Saxifraga hirculus
Gul stenbræk er frem til 1940’erne blevet registreret på omkring 90 lokaliteter i Vest-, Midt-, Øst- og Nordjylland samt på Sjælland (Hoff 1943). Mange af artens tidligere voksesteder er forsvundet eller blevet uegnede som levested for arten som følge af græsningsophør, dræning, vandindvinding og opdyrkning.
I slutningen af 1980’erne blev antallet af recente lokaliteter med gul stenbræk opgjort til 13 (Wind 1988). Dette antal var omkring det seneste årtusindskifte reduceret til syv lokaliteter (Wind m.fl. 1999). Arten blev i programperioden 2004-2011 ikke genfundet på den ene, Vinkel, mens den tilsyneladende forsvandt ved Kielstrup Sø i løbet af perioden. Til gengæld blev arten genfundet i 2008 ved Bredsgårde Sø, mens en ny bestand blev opdaget ved Kvorning i 2004, så der nu forekommer to adskilte bestande her.
Gul stenbræk er på landsplan blevet overvåget intensivt årligt både i første og anden programperiode, 2004-2011 og 2012-2017. Den intensive artsovervågning omfatter en bestandsopgørelse og en fastlæggelse af artens udbredelse udtrykt ved antallet af UTM-kvadrater og lokaliteter arten optræder i og på, spreder sig til og forsvinder fra. Alle kendte bestande af gul stenbræk, der er registreret den kontinentale region, indgår i artsovervågningen.
I første programperiode blev gul stenbræk overvåget på syv lokaliteter fordelt på fem UTM-kvadrater. Arten blev i samme periode eftersøgt uden fund i 13 UTM-kvadrater i begge regioner i Jylland. Arten er tidligere blevet registreret på flere af de undersøgte lokaliteter (Fig. 1).
I anden programperiode blev gul stenbræk overvåget på ti lokaliteter fordelt på seks UTM-kvadrater, hvoraf den ene lokalitet ligger i et UTM-kvadrat på grænsen mellem de to regioner. Arten blev i samme periode eftersøgt uden genfund i ni andre UTM-kvadrater på lokaliteter, hvor den tidligere har været fundet, eller som er blevet vurderet som egnede voksesteder (Fig. 2, Tab. 1).
Gul stenbræk Tabel 1. Antal lokaliteter og UTM-kvadrater med forekomst af arten i 2004-2011 og 2012-2017.
Det øgede antal lokaliteter med registrering af gul stenbræk i forhold til første periode skyldes nyfund ved Resen Bæk i 2012, i Binderup Ådal i 2013 og ved Rødding i 2015. Arten har formodentlig vokset på de tre lokaliteter længe. Undersøgelser af dens formeringsevne viser, at den har en ringe kønnet spredningsevne, og at spredning primært foregår vegetativt på voksestedet (Olesen & Warncke 1987).
Udbredelsesområdet er beregnet ud fra antallet af UTM-kvadrater med forekomst af gul stenbræk og med et afstandskriterium (gap) på 40 km. Det samlede udbredelsesareal samt en vurdering af ændring i og af gunstig referenceværdi for udbredelse fremgår af tabel 2.
Gul stenbræk Tabel 2. Størrelse af udbredelsesområde i den kontinentale region i de to programperioder, samt vurdering af retning af udvikling i udbredelsesareal og af gunstig referenceværdi for udbredelse (GRU).
Det samlede areal af gul stenbræks levesteder i anden programperiode er 600 km2. Dette areal er større end det tilsvarende i første programperiode (Fig. 1 og 2, Tab. 3).
Gul stenbræk Tabel 3. Beregnet levestedsareal i de to programperioder, samt vurdering af dets udvikling og af størrelsen af egnede levesteder for arten.
Arealet af det egnede levested er muligvis større, da gul stenbræk har mulighed for at brede sig på flere af de nuværende levesteder. Omvendt bevirker artens krav til levested og dens manglende evne til langdistancespredning, at den har svært ved at sprede sig til andre egnede levesteder, også selv om den har vokset her før. På den baggrund vurderes udviklingen i levestedsarealet at være stabilt.
Når gul stenbræk skal blomstre, skyder en lodret, op til 20 cm lang, blomster-bærende stængel frem fra roden. Samtidig anlægges der et eller flere vandret krybende sideskud, der ender i en overvintringsknop, som rodfæstes sidst på vækstsæsonen. Herved anlægges et eller flere datterindivider, der sammen med moderindividet danner en klon. Klonen opløses, når moderindividet visner bort efter endt frugtsætning eller i slutningen af sæsonen, da langt fra alle moderindivider går i blomst. Gul stenbræk har således både en kønnet og vegetativ formeringsstrategi.
