Hamatocaulis vernicosus
Blank seglmos er blevet registreret på 45 lokaliteter i Danmark før år 1994, heraf 38 i Jylland, seks på Sjælland og én på Bornholm (Wind 1994). Efter 2000 er antallet af recente bestande af arten opgjort til 39 fordelt på 25 jyske lokaliteter (Goldberg 2019).
Udbredelsesområdet er beregnet ud fra antallet af UTM-kvadrater med forekomst af blank seglmos og med et afstandskriterium (gap) på 40 km. Det samlede udbredelsesareal samt vurdering af ændring i og af gunstig referenceværdi for udbredelse i den atlantiske og den kontinentale region fremgår af Tabel 2. Blank seglmos synes umiddelbart i fremgang, men fremgangen skyldes i første række et bedre kendskab til artens morfologi og økologi samt en målrettet eftersøgning af den på egnede voksesteder.
Blank seglmos Tabel 2. Størrelse af udbredelsesområde i den atlantiske og kontinentale region ved overvåningen i 2006/2007, 2009/2010, 2012/2013 og 2017, samt vurdering af retning af udvikling i udbredelsesareal og af gunstig referenceværdi for udbredelse (GRU).
Blank seglmos er på landsplan blevet overvåget intensivt hvert tredje år i første og anden programperiode, 2004-2011 og 2012-2017. Den intensive artsovervågning omfatter en bestandsopgørelse og en fastlæggelse af artens udbredelse udtrykt ved antallet af UTM-kvadrater og lokaliteter arten optræder i og på, spreder sig til og forsvinder fra. Alle kendte bestande af blank seglmos, der er registreret både i den atlantiske og kontinentale region, indgår i artsovervågningen.
I den første programperiode blev 35 bestande af blank seglmos overvåget på sammenlagt 19 jyske lokaliteter i henholdsvis 2006/2007 og 2009/2010. Heraf blev 7 lokaliteter overvåget første gang i 2009/2010. De 19 lokaliteter er fordelt på tre UTM-kvadrater i den atlantiske og elleve i den kontinentale region, mens ét kvadrat ligger på grænsen mellem de to regioner. Det drejer sig om bestanden ved Jordbro Å, der ligger i den kontinentale region. Arten blev desuden eftersøgt uden fund i 35 UTM-kvadrater (Fig. 1, Tab. 1).
I anden programperiode er de 39 bestande af blank seglmos på de 25 jyske lokaliteter blevet overvåget i henholdsvis 2012/2013 og 2015. De 25 lokaliteter er fordelt på 21 UTM-kvadrater, med 6 i den atlantiske og 15 i den kontinentale region (Tab. 1).
Blank seglmos er blevet overvåget første gang i 2015 på fem nye lokaliteter, Ejstrup Bæk og Øster Estrup i den atlantiske samt Loldrup Sø, Odderholm og Vinge Mølledam i den kontinentale region. I 2015 er der af arten endvidere fundet to nye bestande, Høllund Bro, Bestand 6 og Kongenshus, Resen Bæk 2 i den atlantiske region, på de lokaliteter, der blev overvåget i 2012/2013, mens bestanden ved Mønsted, Blegebro Vest ikke kunne genfindes. Hertil kommer Gudenå, Møllerup Nord, hvor frekvensen blev analyseret for første gang i 2015. Arten blev i perioden eftersøgt uden fund i 31 andre UTM-kvadrater (Fig. 2, Tab. 4).
Blank Seglmos Tabel 1. Blank seglmos. Antal bestande og UTM-kvadrater med forekomst af arten i de to programperioder.
I forhold til første programperiode er de to bestande ved Bredsgårde Sø, Hørby Å og Vinge Mølle, de seks bestande ved Stubbergård Sø og de tre ved Stubberkloster blevet overvåget som én samlet bestand i anden programperiode (Tab. 4).
Det samlede levestedsareal for blank seglmos i de to programperioder er på henholdsvis 1.437 km2 og 2.030 km2. Det samlede levestedsareal er således øget med 563 km2, hvilket primært skyldes opdagelsen af nye bestande på kendte og nyfundne lokaliteter. Udviklingen i levestedsarealet er derfor vurderet stabil, da arten formodentlig har forekommet på lokaliteterne før opdagelsen (Fig. 1 og 2, Tab. 3).
Blank seglmos Tabel 3. Beregnet levestedsareal i de to programperioder, samt vurdering af dets udvikling og af størrelsen af egnede levesteder for arten.
Blank seglmos er et flerårigt, sidefrugtet mos, dvs. at sporehusene dannes på sidegrene. Arten har to formeringsstrategier, idet den formerer sig både kønnet og vegetativt. Den kønnede forplantning foregår ved sammensmeltning af de hanlige og hunlige kønsceller. Resultatet er udviklingen af diploide sporehuse, hvis haploide sporer i moden tilstand falder til jorden eller spredes med vinden. Fra sporerne spirer nye mosplanter frem. Planter med sporehuse er kun konstateret én gang i Danmark, nemlig på ét belæg fra Hjortesø på Sjælland i 1882 i Statens Naturhistorisk Museums herbarium (I. Goldberg, pers.medd. 2019).
Den vegetative formering foregår ved, at det enkelte individ grener sig og derved danner et sammenhængende tæppe (klon) på voksestedet. En spredningsmåde er, at de enkelte individer trampes i stykker af dyr, der kan medbringe fragmenter på deres ekstremiteter. Sideskud og fragmenter kan derved adskilles fra moderplanten, vokse videre som selvstændige individer og dermed danne nye kloner. Fragmenterede individer kan også føres med vinden til nye voksesteder.
