Liparis loeselii
En kortlægning af mygblomsts tidligere forekomst viser, at arten har været fundet på 105 forskellige lokaliteter i Danmark, hvoraf mange ikke længere er egnede voksesteder (Wind 2002). Arten har tidligere vokset i den atlantiske region, idet der på Statens Naturhistoriske Museum under Københavns Universitet ligger et belæg af mygblomst indsamlet i 1901 i Hillerslev Mose ved Thisted (Wind 2002). Arten er ikke blevet registreret i denne region siden og derfor ikke eftersøgt her i de to programperioder.
Mygblomst er på landsplan blevet intensivt overvåget årligt både i første og anden programperiode, 2004-2011 og 2012-2017. Den intensive artsovervågning omfatter en demografisk bestandsopgørelse og en fastlæggelse af artens udbredelse på voksestederne udtrykt ved antallet af UTM-kvadrater og lokaliteter arten optræder i og på, spreder sig til og forsvinder fra. Alle kendte bestande af mygblomst, der i Danmark alene er registreret i den kontinentale region, indgår i artsovervågningen.
I den første programperiode blev mygblomst overvåget og fundet på 16 lokaliteter i 13 UTM-kvadrater. Arten blev i samme periode eftersøgt uden genfund i otte andre UTM-kvadrater på 17 potentielle lokaliteter. Den har tidligere forekommet på flere af dem (Fig. 1).
I anden programperiode er mygblomst blevet overvåget og fundet i 13 UTM-kvadrater, hvilket er det samme antal som i første programperiode. Arten er i anden programperiode fundet på 20 lokaliteter med 26 bestande mod 15 bestande på 15 lokaliteter i første periode. Arten blev eftersøgt på 14 egnede lokaliteter i otte andre UTM-kvadrater uden fund (Fig. 2, Tab. 1).
Mygblomst Tabel 1. Antal lokaliteter, bestande og UTM-kvadrater med forekomst i de to programperioder.
Forøgelsen i antallet af lokaliteter og bestande de to programperioder imellem skyldes dels fund af en hidtil ukendt bestand på en ny lokalitet, Torsø syd for Jyderup på Sjælland, dels opdagelsen ved Gammel Liver Å syd for Hirtshals i Vendsyssel, hvor arten tidligere har været fundet på en nærliggende lokalitet. Hertil kommer, at der er registreret nye bestande på lokaliteterne Halsnæs og Urup Dam på Fyn, Saltbæk Vig og Orø på Sjælland. På den anden side er den eftersøgt men ikke genfundet ved Flyndersø i Odsherred i anden programperiode (Tab. 4).
Udbredelsesområdet er beregnet ud fra antallet af UTM-kvadrater med forekomst af mygblomst og med et afstandskriterium (gap) på 40 km. Det samlede udbredelsesareal samt vurdering af ændring i og af gunstig referenceværdi for udbredelse i den kontinentale region fremgår af tabel 2. Faldet i udbredelsesareal skyldes det manglende genfund ved Flyndersø (Tab. 4).
Mygblomst Tabel 2. Størrelse af udbredelsesområde i den kontinentale region i de to programperioder, samt vurdering af retning af udvikling i udbredelsesareal og af gunstig referenceværdi for udbredelse (GRU).
Det samlede levestedsareal for mygblomst er i anden programperiode opgjort til 1.011 km2, mens det i første programperiode er beregnet til 1.027 km2. Udviklingen i levestedstedsareal er trods det manglende genfund af arten ved Flyndersø vurderet stabil, da nogle af de eksisterende bestande har bredt sig, så delbestande er opstået. Hertil kommer nyfundet ved Torsø og ved Gammel Liver Å (Tab. 3).
Mygblomst Tabel 3. Beregnet levestedsareal i de to programperioder samt vurdering af dets udvikling og af størrelsen af egnede levesteder for arten.
Arealet af det samlede egnede levested for mygblomst vurderes at være større end det nuværende, da arten har mulighed for at brede sig på dens aktuelle voksesteder, og da der samtidig findes egnede levesteder for arten i nærheden af flere af de aktuelle. Hertil kommer mygblomsts pioneregenskaber, der bevirker, at arten på kort tid kan brede sig på et egnet levested (jf. Wind 2002).
