Aarhus Universitets segl

Engryle

Levested

Den sydlige underart af almindelig ryle, engrylen Calidris alpina schinzii, yngler i Danmark på våde, kortgræssede strandenge og ynglede også tidligere på ferske enge. Arten, og herunder de danske ynglefugle, er trækfugle, som overvintrer i Vesteuropa (Bønløkke m.fl. 2006).

Udbredelse

Engryle var tidligere en almindelig dansk ynglefugl udbredt over hele landet undtagen Bornholm. I løbet af 1900-tallet er arten gået gradvist tilbage, og engryle forekommer nu blot på enkelte store strandengsområder i Vestdanmark og i små isolerede forekomster i den øvrige del af landet.

Overvågningen 2016

Overvågningsmetode

Engryle blev 2004-2010 overvåget hvert tredje år efter Intensiv 1-metoden. I perioden 2011-2016 overvåges arten hvert andet år.

Det potentielle yngleområde gennemgås i transekter henholdsvis i perioden 28. april til 8. maj, hvor yngleaktive par registreres, og perioden 5.-20. juni, hvor par og ungeførende hunner observeres (Pihl m.fl. 2012).

Arten blev i 2004 og 2007 alene overvåget ved gennemgang af yngleområderne i juni, men dette blev ændret i 2012, som var første år med to gennemgange.

Undersøgte lokaliteter

Engryle blev i 2016 eftersøgt på 62 lokaliteter spredt over hele Danmark undtagen Bornholm (Figur 1).

Resultater

Antallet af ynglende engryler var i 2016 på 141 sikre og sandsynlige par. Tallet er lavere end 2014, hvor der blev registreret 163 par, men akkurat lige over tallene fra 2010 og 2012 (Figur 2). Antallet i 2010 og 2012 var de laveste niveauer, som endnu er registreret i Danmark (Pihl m.fl. 2013).

Antallet af undersøgte lokaliteter har i perioden 2004-2016 ligget på 50-80 (Figur 3).

Engryle forekommer næsten kun i den vestlige og nordlige del af Jylland og er ved de fire seneste tællinger i henholdsvis 2010, 2012, 2014 og 2016 kun sporadisk registreret ynglende på Øerne.

Konklusion

Antallet af ynglepar af engryle i 2016 fortsatte den faldende tendens, som har kunnet registreres i perioden 2004-2014. Antallet af undersøgte lokaliteter ligger nogenlunde stabilt i perioden, hvilket understreger at der er tale om en reel nedgang. Artens tilbagegang skyldes sandsynligvis forringelser af levestederne i form af især dræning, manglende græsning og prædation.