Tabellen sammenfatter de generelle udviklingstendenser for hedepletvinge. Rødlistestatus er baseret på vurderingerne i den danske Rødliste. Bevaringsstatus præsenterer den vurdering, der blev gennemført i 2019 og medtager således ikke data, der er indsamlet til denne rapport. Udviklingstendensen er for denne art vurderet på baggrund af data indsamlet i forbindelse med NOVANA overvågningen for 2022 holdt op imod tidligere års resultater.
| Habitatdirektivet | Rødliste | Bevaringsstatus (Artikel 17 - 2019) | Periodens indsamlingsresultat | Udviklingstendens | ||
|---|---|---|---|---|---|---|
| Atlantisk | Kontinental | Atlantisk | Kontinental | |||
| Bilag II | Næsten truet (NT) | Stærkt ugunstig | Moderat ugunstig | Registreret på 16 UTM kvadrater | Negativ | Negativ |
Hedepletvinge har haft en øget udbredelse siden overvågningens begyndelse i 2004 og opnåede i 2019 sin hidtil største udbredelse. I 2015 udgik registrering af flyvende individer og arten registreres nu udelukkende på baggrund af antal larvespind på lokaliteten. Derfor konkluderer rapporten overvejende på resultater indhentet i perioden 2015-2022. Overvågningsresultaterne for 2022 viser forholdsvis stor tilbagegang i forhold til 2019. Dog skal det påpeges, at hedepletvinge i 2019 havde sin største forekomst registreret. Arten er, i forhold til sin udbredelse i 2015, i 2022 fundet i yderligere to 10×10 km kvadrater. Bestanden (antal larvespind per m2) er i samme periode gået tilbage fra 2015 til 2022 og i nogle dele af Nordjylland mere end andre. Tilbagegangen i udbredelsen fra 2019 til 2022 vurderes reel, men kan ikke sættes ind i en egentlig tidslig udviklingstrend for den totale overvågningsperiode for hedepletvinge.
Euphydryas aurinia
Hedepletvinge lever typisk i overgangszonen mellem fugtige og tørre arealer på mager jord, såsom fugtige heder, tørvemoser og ugødede enge, med rigelige bevoksninger af værtsplanten djævelsbid (Succisa pratensis). Sommerfuglen kommer ud af sin puppe ultimo maj-primo juni afhængig af vejret. Flyvetiden er ca. 3 uger, og de befrugtede æg lægges på undersiden af værtsplantens blade, hvor de klækker 2-3 uger senere. Larverne lever i et fællesspind, som gradvis flyttes, efterhånden som larverne fortærer værtsplanten. I august-september spinder larverne et overvintringsspind dybt nede i vegetationen (Søgaard m.fl. 2019).
Hedepletvinge trives på lokaliteter med lav vegetation og med varieret vegetationsstruktur. F.eks. har tilstedeværelsen af små tuedannende græsser, såsom katteskæg og fåresvingel, positiv effekt på æglægningen på værtsplanten. Tuerne giver overvintringssteder til larverne. Ligeledes er mikrotopografi medhjælpende til, at larverne ikke oversvømmes ved f.eks. heftig sommernedbør. Larvespindene findes oftere, hvor der er læ og en høj tæthed af værtsplanten samt med en omkringliggende lav vegetation. Forstyrrelsesgraden ved pleje af arealerne skal helst ligge omkring lav til medium i intensitet og skala (Konvicka m.fl. 2003).
Artens succes er stærkt afhængig af kvaliteten på levestedet sammenholdt med størrelse på arealet, og hvor isoleret bestanden er i forhold til nabobestande. Der er således størst chance for at opretholde en levedygtig population på lokaliteter, hvor ovenstående levestedsparametre er opfyldte, og hvor der er kort afstand til nabobestande (Betzholdt m.fl. 2007). Derved har populationen større sandsynlighed for at reetablere sig efter en bestandsnedgang.
Den voksne hedepletvinge dækker ikke store distancer og den maksimale mobilitet varierer både mellem køn, populationer og habitater. Maksimal bevægelse baseret på Fangst-genfangstforsøg har vist at den maksimale spredning er 523 m for hunner og 409 meter for hanner. De registrerede individer havde i gennemsnit en spredning på 179 meter for hunner og 94 meter for hanner (Schtickzelle et al. 2005). Arten har således en dårlig spredningsevne, og selv små landskabselementer, såsom floder og buskadser og trægrupperinger, kan udgøre spredningsbarrierer. I Danmark lever arten i genetisk isolerede bestande, som indikerer, at spredning mellem populationerne er en sjældenhed (Pertoldi m.fl. 2021).
