Tabellen sammenfatter de generelle udviklingstendenser for odder. Rødlistestatus er baseret på vurderingerne i Rødliste 2030. Bevaringsstatus præsenterer den vurdering, der blev gennemført i 2019 og medtager således ikke data, der er indsamlet til denne rapport. Udviklingstendensen er for denne art vurderet på baggrund af registreringer i 10 km kvadrater i 2022.
Habitatdirektivet | Rødliste | Bevaringsstatus | Periodens indsamlingsresultat | Udviklingstendens | ||
|---|---|---|---|---|---|---|
| Atlantisk | Kontinental | Atlantisk | Kontinental | |||
| Bilag II og IV | Sårbar (VU) | Gunstig | Moderat ugunstig | Registreret i 409 10 km-kvadrater | Stabil forekomst i Jylland | Stigende udbredelse på øerne, stabil forekomst i Jylland |
Odder blev fundet i 409 af 519 undersøgte kvadrater ved NOVANA-overvågningen i foråret 2022. Den blev yderligere fundet i 19 kvadrater primært i Nordvestjylland uden for overvågningsperioden i 2022. Odder er udbredt i Jylland og på Fyn, den forekommer i et mindre område i Vestsjælland samt spredt på Lolland-Falster. Siden 2017 har odder øget sin forekomst på Fyn og Sjælland og omkringliggende øer.
Lutra lutra
Odder er udbredt i hele Jylland, den findes på hele Fyn og i et mindre område i Nordvestsjælland (Therkildsen m.fl. 2020). I 2019 blev odder registreret på Lolland, og siden er der fundet odder spredt i Nordsjælland og Sydsjælland, på Lolland-Falster og omkringliggende øer, øer i det sydfynske øhav, Tunø og Endelave (Elmeros 2021, 2023, Elmeros & Groom 2023). Disse fund inkluderer fund i samme område over flere år, og observationer af familiegrupper og unger..
Odder kan findes i alle ferske og brakke vand og kystnært i marine miljøer (Kruuk 1995, Chanin 2003, Søgaard & Madsen 2007). Dens yngle- og levesteder inkluderer små og store søer og vandløb, kanaler og kunstige søer, moser og andre vådområder samt fjorde, nor, vige og lign. ikke-eksponerede kyststrækninger. Marine kyster kan være meget vigtige levesteder for arten, fordi der her kan findes en forholdsvis høj koncentration af føde. Yngle- og rastesteder for odder kan ikke isoleres fra resten af levestedet.
Voksne oddere opretholder store territorier, som forsvares mod andre individer af samme køn. En hanodders territorie dækker typisk et par hunners territorier. Territorierne kan dække 10-20 km vandløb, sø og kyststrækning. Territoriernes størrelse afhænger af kvaliteten af levestedet og kan være væsentlig større. Bestandstæthed for odder er derfor altid naturlig lav. Uforstyrrede områder med gode skjulemuligheder og store, stabile føderessourcer er vigtige karakteristika for et yngleområde (Kruuk 1995, Liles 2003, Ruiz-Olmo m.fl. 2011). De huler, hvor ungerne fødes og opholder sig i de første måneder, ligger skjulte og er meget vanskelige at finde. De ligger sjældent lige ud til større vandløb, søer og kyststrækninger. Når ungerne er blevet større, følger de hunnerne rundt i deres territorie, og familiegrupperne anvender huler tættere på fourageringsområderne.
Trafikdrab og drukning i fiskeredskaber såsom ruser, tejner multitejner og lign. er direkte trusler for odder (Søgaard & Madsen 2007, Fredshavn m.fl. 2019). Odder er også truet af forurening med persistente miljøgifte og tungmetaller, fx PFAS’er, pesticider og kviksølv, der ophobes op gennem fødekæden (fx Dibbern m.fl. 2019). Desuden er odder truet af tab eller forringelser af dens levesteder ved dræning af vådområder, intensiv vandløbsvedligeholdelse og intensivering af arealanvendelsen samt stigende rekreative forstyrrelser. Forurening med næringsstoffer fra landbruget og anden industri kan forringe kvaliteten af levesteder, når vandmiljøet ødelægges og fødegrundlaget for odder reduceres eller helt forsvinder (Hansen & Rytter 2023, Petersen m.fl. 2023).
