Indikator i kontrolovervågningen af lysåbne naturtyper
Hovedparten af de lysåbne terrestriske habitatnaturtyper er naturligt næringsfattige og sårbare over for eutrofiering. Derfor er indikatorer for næringsstofstatus vigtige.
Forholdet mellem dækningen af laver og mosser varierer betragteligt mellem de forskellige lysåbne terrestriske naturtyper. Især de sure og næringsfattige naturtyper er kendetegnet ved en høj dækning og diversitet af laver. Dækningen af laver er især høj i indlandsklipper (8220), indlandsklitter (2310, 2320 og 2330), kystklitter (2130 og 2140) og indlandsheder (4030 og 4010). En høj diversitet og dækning af laver forudsætter et åbent vegetationsdække og en lav tilgængelighed af næringsstoffer. Flere undersøgelser peger således på, at en høj kvælstofdeposition reducerer lavernes andel af kryptogamfloraen (Ketner-Oostra and Sykora, 2004, Remke et al., 2009a).
Ratioen mellem laver og mosser er afledt af vegetationens artssammensætning og beregnes som antal hits i pinpoint-rammen, der berører en lav i forhold til det samlede antal hits med laver og mosser. Ratioen kan beregnes for alle terrestriske habitatnaturtyper, men da metoden til indtastning af pinpoint-data er ændret gennem programmet, kan ratioen mellem laver og mosser kun beregnes for data indsamlet fra 2007.