Levested

Mosehornuglen yngler i Danmark på større udyrkede arealer med lav vegetation som strandenge og ådale, tidligere også i mose- og hedeområder. Arten er trækfugl, som overvintrer i Vesteuropa, inkl. Danmark.

Udbredelse

Mosehornuglen var tidligere mere almindelig, men er gået tilbage efter 1950 og forekommer nu lokalt spredt over hele landet med flest registreringer i Vadehavsområdet (Grell 1998).

Trusler

De største trusler mod mosehornugle er tab af ynglehabitat i form af udyrkede områder med lav vegetation (Hagemeijer & Blair 1997).

Overvågningsmetode

Mosehornugle er i 2012-2016 blevet overvåget i 2013 og 2015 i hele landet efter Intensiv 1-metoden. Potentielle lokaliteter er her blevet overvåget fra observationspunkter først på aftenen eller i skumringen inden for perioden 1.-20. maj. (Holm m.fl. 2015).

Efter en revision af overvågningsprogrammet overvåges mosehornugle fra 2017 som Intensiv 2 i de fuglebeskyttelsesområder, hvor arten er på udpegningsgrundlaget. Feltbesigtigelse kan her gennemføres i perioden 1. april - 30. juni, jf. den tekniske anvisning for overvågning af arten (Holm m.fl. 2017). 

Undersøgte lokaliteter

Mosehornugle blev i 2013 og 2015 eftersøgt på egnede lokaliteter spredt over hele landet. I 2017 blev arten kun overvåget på egnede lokaliteter i de  fuglebeskyttelsesområder, hvor arten er på udpegningsgrundlaget (Figur 1). 

Overvågningen 2012-2017

Der blev under overvågningen i 2013 registreret 3 sikre og sandsynlige ynglepar af mosehornugle, hvilket steg til 6 par 2015 (Tabel 1). I 2017, hvor arten kun blev overvåget i udpegede fuglebeskyttelsesområder, blev der ikke registreret nogle ynglepar.

Udvikling i antal og udbredelse

Mosehornugle er stabil-fluktuerende i sin forekomst i Danmark, hvilket tydeligt fremgår af antallene af ynglepar i Danmark i NOVANA-perioden 2004-2017 (P>0,05). I 2005 lå bestanden på 3, i 2007 blev arten ikke registreret som ynglende og i 2009 sås en stigning til 13 par, hvilket var det bedste yngleår for arten efter 1980 (Pihl m.fl. 2013, Holm m.fl. 2016). 

Mosehornugle har som meget sjælden ynglefugl været fulgt af DOF efter den første ynglefugleregistrering i 1971-1974. Arten har generelt været i tilbagegang, og der er i stigende grad forekommet år helt uden ynglepar. I perioden 1980-1991 blev der registreret 2-6 ynglepar pr. år bortset fra 1985, hvor arten ikke fandtes ynglende (Sørensen 1995). De årlige antal i perioden 1992-1997 er ikke kendt, men var generelt lave (Grell 1998). Fra 1998 har mosehornugle været fulgt årligt (Grell m.fl. 2004, Nyegaard m.fl. 2014, Lange m.fl. 2018). Antallet har siden 1980 været fluktuerende, men stabilt (P>0,05).  

Mosehornugle forekommer på egnede lokaliteter spredt over den nordlige, vestlige og sydlige del af Jylland samt den sydlige del af Øerne. Arten yngler ofte et enkelt år på en lokalitet, for derefter at forsvinde igen. Der er dog en nedgang i udbredelsesmønstret efter 1980 (Grell 1998, DOF 2018).

Antallet af ynglepar af mosehornugler er afhængig af føde i form af mus og har fluktueret igennem perioden 2004-2017, uden at der kan angives en trend. I perioden 1980-2017 har arten ligeledes fluktueret, men synes overordnet at have været stabil i antal ynglepar.   

• DOF (2018). www.dofbasen.dk/atlas
• Eskildsen, A. & Vikstrøm, T. (2011). Truede og sjældne ynglefugle i Danmark 2010. – Upubliceret rapport fra Dansk Ornitologisk Forening. Årsrapport fra DATSY. 29 s.
• Grell, M.B., Heldbjerg, H., Rasmussen, B., Stabell, M., Tofft, J. & Vikstrøm, T. (2004). Truede og sjældne ynglefugle i Danmark 1998-2003. – Dansk Ornitologisk Forenings Tidsskrift 98: 45-100.
• Hagemeijer, W.J.M. & Blair, M.J. (red.) (1997). The EBCC Atlas of European Breeding Birds: Their Distribution and Abundance. – T. & A.D. Poyser, London. 903 s.
• Holm, T.E., Pihl, S., Kahlert, J. & Søgaard, B. (2015). Overvågning af mosehornugle Asio flammeus som ynglefugl. – Teknisk anvisning fra DCE, Fagdatacenter for Biodiversitet og Naturdata, Aarhus Universitet. TA-A164, version 2. 8 s.
• Holm, T.E., Clausen, P., Nielsen, R.D., Bregnballe, T., Petersen, I.K., Mikkelsen, P., Bladt, J., Kotzerka, J. & Søgaard, B. (2016). Fugle 2015. NOVANA. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 142 s. - Videnskabelig rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 210
• Holm, T.E. & Søgaard, B. (2017).  Intensiv 2-overvågning af ynglefugle.   Teknisk anvisning fra DCE, Fagdatacenter for Biodiversitet og Naturdata, Aarhus Universitet. TA-A179, version 1.1, 7 s. 
• Lange, P., Christophersen, H. & Christensen, J.S. (2018). Fugle i Danmark 2017. Årsrapport fra Rapportgruppen. - Fugleåret 2017 s. 33-128. Dansk Ornitologisk Forening.
• Nyegaard, T., Meltofte, H., Tofft, J. & Grell, M.B. (2014). Truede og sjældne ynglefugle i Danmark 1998-2012. – Dansk Ornitologisk Forenings Tidsskrift 108: 1-144.
• Pihl, S., Clausen, P., Petersen, I.K., Nielsen, R.D., Laursen, K., Bregnballe, T., Holm, T.E. & Søgaard, B. (2013). Fugle 2004-2011. NOVANA. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 188 s. – Videnskabelig rapport fra DCE nr. 49. https://www2.dmu.dk/Pub/SR49.pdf