Liparis loeselii
Tabellen sammenfatter de generelle udviklingstendenser for mygblomst. Rødlistestatus er baseret på vurderingerne i Den Danske Rødliste. Bevaringsstatus præsenterer den vurdering, der blev gennemført i 2019 og medtager således ikke de nyeste data, der er indsamlet til denne rapport. Udviklingstendensen er for denne art vurderet på baggrund af det samlede antal af vegetative og blomstrende skud i perioden 2004-2022.
| Habitatdirektivet | Rødliste | Bevaringsstatus (Artikel 17 - 2019) | Periodens indsamlingsresultat | Udviklingstendens | ||
|---|---|---|---|---|---|---|
| Atlantisk | Kontinental | Atlantisk | Kontinental | |||
| Bilag II og IV | Truet (EN) | Ikke vurderet1 | Moderat ugunstig | Registreret på 18 lokaliteter | Ikke vurderet1 | Positiv |
1 Arten findes ikke i den atlantiske region.
Mygblomst er i 2022 registreret på 18 lokaliteter i 11 UTM-kvadrater med et samlet antal blomstrende individer på 1956 og et samlet antal vegetative individer på 4339. Det samlede antal registrerede individer er det højeste antal i den nuværende overvågningsperiode (2017-2022) og det næsthøjeste i hele overvågningsperioden (2004-2022) kun overgået af registreringen i 2015. Særligt bestanden i Tved har et højt antal individer i 2022 mens antallet af individer i Urupdam og til dels Forklædet på Orø er lavt set i forhold til hele overvågningsperioden (2004-2022). Mygblomst er ikke fundet på lokaliteterne Bagholt og Torsø. På baggrund af artsovervågningen i 2004-2022 vurderes det, at den nationale bestand overordnet er stigende, selvom antallet af vegetative og blomstrende planter på de enkelte lokaliteter svinger meget fra år til år. Den stigende tendens for den nationale bestand dækker over en fremgang i de største bestande (Tved, Kaldred, Asmindrup N) men en tilbagegang i nogle af de mindre bestande.
Mygblomst er en op til 20 cm høj, flerårig orkidé, der vokser i moslaget eller førnelaget på kalkholdig, gerne mosdækket jordbund i fugtige enge og moser samt i grønklitlavninger. Et individ af mygblomst består af en stængelknold med ét eller to løvblade. Planten begynder at blomstre i dens fjerde leveår, og ved blomstringen i juni og juli måned skyder en stængel frem mellem de to løvblade. Stænglen kan bære fra én til 25 blomster (Wind 2014). Befrugtningen foregår primært ved selvbestøvning (Hagerup 1941), hvilket oftest medfører en rigelig frugtsætning. Stængelknolden er i stand til at dele sig, så det kan være svært at afgøre, om der er tale om to selvstændige individer eller to datterindivider, der udspringer fra samme moderindivid, uden at individerne tages op (Wind 2002). Mygblomst har således både en generativ og vegetativ formeringsstrategi.
Overvågningen omfatter dels en fastlæggelse af artens udbredelse udtrykt ved antallet af UTM-kvadrater og lokaliteter, arten optræder i (Tabel 5.1 og Figur 5.1), og dels en systematisk bestandsopgørelse. En bestand er en samling af enkeltindivider af mygblomst på et levested. Bestandens udstrækning fastlægges ved hjælp af GPS. På grund af den vegetative formeringsform er det umuligt i felten at adskille de enkelte individer. Derfor opgøres artens bestandsstørrelse som antallet af skud. Overvågningen udføres ved en systematisk totaloptælling af alle individer, der opdeles på vegetative individer med ét eller to løvblade samt på blomstrende individer, der er planter med kapsler, aborterede kapsler eller afbidte stængler. Antallet af blomstrende og dermed de potentielt frugtsættende individer er et udtryk for bestandens formeringspotentiale. Endvidere registreres en række levestedsdata i form af biotiske og abiotiske faktorer, jf. den tekniske anvisning (Wind & Nygaard 2017). Metoden er nogenlunde uændret gennem de tre programperioder. Dog blev der foretaget en totaloptælling af landets største bestand i Kaldredkæret ved Saltbæk Vig i 2004-2006 og igen i 2012-2022. Denne optælling blev i 2004 suppleret med en registrering af en repræsentativ delmængde (fraktion) af bestanden og denne fraktion er overvåget gennem perioden 2004-2011 (dog ikke i 2007).