Hedepletvinge overvåges ekstensivt hvert 3. år i NOVANA-programmet. Registrering af hedepletvinge foregår ved optælling af larvespind på lokaliteter med kendt forekomst og på potentielle lokaliteter. Dette udføres i perioden fra de sidste dage af juli til de første dage af september (Søgaard m.fl. 2019). Desuden er arten blevet registreret i forbindelse med et projekt om kortlægning af artens levesteder i 2011-2015 (Toke Høye, pers. medd.). Den er i tillæg registreret som led i et par forskningsprojekter som løsfund. Data herfra indgår ikke i afrapporteringen for 2022, men oplyses blandt andet i Søgaard m.fl. (2016). Nedenfor fremgår kun resultater indsamlet som led i NOVANA og udført efter den tekniske anvisning for overvågning af hedepletvinge. Hedepletvinge er i NOVANA-programmet blevet kortlagt inden for habitatområderne i 2004, 2006 og 2008 og overvåget ekstensivt i 2012, 2015, 2019 og 2022. I 2011 var indsatsen fokuseret mod lokaliteter som ikke tidligere var besøgt i NOVANA (Søgaard m.fl. 2015), og arten blev derfor overvåget på et større antal lokaliteter i 2012, uden for habitatområderne, fordelt på flere kvadrater.
I 2022 blev hedepletvinge overvåget på i alt 82 lokaliteter fordelt på 26 UTM-kvadrater. Arten blev registreret på i alt 52 lokaliteter fordelt på 16 UTM-kvadrater (Figur 6.1, Tabel 6.1).
Hedepletvinge var tidligere udbredt i det meste af landet, men er siden 1920’erne ikke set uden for Jylland. Omkring 1950 begyndte den også at forsvinde fra mange af de jyske lokaliteter. Hedepletvinge blev i 2004 kun registeret i Nordjyllands Amt. Arten blev her genfundet i 9 ud af 10 områder, hvor arten ynglede i 2000-2001. Desuden blev den i 2004 er registreret på 3 nye lokaliteter i amtet (Søgaard m.fl. 2015). I 2006 bevirkede de mange solskinstimer og deraf højere aktivitetsniveau at arten muligvis har kunnet sprede sig til nye egnede levesteder (Søgaard m.fl. 2006). Antallet af lokaliteter var således efterfølgende igen lidt lavere i 2008. Derefter har udbredelsen været stigende frem til og med 2019 (Tabel 6.2).
Artsafrapporteringen i 2019 indeholder en fejl, som er rettet i denne rapport. Antallet af lokaliteter blev her opgjort til 109 positive og 137 undersøgte. Antallet af positive lokaliteter er i stedet 61 og antallet af undersøgte er 80 som vist i tabel 6.2. I 2022 blev arten registreret på et færre antal af lokaliteter (52) i forhold til de 61 lokaliteter i 2019, og fordelt på færre UTM-kvadrater (16 mod tidligere 22). Den blev dermed i 2019 fundet på det højeste antal lokaliteter i Danmark siden overvågningen blev indledt i 2004. Eftersom den også er registreret i færre UTM-kvadrater fra 2019 til 2022, må dette siges at værre en reel tilbagegang. Der kan være flere årsager og der er for få sammenlignelige datapunkter til at vurdere, hvorvidt tilbagegangen er en trend i udviklingen. Dette skyldes, at arten indtil 2015 kun blev overvåget systematisk inden for habitatområderne. Den er i 2019 registreret på flere nye lokaliteter, som ligger tæt på dens kerneudbredelse. Fremgangen i 2019 overvågningsåret skyldtes formentligt en kombination af høje populationstætheder, der kan have medført lokal spredning, og en bedring af habitatkvalitet på de lokaliteter. Enkelte af de nye fund kan også skyldes, at den er blevet eftersøgt på lokaliteter, hvor den hidtil har været overset. Figur 6.2 viser udviklingen i lokaliteter fra 2015 til 2022, delt op på geografisk placering. Denne inddeling består af den nordjyske, som inkluderer lokaliteterne nord for Frederikshavn, og den nordvestjyske, hvor størstedelen af lokaliteter findes i og omkring Tranum klitplantage, med spredte populationer ud mod vest (Figur 6.2). For den nordjyske bestand er der registreret fem nye lokaliteter fra 2015 til 2019, hvoraf to er forsvundet fra 2019 til 2022. Arten er til gengæld registreret på fire nye lokaliteter fra 2019 til 2022 (Figur 6.2). I den nordvestjyske bestand ser udviklingen i udbredelsen på lokalitetsplan anderledes ud. Mellem 2015 til 2019 var der 11 nye lokaliteter med positivfund af hedepletvinge og der var én lokalitet, hvor hedepletvinge ikke længere forekom i samme tidsperiode. Ud af de 11 nyopdagede lokaliteter i 2019 var syv af dem uden hedepletvinge i 2022, mens der var to nyopdagede lokaliteter i 2022 (Figur 6.2). Fælles for de populationer, der er forsvundet, er, at der var et relativt lavt antal larvespind registreret (1-34).