En bestand er en samling af enkeltindivider af mygblomst på et levested. Bestandsstørrelse og -sammensætning opgøres ved en totaloptælling af enkeltindivider. Bestandens udstrækning fastlægges ved hjælp af GPS.
Under optællingen er individerne blevet fordelt på vegetative og blomstrende planter. Individer, hvor blomsterne enten aborterer, eller de blomstrende stængler er afbidte, dvs. at frugtsætningen udebliver, er blevet noteret særskilt. Antallet af blomstrende og dermed de potentielt frugtsættende individer er et udtryk for bestandens formeringspotentiale, jf. den tekniske anvisning (Wind & Nygaard 2012).
Det samlede antal af henholdsvis blomstrende og vegetative mygblomst planter optalt årligt i de to programperioder for hver af de 26 bestande på de 20 overvågede lokaliteter fremgår af tabel 4.
Det samlede antal mygblomstplanter er steget i løbet af anden programperiode. Det højeste antal på 6.496 planter er optalt i 2015, hvilket er næsten en fordobling i forhold til antallet i 2012. Det er både antallet af blomstrende og især antallet af vegetative plante, der er steget. I den første programperiode er det højeste samlede antal på 4.572 planter optalt 2011. Dette antal er lavere end de optalte antal i 2014, 2015, 2016 og 2017 (Fig. 3, Tab 4). Stigningen i antallet af blomstrende og vegetative planter skyldes især, at Kaldred-bestanden siden 2012 igen er blevet totaloptalt.
Det samlede antal dækker over betydelige udsving, når antallet af planter i de enkelte bestande betragtes. I Asmindrup og Kaldred bestandene er der i anden programperiode i de seneste år optalt mere end 1.000 planter. Kaldred huser landets største bestand af mygblomst. I Gammel Liver Å, Tved, Urup Vest og Vandplasken bestandene er der i de fleste år i programperioden optalt mellem 100 og 1.000 planter. I Even, Asmindrup S, Orø midt og Hadsund samt Orø S, er der i nogle år optalt flere end 100, mens der i andre år er optalt færre end 10 individer. I de fire førstnævnte er antallet af individer lavest i slutningen af programperioden, mens sidstnævnte har stigende individtal i periodens slutning. I Helnæs midt, Holmegård, Nørlev Nord og Urup Øst, er der optalt mellem 10 og 100 planter. I syv bestande har individantallet svinget omkring 10 individer, nemlig Orø Nord, Helnæs Vest og Øst, Kærgård, Nørlev og Skuldelev alle med faldende individantal og Kaldredlysningen med stigende individantal i slutningen af perioden. I Buksekær og Torsø bestandene er antallet af optalte planter i programperioden ikke oversteget 10. I Bagholt blev der optalt enkelte vegetative individer i begyndelsen af programperioden (Tab. 4).
Den intensive overvågning i programperioden 2012-2017 har vist, at selv om mygblomst på enkelte lokaliteter ikke er blevet registreret et år, er bestanden ikke gået til grunde. I de efterfølgende år er der igen blevet registreret mygblomstplanter, se f.eks. Buksekær, Orø midt og Nørlev (Tab. 4). Det har vist sig, at de enkelte mygblomst individer er i stand til at overleve et år i tørvelaget ved hjælp af pseudobulbillerne uden at sætte grønne blade for så at skyde frem i efterfølgende år. Dette er en forklaring på de årlige bestandsudsving, der registreres i mange bestande, ligesom den flytter sig på voksestederne (Wind 2014).
Bestandsudviklingen vurderes derfor at være stabil de to programperioder imellem. (Fig. 3, Tab. 4 og 5).
Mygblomst Tabel 5. Bestandsstørrelse baseret på antal lokaliteter og det højeste antal planter i de to programperioder i den kontinentale region samt vurdering i den samlede programperiode af bestandsudvikling og af gunstig referenceværdi for bestandsstørrelse (GRB).
