Buxbaumia viridis
I Botanisk Museums herbarium under Statens Naturhistoriske Museum var der i 1994 22 belæg af grøn buxbaumia. De 22 belæg er indsamlet på 14 forskellige lokaliteter i Danmark. Ni belæg fra Nordsjælland, Fyn og Århus er dateret før 1906. Fra Nordjylland foreligger der 3 belæg fra perioden 1957-69. Efter 1980 er grøn buxbaumia fundet i Vester Torup Klitplantage i 1997 i den atlantiske region og i 2004 i Strøgårdsvang i den sydlige ende af Grib Skov i ét UTM-kvadrat i den kontinentale region (Søgaard m.fl. 2006, 2013, Wind 1994).
Grøn buxbaumia er på landsplan blevet overvåget intensivt hvert tredje år i første og anden programperiode, 2004-2011 og 2012-2017. Den intensive artsovervågning omfatter en bestandsopgørelse og en fastlæggelse af artens udbredelse, udtrykt ved antallet af UTM-kvadrater og lokaliteter arten optræder i, spreder sig til og forsvinder fra. Alle kendte bestande af grøn buxbaumia, der alene er registreret i den kontinentale region i de to programperioder, indgår i artsovervågningen.
I den første programperiode blev grøn buxbaumia overvåget i 2004, 2007 og 2011 på den enlige sjællandske lokalitet. Arten blev i samme periode eftersøgt uden genfund i 25 UTM-kvadrater i begge regioner. Arten har tidligere været registreret på enkelte af de undersøgte lokaliteter (Fig. 1).
Grøn buxbaumia blev i 2014 og 2017 registreret og overvåget på 62 lokaliteter i 14 UTM-kvadrater i den kontinentale region fordelt med ét i Vendsyssel, tre Himmerland, ét i Hornsherred og ni i Nordsjælland. Arten blev i de to år eftersøgt uden fund i 15 andre UTM-kvadrater i begge regioner i Jylland, fire på Fyn, ét på Falster og tre på Sjælland, 23 i alt (Fig. 2, Tab. 1).
Grøn buxbaumia Tabel 1. Antal lokaliteter og UTM-kvadrater med forekomst af arten i 2004, 2007 og 2011 samt i 2014 og 2017.
Årsagen til de mange nyfund er et bedre kendskab til grøn buxbaumias morfologi, biologi, fænologi og økologi samt en målrettet eftersøgning på egnede levesteder på et optimalt tidspunkt på året i perioden 2011-2014. I 2014 er arten blevet overvåget på 18 nye lokaliteter i forhold til den første programperiode.
I 2017 er især Grib Skov og Tisvilde Hegn i Nordsjælland blevet gennemsøgt for nye voksesteder for grøn buxbaumia. Den grundige eftersøgning har resulteret i registrering af 14 nye lokaliteter i Grib Skov og 24 i Tisvilde Hegn samt fem andre lokaliteter i Nordsjælland og én i Jylland. Til gengæld blev den ikke genfundet i Strøgårdsvang i 2014 og 2017 samt i Dronninglund Skov i Vendsyssel i 2017 (Tab. 4).
Udbredelsesområdet er beregnet ud fra antallet af UTM-kvadrater med forekomst af grøn buxbaumia og med et afstandskriterium (gap) på 40 km. Det samlede udbredelsesareal samt vurdering af ændringen i og af gunstig referenceværdi for udbredelse i den kontinentale region fremgår af Tabel 2. Grøn buxbaumia synes umiddelbart i fremgang, men fremgangen skyldes som nævnt forøget kendskab til og målrettet eftersøgning af den.
Grøn buxbaumia Tabel 2. Størrelse af udbredelsesområde i den kontinentale region ved overvågningen i 2004, 2007, 2011, 2014 og 2017, samt vurdering af retning af udvikling i udbredelsesareal og af gunstig referenceværdi for udbredelse (GRU).
Det samlede levestedsareal for grøn buxbaumia er 1.157 km2, beregnet på arealet af de 14 UTM-kvadrater, hvor arten er registreret i anden programperiode. Arealet af det egnede levested vurderes at være større, da grøn buxbaumia har mulighed for at brede sig på de nuværende levesteder, og der samtidig findes egnede levesteder for arten nær de aktuelle. Da forøgelsen af levestedsarealet primært skyldes målrettet eftersøgning i den seneste programperiode, er udviklingen i levestedsarealet vurderet som ukendt (Fig. 2, Tab. 3).
Grøn buxbaumia Tabel 3. Beregnet levestedsareal i de to programperioder, samt vurdering af dets udvikling og af størrelsen af egnede levesteder for arten i Danmark.
