Indikator i kontrolovervågningen af lysåbne naturtyper og skove
Dværgbuske er udbredte eller dominerende i en række sure og næringsfattige habitatnaturtyper. Dækningen er især høj i klitheder (2140), indlandsheder (4030 og 4010), indlandsklitter (især 2310 og 2320) og højmoser (7110 og 7120).
Dækningen af dværgbuske afhænger primært af pH og tilgængeligheden af næringsstoffer samt af intensiteten af forstyrrelser som græsning, høslæt, rydning, brand, erosion og sandpålejring, der hæmmer tilgroningen af vedplanter og sikrer foryngelse af især hedelyng. Modsat vil næringsstofpåvirkning og dræning øge vedplantetilgroningen og konkurrenceevnen af græsser såsom blåtop og bølget bunke på bekostning af de nøjsomme og langsomt voksende dværgbuske.
Dækningen af dværgbuske er registreret på to forskellige måder i NOVANA-programmet. I beskrivelserne af vegetationens struktur) i 5 m cirklerne foretages en vurdering af hvor stort et areal, der er dækket af dværgbuske. Dækningen kan også udledes af vegetationens artssammensætning og beregnes som antal hits i pinpoint-rammen, der berører en art af dværgbuske (se tabel herunder). Dækningen af dværgbuske kan beregnes for alle terrestriske habitatnaturtyper, men da metoden til indtastning af pinpoint-data er ændret gennem programmet, kan dækningen kun beregnes for data indsamlet fra 2007.
Tabel I. Liste over arter af dværgbuske, der registreres i NOVANA programmet. Dværgbuske er defineret som arter med livsformen chamaefyt (efter Raunkiær).
Hedelyng (Calluna vulgaris) | Engelsk visse (Genista anglica) |
Revling (Empetrum nigrum) | Tysk visse (Genista germanica) |
Klokkelyng (Erica tetralix) | Håret visse (Genista pilosa) |
Blåbær (Vaccinium myrtillus) | Farve-visse (Genista tinctoria) |
Mose-bølle (Vaccinium uliginosum) | Rosmarinlyng (Andromeda polifolia) |
Tyttebær (Vaccinium vitis-idaea) | Hede-melbærris (Arctostaphylos uva-ursi) |