Mygblomst er siden 2004 blevet overvåget intensivt i alle kendte bestande og eftersøgt på et større antal potentielle lokaliteter. I første programperiode (2004-2011) blev mygblomst overvåget årligt på 17 lokaliteter med forekomster af arten. Mygblomst blev i samme periode eftersøgt på yderligere 16 potentielle lokaliteter med tidligere fund, eller på steder vurderet som egnede voksesteder. I anden programperiode (2012-2016) blev mygblomst overvåget årligt på 21 lokalitet, herunder fire nye bestande. Det drejer sig om bestande ved Torsø syd for Jyderup, Kaldredlysningen, Asmindrup syd samt Gammel Liver Å syd for Hirtshals, hvor arten tidligere har været fundet på en nærliggende lokalitet. Mygblomst blev ikke genfundet ved Flyndersø i Odsherred i anden programperiode. Herudover blev arten eftersøgt på 13 nye potentielle lokaliteter uden fund.
I tredje programperiode (2017-2022) overvåges mygblomst hvert andet år. Arten blev overvåget på de 20 lokaliteter med fund af arten i anden periode, idet Flyndersø udgik af den faste overvågning. I tredje periode har arten været yderligere eftersøgt på 11 potentielle lokaliteter uden fund. NOVANA-programmets systematiske gennemgang af potentielle levesteder for mygblomst har ført til, at antallet af kendte bestande er øget fra første til anden periode (Tabel 5.1 og 5.2), men ikke siden da.
I 2022 blev mygblomst overvåget på i alt 20 lokaliteter fordelt på 16 UTM-kvadrater. Af dem, blev arten registreret på i 18 lokaliteter fordelt på 11 UTM-kvadrater (Figur 5.1, Tabel 5.1), hvilket er et UTM-kvadrat mindre end i 2019. Dette skyldes at der ikke blev fundet mygblomst i Torsø i 2022. I 2022 blev der desuden ikke fundet mygblomst i Bagholt ved Haslev.
Mygblomst er i 2022 blevet registreret på 18 lokaliteter i 11 UTM-kvadrater, og er i lighed med de foregående år ikke fundet på lokaliteten Bagholt (Tabel 5.2). Derudover blev der heller ikke fundet mygblomst i den lille bestand ved Torsø i 2022.
Der er sammenlagt registreret 1.956 blomstrende og 4.339 vegetative individer, hvilket er det højeste antal siden 2015 og det næsthøjeste antal i hele NOVANA-perioden (Tabel 5.2, Figur 5.2). Andelen af blomstrende planter varierer mellem 26,4 og 41,6 % af det samlede antal individer gennem perioden, og det høje antal individer i 2022 skyldes især, at der er registreret mange vegetative individer særligt i bestanden i Tved kær på Djursland (Tabel 5.2). Samtidig er der, ligesom foregående år, registreret relativt få individer i den store sjællandske bestand, Forklædet på Orø, mens bestanden ved Even ser ud til at være stabiliseret efter to år med meget lave tal i 2016 og 2017. I de fynske bestande er der i 2022 optalt det mindste antal individer i hele NOVANA-perioden i Urupdam og for Helnæs-bestanden færre end i 2019 (Tabel 5.2).
Resultaterne af overvågningen af mygblomst i perioden 2004-2022 viser, at den nationale bestand er i svag fremgang (Figur 5.2). Det gælder både det samlede antal skud og antallet af vegetative og blomstrende skud. Bestandsudviklingen for de enkelte bestande af mygblomst gennem 19 år viser, at antallet af både vegetative og blomstrende planter svinger meget fra år til år. Når den samlede bestandsudvikling iagttages, udligner udsvingene i de enkelte bestande i nogen grad hinanden, men der er en overordnet fremgang. Den stigende tendens for den nationale bestand dækker over en signifikant fremgang i de største bestande (Tved, Kaldred, Asmindrup N) men en signifikant tilbagegang i 11 af de mindre bestande (Tabel 5.3). Ændringer i antallet af individer og antallet af lokaliteter er påvirket af mygblomsts evne til at vokse skjult underjordisk i en årrække og derved overleve et år i tørvelaget ved hjælp af pseudobulbillerne uden at sætte grønne blade (Wheeler m.fl. 1998). Dette er én af forklaringerne på, at arten fremstår ’vagabonderende’ på levestederne (Wind 2014).