Grøn buxbaumia er et bladmos, hvor planterne (gametofyterne) primært består af protonemaer af forgrenede, grønne (fotosyntetiserende) celletråde. Arten formerer sig udelukkende kønnet. Den kønnede forplantning foregår ved sammensmeltning af de hanlige og hunlige kønsceller. Resultatet er udviklingen af diploide sporehuse (sporofyter), hvis haploide sporer i moden tilstand falder til jorden eller spredes med vinden. Fra sporerne spirer nye protonemaer frem. Den eneste observerbare del af grøn buxbaumia er hunplanternes op til 1,5 cm høje, overjordiske sporehuse, der kommer frem i vinterhalvåret.
En bestand er en sammenhængende samling af sporehuse af grøn buxbaumia på et voksested. Overvågningen er blevet udført ved en totaloptælling af sporehuse på en lokalitet, jf. den tekniske anvisning (Wind & Nygaard 2017).
Den målrettede eftersøgning har medført en betragteligt stigning i antallet af sporehuse i 2014 og 2017 i forhold til de tre første optællingsår (Fig. 3, Tab. 4).
Grøn buxbaumia Tabel 4. Antallet af sporehuse i 2004, 2007, 2011, 2014 og 2017 i den kontinentale region, arealangivelsen i 2014 og 2017 samt hovedtræarten i 2017. ’0’ art eftersøgt men ikke genfundet på lokaliteten. ’-’ art ikke kendt fra lokaliteten eller ikke eftersøgt det pågældende år.
Antallet af sporehuse af grøn buxbaumia er faldet fra 2.026 huse i 2014 i de genundersøgte bestande til 1.535 i 2017 enten på grund af en væsentlig reduktion af antallet af sporehuse i nogle af de store bestande de to overvågningsår imellem, eller også fordi ingen sporehuse blev fundet i 2017. Selv registreringen af 43 ny lokaliteter i 2017 har ikke kunne opveje faldet i antallet af sporehuse.
Samtidig er det aktuelle bestandsareal faldet i 2017 i forhold til 2014 på trods af bestandsforøgelsen. Det gælder for arealklasserne 0,5-1 m2, 1-10 m2 og større end 100 m2, mens arealklassen mindre end 0,5 m2 udgør næsten 50 % mod lidt over 20 % i 2014 (Fig. 4). Der er således tale om en udhuling i antallet af individer og en formindskelse af det aktuelle bestandsareal fra 2014 til 2017.
Antallet af registrerede sporehuse er forøget væsentligt de to programperioder imellem, hvorfor bestandsudviklingen er vurderet positiv, også selv om forøgelsen primært skyldes bedre kendskab og forøget eftersøgningsaktivitet (Tab. 5).
Grøn buxbaumia Tabel 5. Bestandsstørrelse baseret på antal lokaliteter og det højeste antal sporehuse i de to programperioder i den kontinentale region, samt vurdering i den samlede programperiode af bestandsudvikling og af gunstig referenceværdi for bestandsstørrelse (GRB).
Grøn buxbaumia er i de to programperioder 2004-2011 og 2012-2017 blevet registreret på henholdsvis én i ét og 62 lokaliteter i 14 UTM-kvadrater i den kontinentale region. Det maksimale antal sporehuse var på 79 i 2007 og på 2.026 i 2014.
Overordnet set har artsovervågningen dokumenteret en positiv udvikling for grøn buxbaumia i udbredelsesareal og i bestandsudvikling i den samlede programperiode, hvilket primært skyldes øget kendskab til morfologi og økologi samt intensiveret eftersøgning på et optimalt tidspunkt af året. Omvendt er udviklingen i levestedsarealet vurderet ukendt af selv samme årsag.
Grøn buxbaumia Figur 3. Bestandsudviklingen 2004-2017.
Grøn buxbaumia Figur 4. Udvikling i det aktuelle bestandsareal udtrykt ved de procentiske arealstørrelsesklasser i 2014 (N = 19) og 2017 (N = 61).
Grøn buxbaumia
Fotos: Peter Wind
Grøn buxbaumia Figur 1. Forekomst i 10x10 km kvadrater i første programperiode. Grønne og grå firkanter angiver undersøgte UTM-kvadrater med og uden registrering af arten. Grænsen mellem den atlantiske og den kontinentale region er markeret med sort streg.
Grøn buxbaumia Figur 2. Forekomst i 10x10 km kvadrater i anden programperiode. Grønne og grå firkanter angiver undersøgte UTM-kvadrater med og uden registrering af arten. Grænsen mellem den atlantiske og den kontinentale region er markeret med sort streg.
Grøn buxbaumia blev sidst rapporteret i 2014. Se rapporten herunder.
|
