forøges risikoen for prædation af æg og unger. Den danske bestand har i store dele af 1900-tallet været i tilbagegang på grund af ødelæggelse af flere vigtige levesteder for arten.

Overvågningsmetode

Rørdrum blev indenfor perioden 2012-2016 overvåget i hele landet efter Intensiv 1-metoden, senest i 2013. Territoriehævdende (paukende) hanner blev her kortlagt tidlig morgen eller sen aften i perioden 1.-30. april. Hver paukende han blev omregnet til et ynglepar (Holm m.fl. 2013).

I 2017 blev overvågningsprogrammet revideret og rørdrum blev som følge heraf kun overvåget inden for de fuglebeskyttelsesområder, hvor arten er på udpegningsgrundlaget. Samtidig blev overvågningsvinduet flyttet til 5. april - 5. maj. Den næste landsdækkende optælling af arten er planlagt til 2019 jf. den tekniske anvisning for overvågning af arten (Holm & Søgaard 2017).

Overvågning af rørdrum efter metoden i NOVANA sker ved et enkelt besøg på lokaliteten, og det registrerede antal fugle ligger derfor sandsynligvis under det, som mere grundige metoder vil kunne opfange. I Vejlerne blev der eksempelvis i 2008 kortlagt 130 par rørdrum efter ét NOVANA-besøg, mens den daglige overvågning af området kortlagde 170 par.

Undersøgte lokaliteter

Rørdrum blev i 2013 eftersøgt på 206 lokaliteter spredt over hele Danmark. I 2017 blev rørdrum eftersøgt på 106 lokaliteter indenfor de fuglebeskyttelsesområder hvor arten er på udpegningsgrundlaget.

Overvågningen 2012-2017

Der blev under overvågningen i 2013 registreret 218 ynglepar af rørdrum (Pihl m.fl. 2015). Dette var anden gang, rørdrum blev overvåget i NOVANA-regi, og der kunne konstateres en tilbagegang fra 288 par i 2008 til de 218 par i 2013, på trods af at der ved optællingen i 2013 blev undersøgt 30 % flere lokaliteter (Pihl m.fl. 2013). Det skyldes formentlig først og fremmest øget dødelighed i de meget kolde vintre i 2010 og 2011. Arten er følsom over for isvintre, og fald i bestanden har også kunnet konstateres efter de tre isvintre i midten af 1980’erne og i 1996 (Grell 1998). Udbredelsen ved de to NOVANA-tællinger i henholdsvis 2008 og 2013 synes ikke at være forskellig.

I 2017, hvor rørdrum i NOVANA alene blev overvåget i udpegede fuglebeskyttelsesområder, blev der registreret 212 ynglepar. Ifølge årsrapporten fra DOF er det samlede antal ynglepar for hele landet 291 (Lange m.fl. 2018), hvilket anslår at ca. 73% af bestanden yngler inden for de beskyttelsesområder der er udpeget for arten. Samtidig ser bestanden ud til at være steget til 2008-niveauet, efter en række milde vintre med lav dødelighed.

Udvikling i antal og udbredelse

Udviklingen i antal i NOVANA-perioden (korttidsudviklingen) har være stabilt, dog med fluktuationer pga. isvintre (P>0.05). Tendensen i udviklingen siden 1980 (langtidsudviklingen) har været stærkt tiltagende (P<0,001), idet bestanden blev anslået til 25-30 par i 1980 (Sørensen 1995).

Den geografiske udbredelse er mellem 1996 og 2017 er steget 192% (DOF 2018, Grell 1998). Langtidsudviklingen i udbredelse målt fra 1974 viser ligeledes en markant forøgelse på 421% (DOF 2018, Dybbro 1976). Ved atlasundersøgelsen i 1971-1974 blev rørdrum fundet i Vejlerne, den allersydligste del af Jylland og enkelte andre steder, hvorimod arten i 1993-1996 og igen i 2008 og 2013 var udbredt over størstedelen af Danmark. 

Bestandsudviklingen for rørdrum har været stigende siden 1970’erne og i NOVANA-perioden har antallet af ynglepar været stabilt. Udbredelsen er også øget, og rørdrum findes ynglende over hele Danmark.

• DOF (2018). Atlas III - Dansk Ornitologisk Forenings fugleatlas 2014-17. dofbasen.dk/atlas/
• Dybbro, T. (1976). De danske ynglefugles udbredelse: Resultaterne af Atlas-projektet, kortlægningen af Danmarks ynglefugle 1971-1974. - Dansk Ornitologisk Forening, København.
• Grell, M.B. (1998). Fuglenes Danmark. – Gads Forlag. 825 s.
• Holm, T.E., Pihl, S., Kahlert, J. & Søgaard, B. (2013).  Overvågning af rørdrum Botaurus stellaris som ynglefugl. – Teknisk anvisning fra DCE, Fagdatacenter for Biodiversitet og Naturdata, Aarhus Universitet. TA-A103, version 1. 7 s.
• Holm, T.E. & Søgaard, B. (2017). Overvågning af rørdrum Botaurus stellaris som ynglefugl. – Teknisk anvisning fra DCE, Fagdatacenter for Biodiversitet og Naturdata, Aarhus Universitet. TA-A103, version 2. 7 s. 
• Lange, P., Christophersen, H. & Christensen, J.S. (2018). Fugle i Danmark 2017. Årsrapport fra Rapportgruppen. - Fugleåret 2017 s. 33-128. Dansk Ornitologisk Forening.
• Pihl, S., Clausen, P., Petersen, I.K., Nielsen, R.D., Laursen, K., Bregnballe, T., Holm, T.E. & Søgaard, S. (2013). Fugle 2004-2011. NOVANA. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 188 s. - Videnskabelig rapport fra DCE nr. 49.
• Pihl, S., Holm, T.E., Clausen, P., Petersen, I.K., Nielsen, R.D., Laursen, K., Bregnballe, T. & Søgaard, B. (2015). Fugle 2012-2013. NOVANA. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 170 s. - Videnskabelig rapport fra DCE nr. 125.     
• Sørensen, U.G. (1995). Truede og sjældne danske ynglefugle 1976-1991. - Dansk Ornitologisk Forenings Tidsskrift 89: 1-48.