Odder overvåges ekstensivt i NOVANA-programmet på udvalgte lokaliteter i marts-april efter en periode, hvor vandstanden har været lav eller normal i mindst en uge (Søgaard m.fl. 2017). Overvågningen foretages i forårsmånederne, hvor vegetationen er lav og det er nemmere at finde sporene. Odder eftersøges på lokaliteter ved vandløb, søer og kyststrækninger, hvor arten registreres ved fund af ekskrementer eller fodspor. Potentielle odderekskrementer øst for Storebælt, skal undersøges ved hjælp af DNA-analyser for at verificere fundet af odder.
Data for overvågningen af odder i 2022 blev trukket fra Naturdatabasen i januar 2024. Mulige odderekskrementer fra Sjælland og Lolland-Falster er kvalitetssikret af Miljøstyrelsen vha. DNA-analyser (Kamilla H. Mai, MST, pers. medd.).
Odder blev registreret i 409 10 km-kvadrater ud af 519 undersøgte kvadrater ved feltundersøgelser i overvågningsperioden i 2022 (Figur 4.1, Tabel 4.1). Der blev desuden fundet odder på flere lokaliteter omkring det sydvestlige Limfjords-område i 2022 uden for overvågningsperioden.
Miljøstyrelsens NOVANA-overvågning af odder i 2022 viste, at arten er udbredt i hele Jylland og på Fyn inklusiv Langeland, samt at arten fortsat forekommer i Nordvestsjælland og på Lolland-Falster.
Odder er blevet overvåget siden midten af 1980erne, hvor artens udbredelse var begrænset til det nordvestlige Jylland med meget spredte forekomster i Nord- og Østjylland (Nielsen & Madsen 1986). Siden starten af 1990erne har arten spredt og etableret sig i hele Jylland, og siden 2008 er den i stigende grad observeret igen på Fyn (tabel 4.2) (Elmeros m.fl. 2006, Therkildsen m.fl. 2020).
NOVANA-overvågningen i 2022 understøtter fund og observationer siden 2017, der viser, at odder nu er vidt udbredt på Fyn og forekommer på øerne i det sydfynske øhav. Også øst for Storebælt har odder øget sin forekomst i de seneste år (Elmeros 2023, Elmeros & Groom 2023). Overvågningen på Lolland-Falster viser, at arten tilsyneladende har etableret sig i den del af sit naturlige udbredelsesområde.
Modsat tidligere har der ikke været et regelmæssigt fordelt netværk af stationer ved overvågning af odder i 2022, men mange lokaliteter er undersøgt i udvalgte områder. Denne bias betyder, at resultaterne fra 2022 ikke er direkte sammenlignelige med resultaterne fra tidligere overvågninger og på tværs af landet, da sandsynligheden for at finde spor i et kvadrat stiger med antallet af undersøgte lokaliteter i kvadratet (fx Søgaard m.fl. 2017, Therkildsen m.fl. 2020).
Odders bevaringsstatus blev vurderet som ’Gunstig’ i den atlantiske og som ’Moderat ugunstig’ i den kontinentale biogeografiske region i Danmark i 2019 (Fredshavn m.fl. 2019). Den ugunstige status i den kontinentale region skyldes den manglende forekomst i hele artens udbredelsesområde. Ved rødlistevurdering af danske pattedyr i 2019 blev odder listet som ’Sårbar’ (VU), fordi bestanden vurderes at være under 1000 kønsmodne individer (Elmeros 2019).
Odder bakser med torsk ved Aggersund
Foto: Jan Skriver
Figur 4.1. Udbredelse af odder i 10 km-kvadrater i overvågningsperioden for NOVANA-overvågningen i 2022. Grønne kvadrater viser kvadrat med fund af odder, og de grå kvadrater viser kvadrater uden fund af odder. Lysegrønne kvadrater viser fund af odder uden for overvågningsperioden i 2022. Grænsen mellem den atlantiske og den kontinentale biogeografiske region er vist med en sort streg.