En bestand af gul stenbræk er en sammenhængende samling af individer (kloner) på et voksested. Overvågningen udføres ved en totaloptælling af blomstrende skud vel vidende, at antallet af blomstrende skud mere er et udtryk for blomstringsintensitet og formeringsevne det pågældende år, og at antallet af blomstrende skud kan variere betydeligt fra år til år (Fig. 3), også selv om bestandens udstrækning varierer mindre. Forekommer der ingen blomstrende skud, eftersøges vegetative skud for at dokumentere gul stenbræks forsatte forekomst og udbredelse på et voksested jf. den tekniske anvisning (Wind & Nygaard 2017).
Bestandsstørrelsen opgjort som antallet af blomstrende skud i den samlede programperiode for ti bestande af gul stenbræk fremgår af tabel 4.
Gul stenbræk Tabel 4. Lokaliteter med forekomst og antallet af blomstrende skud ved overvågningen i den samlede programperiode. Tallene i parentes angiver den procentiske andel af det totale antal registrerede blomstrende skud. ’0’ arten er eftersøgt men ikke genfundet på lokaliteten. ’-’ arten ikke var kendt fra lokaliteten det pågældende år. Lokaliteten Halkær blev i forbindelse med iværksættelsen af den anden programperiode delt i to delbestande. 1) Løsfund i 2013 gjort af Naturstyrelsen Himmerland.
Gul stenbræk Tabel 5. Det samlede antal blomstrende skuds procentiske andel i de øvrige år forhold til maksimum i 2005 og Rosborg bestandens årlige procentiske andel af det samlede antal blomstrende skud.
Det samlede antal blomstrende skud af gul stenbræk har svinget meget i den samlede programperiode. Det højeste antal, 7.492 blomstrende skud, blev optalt i 2005. I året før og efter udgjorde antallet af blomstrende skud omkring 2/3 af antallet i 2005. I de øvrige år har antallet af blomstrende skud udgjort mellem halvdelen og ¼ af antallet i 2005, lavest i 2007 og med store årlige udsving (Tabel 5).
Antallet af blomstrende skud i den største bestand ved Rosborg har stor indflydelse på den samlede bestandsudvikling. I 2004 og 2005 bidrog den med henholdsvis 92 % og 86 % af det samlede antal blomstrende skud, mens andelen i 2014 var 20 %. I 2015, 2016 og 2017 udgjorde Rosborg bestanden omkring halvdelen af det samlede antal skud. Antallet af blomstrende skud udviser også store årlige udsving i de øvrige bestande (Fig. 3, Tab. 5).
Vegetative individer er lette at overse i et tæt vegetationsdække, hvilket fundet af bestande på tre nye lokaliteter i den seneste programperiode vidner om. Det vurderes samtidig, at antallet af blomstrende skud fortsat kan øges i de ti kendte bestande, også selv om bestandsudviklingen i den samlede programperiode er vurderet negativ (Tab. 6).
Gul stenbræk Tabel 6. Bestandsstørrelse baseret på antal lokaliteter og det højeste antal skud i de to programperioder i den kontinentale region samt vurdering i den samlede programperiode af bestandsudvikling og af gunstig referenceværdi for bestandsstørrelse (GRB).
Gul stenbræk er i anden programperiode blevet eftersøgt i både den atlantiske og den kontinentale region i Jylland. Arten er blevet genfundet på de lokaliteter, hvor den også blev registreret i første programperiode. Arten er i de to programperioder registreret på henholdsvis syv og ti lokaliteter i fem og seks UTM-kvadrater. I den seneste programperiode er den fundet på tre nye lokaliteter. Arten har formodentlig i kraft af manglende evne til langdistance spredning i nutidens fragmenterede landskab forekommet på disse lokaliteter også i den forrige programperiode og længe før.
Resultaterne af overvågningen viser, at antallet af blomstrende skud af gul stenbræk svinger årligt. Det højeste antal på 7.492 skud er blevet registreret i 2005, mens de 1.820 blomstrende skud i 2014 er det laveste antal i den samlede programperiode. Der er således tale om en negativ udvikling i antallet af blomstrende skud i den samlede programperiode.
Størrelsen af gul stenbræks udbredelses- og levestedsareal synes umiddelbart at være steget. Det hænger sammen med opdagelsen af tre nye lokaliteter, hvor arten også har forekommet på før artsovervågningen blev iværksat. På den baggrund er udviklingen i udbredelses- og levestedsarealet vurderet at være stabilt, mens bestandsstørrelsen er faldende.
Gul stenbræk
Fotos: Peter Wind
Gul stenbræk Figur 1. Forekomst i 10x10 km kvadrater i første programperiode. Grønne og grå firkanter angiver undersøgte UTM-kvadrater med og uden registrering af arten. Grænsen mellem den atlantiske og den kontinentale region er markeret med sort streg.
Gul stenbræk Figur 2. Forekomst i 10x10 km kvadrater i anden programperiode. Grønne og grå firkanter angiver undersøgte UTM-kvadrater med og uden registrering af arten. Grænsen mellem den atlantiske og den kontinentale region er markeret med sort streg.
Gul stenbræk Figur 3. Bestandsudviklingen 2004-2017.