For indsamlingsåret 2015 blev den tekniske anvisning ændret, sådan at den inkluderer en opgørelse af antal larvespind på lokaliteten. Dette muliggør, at der kan udledes en trend i bestandsudviklingen fra 2015 og frem til 2022. Figur 6.3a til 6.3c viser den gennemsnitlige udvikling i antal larvespind per m2 fra 2015 til 2022. Først på landsbasis og dernæst delt op i de to overordnede og geografisk adskilte bestande. Gennemsnittet på landsbasis (Figur 3a) viser en markant og signifikant fremgang i 2019, som ikke fortsatte i 2022. Ved opdeling i nord- og nordvestjyske bestande ses det, at mønstret varierer, afhængig af geografisk placering (Figur 6.2, 6.3b og 6.3c). Den nordjyske bestand, som også er den med højest densitet, spejler landsgennemsnittet og er dermed drivende for det mønster, hvorimod der i den nordvestjyske bestand ikke har været den samme fremgang i 2019, som ses i den nordjyske. Her vises i stedet en nedadgående trend i bestandsudviklingen fra 2015 til 2022 (Figur 6.3a, b og c). Det indikerer, at fremgangen i de nordjyske bestande i 2019 er betinget af lokale forhold i 2019 og forårsaget af en spredning til nye levesteder. Tallene for 2022 viser, at de nye populationer ikke har været levedygtige nok til at kunne opretholde en bestand på lokaliteten. Dette understøttes af antallet af larvespind på de nye lokaliteter, registreret i 2019. Hovedparten af de mange nyopdagede lokaliteter havde således en lav densitet.
Seks lokaliteter blev i 2022 vurderet til at være under tilgroning. Ud af disse har der været relativt stor tilbagegang på to lokaliteter, nemlig Raabjerg mose-Blæsbjergvej og Raabjerg mose-Granly, hvor tilbagegangen er fra 41 larvespind i 2015 til 3 larvespind i 2022 for Blæsbjergvej og 270 larvespind i 2015 til 107 larvespind i 2022 for Granly. To lokaliteter har et forøget antal larvespind, nemlig Skiveren og Tranum klitplantage-Rødhusvej. Henholdsvis 6 til 11 larvespind og 43 til 90 larvespind i samme periode. For den førstnævnte må populationen siges at være ekstra sårbar for tilgroning og stokastiske begivenheder. Lodskovvad mile og Måstrup mose er nytilkommende lokaliteter, som er gået tilbage fra 2019 til 2022 (50 til 33 og 60 til 20 larvespind).
Antallet af lokaliteter med mere end 125 larvespind er for årerne 2015, 2019 og 2022 på henholdsvis 10, 17 og 8. Fælles for de 8 lokaliteter med høj forekomst er, at det er større sammenhængende populationer med en høj tæthed af værtsplanten, djævelsbid. Særligt en af lokaliteterne, Overklitten sø i Tranum klitplantage har haft en stor tilbagegang (1.892 larvespind i 2015 og 313 både i 2019 og 2022).
Tidligere års overvågning har vist, at hedepletvinge har øget sin udbredelse støt i perioden 2004-2019, både i takt med, at overvågningsprogrammet er udvidet, men også som en indikation på egentlig fremgang. Dette er givetvis et resultat af, at der er gennemført forvaltningsmæssige tiltag, der har tilgodeset arten i dens nuværende og potentielle udbredelsesområde. I takt med dette har den spredt sig til nye lokaliteter, men er også blevet fundet på lokaliteter, hvor den hidtil har været overset. Det seneste års resultater peger dog på, at der er et voksende behov for forvaltningsindsatser, hvis hedepletvinge på sigt skal opnå gunstig bevaringsstatus, samt genvinde dens tabte terræn. Hertil kommer, at klimatiske udsving kan gøre de i forvejen små og udsatte populationer ekstra sårbare. En egentlig trend kan først udledes ved kontinuerlig overvågning af larvespind på nuværende og potentielle lokaliteter.
_male.jpg)
Hedepletvinge
Foto: Charles J. Sharp, Wikimedia Commons
Figur 6.1. Forekomst og udbredelse i UTM-kvadrater på 10x10 km ved overvågningen af hedepletvinge i 2022. Grøn firkant angiver UTM-kvadrat med fund af arten, og åben firkant angiver undersøgt UTM-kvadrat uden fund. Grænsen mellem den atlantiske og den kontinentale region er vist på kortet med en sort streg.
Figur 6.2 Udbredelse af lokaliteter med hedepletvinge i årene 2015, 2019 og 2022. Panelet til venstre viser den ’Nordjyske’ bestand og panelet til højre den ’Nordvestjyske’. En rød cirkel illustrerer en nyopdaget bestand i forhold til det forgangne år og en blå illustrerer en bestand, der er forsvundet.
Figur 6.3. Udviklingen i antal larvespind per kvadratmeter fra 2015 til 2022 fordelt på a) nationalt b) Nordjylland c) Nordvestjylland. Errorbars angiver standard error. For alle figurer gælder det, at gennemsnittet er baseret på antal lokaliteter med positive fund og ikke alle besøgte lokaliteter. Arealet er udregnet på baggrund af det indberettede polygon.