Til den statiske analyse er anvendt optællinger fra 20 lokaliteter. Der er benyttet en generaliseret random coefficient mixed model (Littell m.fl. 2006) med fælles intercept men uden fælles hældning. Antal planter per lokalitet er den afhængige variabel. Alle analyser er udført med PROC GLIMMIX i SAS 9.4.
Der var flere mygblomstplanter i slutningen af anden programperiode end i begyndelsen af den første i 2004 (Generaliseret mixed model F1,221=1772,8, p<0.0001, hældning=0,044).
Mygblomst blev i anden programperiode eftersøgt i den kontinentale region i Jylland, på Fyn, Sjælland og Bornholm. Arten blev genfundet på de lokaliteter, den også blev registreret på i første programperiode undtagen ved Flyndersø, ligesom den ikke blev registreret på Bornholm i de to perioder.
I anden programperiode er mygblomst blevet registeret med 26 bestande på 20 lokaliteter, mod 15 bestande fordelt på 15 lokaliteter i den første programperiode. Forøgelsen skyldes dels fund på én ny lokalitet dels genfund på ét tidligere voksested dels en opdeling i flere delbestande på fem lokaliteter. Opdelingen skyldes registrering og særskilt optælling af delbestande, da der er en formodning om, at arten har spredt sig på de pågældende lokaliteter.
I anden programperiode er det samlede antal af registrerede mygblomst planter steget fra 3.268 i 2012 til 5.841 i 2017 med et maksimum på 6.429 i 2015. Antallet af blomstrende individer er næsten fordoblet fra 1.231 i 2012 til 2.419 i 2017, hvilket er det højeste antal i begge programperioder.
Overvågningen af mygblomst i anden programperiode viser årlige udsving i antallet af planter på de enkelte lokaliteter. Udsvingene skal ses i sammenhæng med artens autogame livsform (selvbestøvning), de enkelte individers modningsperiode og maksimale alder. Disse biologiske forhold bevirker sammen med voksestedernes edafiske og økologiske forhold og deres udstrækning, at der er store årlige forskelle i antallet af planter i de enkelte bestande.
Den intensive overvågning har også vist, at mygblomst har ekspanderet på flere lokaliteter, hvor dens levestedskrav er blevet opfyldt. Artens generative spredningsstrategi gør, at den har potentiale for hurtigt at kunne sprede sig til og etablere sig på egnede levesteder, hvis ikke omgivelsernes påvirkninger besværliggør eller umuliggør dette. Det kan være årsagen til, at mygblomst ikke er registreret på nogle af de 14 potentielle lokaliteter, der har været overvåget i anden programperiode.
Sammenholdes størrelsen af udbredelsesområde og levestedareal de to programperioder imellem er begge arealstørrelser faldet. Årsagen hertil er, at mygblomst i programperioden 2012-2017 ikke er blevet genfundet ved Flyndersø, hvilket formindsker begge arealer. Dette fald opvejes af nyfundet ved Torsø, hvorfor udviklingen i både de to arealer er vurderet stabilt. Hertil lægges, at udviklingen i den samlede bestandsstørrelse er vurderet stabil de to programperioder imellem, også selv om den statiske analyse tyder på en fremgang.
Mygblomst
Fotos: Peter Wind
Mygblomst Figur 1. Forekomst i 10x10 km kvadrater i første programperiode. Grønne og grå firkanter angiver undersøgte UTM-kvadrater med og uden registrering af arten. Grænsen mellem den atlantiske og den kontinentale region er markeret med sort streg.
Mygblomst Figur 2. Forekomst i 10x10 km kvadrater i anden programperiode. Grønne og grå firkanter angiver undersøgte UTM-kvadrater med og uden registrering af arten. Grænsen mellem den atlantiske og den kontinentale region er markeret med sort streg.
Mygblomst Figur 3. Samlet bestandsudvikling 2004-2017. Rød søjle: Antal blomstrende planter. Grøn søjle: Antal vegetative planter
Mygblomst Figur 4. De optalte vegetative planters fordeling på blad typer og frugtbare planters frugtsætningssucces.
