Botrychium simplex
Enkelt månerude blev genopdaget i 1980 på vestsiden af Saltbæk Vig (Wind 1992). Arten blev i 2002 opdaget på Djursland (Wind & Christensen 2002) og genfundet her i 2003. To hidtil ukendte bestande blev i henholdsvis 2015 opdaget af østsiden af Saltbæk Vig (Jannerup 2016) og i 2017 på Vesterlyng ved Eskebjerg (Jannerup 2018).
Enkelt månerude er på landsplan blevet overvåget intensivt årligt både i første og anden programperiode, 2004-2011 og 2012-2017. Den intensive artsovervågning omfatter en bestandsopgørelse og en fastlæggelse af artens udbredelse udtrykt ved antallet af UTM-kvadrater og lokaliteter arten optræder i og på, spreder sig til og forsvinder fra. Alle kendte bestande af enkelt månerude, der alene er registreret i den kontinentale region, indgår i artsovervågningen.
I første programperiode blev enkelt månerude overvåget på to lokaliteter på henholdsvis Djursland og Sjælland. Den blev i perioden kun registreret i artsovervågningsprogrammet på Sjælland, men blev registreret på Djursland i 2005 i forbindelse med anden overvågning uden angivelse af individantal (Søgaard m.fl. 2013). Den er ikke registreret her siden. Arten blev i samme periode eftersøgt uden genfund på 10 potentielle lokaliteter i fire andre UTM-kvadrater i den kontinentale region. Arten er tidligere blevet registreret på flere af lokaliteterne. Arten har ifølge Wind (1992) og Wind & Christensen (2002) ikke været registreret i den atlantiske region, hvorfor den ikke er blevet eftersøgt her (Fig. 1).
I anden programperiode blev enkelt månerude overvåget på tre lokaliteter fordelt på to UTM-kvadrater på Sjælland med to bestande ved Saltbæk Vig og én på Vesterlyng. Arten blev eftersøgt i 15 andre UTM-kvadrater i Jylland, på Falster og Lolland uden fund af den (Fig. 2, Tab. 1).
Enkelt månerude Tabel 1. Antal lokaliteter og UTM-kvadrater med forekomst i de to programperioder.
Udbredelsesområdet er beregnet ud fra antallet af UTM-kvadrater med forekomst af enkelt månerude og med et afstandskriterium (gap) på 40 km. Det samlede udbredelsesareal i de to programperioder samt vurdering af ændring i og af gunstig referenceværdi for udbredelse i den kontinentale region fremgår af tabel 2.
Enkelt månerude Tabel 2. Størrelse af udbredelsesområde i den kontinentale region ved den årlige overvågning i de to programperioder, samt vurdering af retning af udvikling i udbredelsesareal og af gunstig referenceværdi for udbredelse (GRU).
Det samlede udbredelses- og levestedsareal for enkelt månerude er 187 km2 i anden programperiode, mens det var 91 km2 i første programperiode. Arealet af det egnede levested vurderes at være større, da enkelt månerude har mulighed for at brede sig på de nuværende levesteder, og der samtidig findes egnede levesteder for arten i nærheden af de aktuelle. Levestedsarealet vurderes derfor at være stabilt, da det ikke kan udelukkes, at arten i hvert har forekommet på Saltbæk Øst tidligere. Enkelt månerude er en op til 10 cm høj, grøn bregne og derfor let at overse, ligesom den visner tidligt på året. Samtidig er hele Saltbæk Vig området uden offentlig adgang (Fig. 2, Tab. 3).
Enkelt månerude Tabel 3. Beregnet levestedsareal i de to programperioderne, samt vurdering af dets udvikling og af størrelsen af egnede levesteder for arten.
En bestand er en samling enkeltindivider af enkelt månerude på et levested. Størrelsen af bestanden er blevet opgjort ved en optælling af antallet af planter. Fordeling og udbredelse er blevet fastlagt ved GPS-registrering af de enkelte planters geografiske position. Baseret på disse registreringer er den samlede bestands udstrækning på levestedet blevet beregnet.
Under feltregistreringen er antallet af optalte planter af enkelt månerude blevet fordelt på sporehusbærende og vegetative individer. Individer med afbidte sporehuse er blevet registreret særskilt, jf. den tekniske anvisning (Wind & Nygaard 2012). De sporehusbærende planter er et mål for en bestands formeringspotentiale.
I første programperiode var 2006 det sidste år i, at enkelt månerude blev registreret på Saltbæk Vest. I anden programperiode blev der her i 2016 genfundet 5 planter, hvor sporehusene var afbidt på de to. Den blev ikke registreret her i 2017 (Fig. 3, Tab. 4).
På Saltbæk Øst blev der i 2015 af enkelt månerude optalt 131 planter heraf én vegetativ (Jannerup 2016). I 2016 blev der her registreret 55 planter, hvor sporehusene var afbidt på to, og én var vegetativ. I 2017 blev der her observeret tre planter med sporehuse. Der blev i 2017 registreret én sporehusbærende og én vegetativ plante på Vesterlyng (Fig. 3, Tab. 4).
Enkelt månerude Tabel 4. Antallet af sporehusbærende skud og vegetative skud i den samlede programperiode. ’0’ arten er eftersøgt uden genfund på lokaliteten.
Antallet af individer af enkelt månerude har varieret i hele programperioden med et maksimum 149 individer i 2004 og minimum på 5 i 2017 (Fig. 3, Tab 4). På den baggrund er bestandsudviklingen vurderet negativ (Tab. 5).
Enkelt månerude Tabel 5. Bestandsstørrelse baseret på antal lokaliteter og det højeste antal planter i de to programperioder i den kontinentale region, samt vurdering i den samlede programperiode af bestandsudvikling og af gunstig referenceværdi for bestandsstørrelse (GRB).
Enkelt månerude er i anden programperiode blevet eftersøgt i den kontinentale region i Jylland samt på Lolland, Falster og Sjælland. Arten er blevet genfundet på den lokalitet på Sjælland, hvor den også blev registreret i første programperiode. Hertil kommer fundet af den i anden programperiode to nye sjællandske lokaliteter, mens den ikke er genfundet på lokaliteten på Djursland. De tre sjællandske lokaliteter ligger i to UTM-kvadrater. Det maksimale antal af overjordiske skud er i 2004 og 2015 opgjort til henholdsvis 149 og på 131. Det formodes ikke mindst på baggrund af artens uanseelighed, at den har vokset på de to nyerkendte lokaliteter i den samlede programperiode og især på den ene længe før.
På baggrund af artsovervågningen vurderes det, at ændringen af udbredelsesarealet er positiv og af levestedsarealet er stabil. Individantallet er faldet, hvorfor der vurderes at være en negativ udvikling af bestandsstørrelsen i den samlede programperiode. Den faldende bestandsstørrelse skyldes formodentlig forringet habitatkvalitet.
Enkelt månerude Botrychium simplex
Fotos: Peter Wind
Enkelt månerude Figur 1. Forekomst i 10x10 km kvadrater i første programperiode. Grøn og grå firkant angiver undersøgte UTM-kvadrater med og uden registrering af arten. Grænsen mellem den atlantiske og den kontinentale region er markeret med sort streg.
Enkelt månerude Figur 2. Forekomst i 10x10 km kvadrater i anden programperiode. Grønne og grå firkanter angiver undersøgte UTM-kvadrater med og uden registrering af arten. Grænsen mellem den atlantiske og den kontinentale region i Jylland er markeret med sort streg.
Enkelt månerude Figur 3. Bestandsudviklingen 2004-2017.