Forvaltning af lokaliteterne har naturligvis også en betydning, hvor utilstrækkelig græsning og efterfølgende tilgroning formodentlig er en del af forklaringen på nedgangen i Orø og Helnæs bestandene. I Tved bestanden er der derimod slåning og fjernelse af biomasse på store dele af arealet og der er en stor andel af kærmosser i vegetationslaget, hvilket kan være én af grundene til fremgangen i denne bestand. Over halvdelen af lokaliteterne har græsning på en stor del af arealet (min 30 %), men græsningen kan være utilstrækkelig nogle steder (indikeret ved et højt urtelag på de samme lokaliteter). Selvom forvaltningen har betydning for bestandenes størrelser, konkluderer Andersen m.fl. (2015) dog, at genopretning af naturligt lave næringsværdier og rigelig udstrømning af kalkrigt grundvand kan være vigtigere for forekomsten af mygblomst end græsning og høslæt. Således har eutrofiering og udtørring været de primære årsager til mygblomsts forsvinden på syv tidligere lokaliteter (Andersen m.fl. 2015). Dog er kreaturernes optrædning og blotning af substrat en vigtig naturlig forstyrrelse i forhold til spiring og etablering af mygblomst.
Figur 5.2. Udviklingen af den samlede nationale bestand af mygblomst i perioden 2004-2022. Individerne er opdelt i vege-tative (med et eller to blade) og blomstrende planter (med kapsler, aborterede kapsler eller afbidte stængler). Der er en signifikant fremgang i den samlede bestand af mygblomst (p < 0,001). Udviklingstendensen er analyseret med en generaliseret lineær model med poisson fordeling af responsvariablen. Analysen er lavet med PROC GENMOD i SAS 9.4 (Littell m.fl. 2006). Registreringerne i Kaldredkæret blev foretaget som en totaloptælling i 2004-2006 og 2012-2022, mens en repræsentativ delmængde af bestanden er optalt i hele perioden 2004-2011 (dog ikke i 2007). I 2008-2011 er kun registreret 8 % af Kaldredfraktionen.
Mygblomst
Fotos: Peter Wind
Figur 5.1. Forekomst og udbredelse af mygblomst i UTM-kvadrater ved den nationale overvågning i 2022. Med grønt er vist 10 x 10 km kvadrater med fund af arten, og kvadrater i gråt viser undersøgte kvadrater uden fund. Grænsen mellem den atlantiske og den kontinentale biogeografiske region er vist med en sort streg.
Tabel 5.2. Oversigt over de overvågede lokaliteter med bestande af mygblomst i perioden 2004-2022. For hvert år er angivet det samlede antal blomstrende (B) (i tælleren) og vegetative (V) planter (i nævneren). De vegetative planter har et eller to blade og de blomstrende er planter med kapsler, aborterede kapsler eller afbidte stængler. Grå celler indikerer, at arten ikke er overvåget i det pågældende år. Registreringerne i Kaldredkæret blev foretaget som en totaloptælling i 2004-2006 og 2012-2022, mens en repræsentativ delmængde af bestanden er optalt i hele perioden 2004-2011 (dog ikke i 2007). I 2008-2011 er kun registreret 8 % af Kaldredfraktionen.
Tabel 5.3. Udviklingen af de lokale bestande af mygblomst i perioden 2004-2022. For hver lokalitet er angivet p-værdi og estimat for vegetative (med et eller to blade), blomstrende planter (med kapsler, aborterede kapsler eller afbidte stængler), samt det totale antal. Signifikant fremgang (positivt estimat og p < 0,05) er vist med lys grå, signifikant tilbagegang (negativt estimat og p < 0,05) er vist med mørk grå. Udviklingstendensen er analyseret med en generaliseret lineær model med poisson fordeling af responsvariablen. Analysen er lavet med PROC GENMOD i SAS 9.4 (Littell m.fl. 2002).