Metoden til opgørelse af bestandsfrekvensen og dermed bestandsstørrelserne blev ændret fra første til anden programperiode. I den første programperiode blev frekvensen opgjort i 441 delfelter i et 7x7 m2 prøvefelt. I den anden programperiode blev overvågningen udført ved at fastlægge de enkelte bestandes udbredelse på lokaliteterne og opgøre bestandsfrekvensen af kloner af blank seglmos i op til 12 udlagte 1x1 m2 delfelter, jf. den tekniske anvisning (Wind & Nygaard 2012).
Bestandsfrekvens i 2006/2007 og 2009/2010 af de 35 bestande af blank seglmos på 19 lokaliteter, samt antallet af prøvefelter, bestandsfrekvens og -areal i den anden programperiode for de 39 bestande af blank seglmos fordelt på 25 lokaliteter fremgår af tabel 4.
Blank seglmos Tabel 4. Lokaliteter med forekomst. Frekvens ved artsovervågningen for 2006-2007 og 2009-2010. Antal udlagte prøvefelter (PF) og delfelter (DF) med arten, dens frekvens og bestandenes areal i henholdsvis 2012-2013 og 2015. 0 = art eftersøgt men ikke registreret. - = bestand ikke overvåget. 1) bestand afgrænset men ikke frekvensanalyseret. 2) areal ikke beregnet. 3) De to tællefelter fra første programperiode er slået sammen i 2012-2013. * = lokaliteten ligger i den atlantiske region.
Skift af metode mellem de to programperioder medfører, at der ikke kan foretages en direkte sammenligning mellem frekvensopgørelserne. Ved en sammenligning af overvågningsdata fra hhv. 2012-2013 og 2015 ses, at blank seglmos er blevet mindre hyppig på tretten lokaliteter, hvoraf den ikke er genfundet på én, mens frekvensen er uændret på otte og øget på otte andre lokaliteter. Hertil kommer fund af blank seglmos på otte nye lokaliteter i 2015 (Fig. 3, 4 og 5). På baggrund af sammenligningen af frekvensopgørelserne mellem 2012-2013 og 2015 er bestandsudviklingen vurderet til at være stabil (Tab. 5).
Blank seglmos Tabel 5. Bestandsstørrelse baseret på antal lokaliteter og gennemsnittet af samtlige frekvensmålinger i de to programperioder i den atlantiske og kontinentale region, samt vurdering i den samlede programperiode af bestandsudvikling og af gunstig referenceværdi for antallet af lokaliteter og gennemsnitlige frekvens (GRB).
Blank seglmos er i de to programperioder 2004-2011 og 2012-2017 blevet registreret på henholdsvis 19 og 25 lokaliteter med henholdsvis 35 og 39 bestande i 15 og 21 UTM-kvadrater i Jylland. Arten er i den samlede periode fundet i begge jyske regioner men ikke på Øerne. På grund af den ændrede metodik mellem de to programperioder, kan der ikke foretages en umiddelbar sammenligning mellem de to typer af frekvenser og dermed heller ikke en vurdering af bestandsudviklingen de to perioder imellem.
Der er således i anden programperiode registreret flere voksesteder for blank seglmos i forhold til første programperiode. Det skyldes især et bedre kendskab til artens morfologi og økologi samt en intensiveret eftersøgningsindsats og ikke nødvendigvis en reel ændring i artens udbredelse og bestandsstørrelse. Det vurderes på den baggrund, at der tale om en stabil udvikling i udbredelses- og levestedsareal i anden programperiode i forhold til første programperiode i både den atlantiske og den kontinentale region. Som en følge af ændring af metoden til frekvensvurdering er bestandsudviklingen i den samlede programperiode ukendt, hvorfor det alene frekvensopgørelserne for de to overvågningsår 2012-2013 og 2015 i den sidste programperiode 2012-2017, der indgår i vurderingen af bestandsudviklingen som stabil.
Blank seglmos Figur 4. Lokaliteter med uændret frekvens, dvs. ændring i frekvens ligger mellem -10 % og + 10 % i 2012-2013 og 2015.
Blank seglmos Figur 5. Lokaliteter med fremgang i frekvens, dvs. fremgangen er på 10 % eller mere samt frekvensen på to kendte lokaliteter og otte med nyfund af arten mellem årene 2012-2013 og 2015.
Blank seglmos
Foto: Kristian Peters / Wikimedia Commons
Blank Seglmos Figur 1. Forekomst i 10x10 km kvadrater i første programperiode. Grønne og grå firkanter angiver undersøgte UTM-kvadrater med og uden registrering af arten. Grænsen mellem den atlantiske og den kontinentale region er markeret med sort streg.
Blank Seglmos Figur 2. Forekomst i 10x10 km kvadrater i anden programperiode. Grønne og grå firkanter angiver undersøgte UTM-kvadrater med og uden registrering af arten. Grænsen mellem den atlantiske og den kontinentale region er markeret med sort streg.
Blank seglmos Figur 3. Lokaliteter med tilbagegang i frekvens, dvs. tilbagegangen er på 10 % eller mere i 2012-2013 og 2015.
Blank sejlmos blev sidst rapporteret i 2015. Se rapporten herunder.
