Til forrige NOVANA-rapport blev der ændret markant på designet af artsudbredelseskort for trækfuglene.
Kortene viser udbredelsen af observationer for en given art for en specifik tælling, men viser også en række sammentællinger og statistikker, der er direkte anvendelige for den næste Artikel 12-afrapportering til EU i 2025. Kortene visualiserer samtidigt hvilke fuglebeskyttelsesområder, og enkelte andre områder, der er antalsmæssigt særligt betydningsfulde for en given art. Under hver art er der mulighed for at vælge kortvisning med enten et detaljeret kort, hvor alle observationer er vist eller en summeret visning, der viser summerede antal indenfor fuglebeskyttelsesområderne.
På kortene er der sondret mellem fuglebeskyttelsesområder, hvor arten er udpeget som trækgæst (skraveret) og fuglebeskyttelsesområder, hvor arten ikke er udpeget (markeret med åbne rammer). Observationer af arten foretaget indenfor fuglebeskyttelsesområder er markeret med blåt, og de der er udenfor fuglebeskyttelsesområder, er markeret med rødt. Kortene vises enten som et detaljeret kort (se uddybning under Figur 1) eller som et sumkort, hvor observationer af en art indenfor et fuglebeskyttelsesområde summeres, og der kun er ét symbol for hvert område, som repræsenterer det samlede antal for hvert fuglebeskyttelsesområde (se uddybning under Figur 2). Det gælder dog ikke arterne, hvis antal primært beregnes på baggrund af transekttællinger, dvs. lommer, toppet skallesluger, ederfugl, sortand, fløjlsand, havlit samt alkefugle.
I de summerede kort vil der for arter, hvor der er registreret forekomster, som er ”internationalt betydende”, dvs. at der forekommer mere end 1 % af den relevante arts trækvejsbestand i området, benyttes firkantet signatur for sådanne forekomster. Herved fås der umiddelbart en visuel fremhævning af særligt betydende forekomster i Danmark. Dette uddybes også under figur 2. Det benyttede 1 %-bestandskriterium for arten (fra Wetlands International 2024) er angivet nederst til højre i tabellen under kortet. Under hvert kort er der en tabel, der viser, hvor mange fugle, der er talt i alt. Desuden vises antallet af fugle, der er talt indenfor samtlige fuglebeskyttelsesområder samt antallet af fugle indenfor fuglebeskyttelsesområder, der er udpeget for arten. Nederst er antallet af fugle talt i samtlige fuglebeskyttelses- og habitatområder (Natura 2000). Antallene er også vist som andele af totalen i procent. Ved fremhævning af fuglebeskyttelsesområder udpeget for arten, samt sammentælling af antal indenfor disse, er det gældende udpegningsgrundlag for fuglebeskyttelsesområderne fra maj 2022 benyttet, men statistikken for områder udpeget for arten indeholder ikke de områder, hvor arten forventes udtaget af udpegningsgrundlaget (markeret med X i Miljøstyrelsen 2022). Afgrænsningerne af fuglebeskyttelsesområderne og sammentællingerne følger for kort vedrørende 2020 forrige udgave af Habitatbekendtgørelsen fra Miljøministeriet (2021), der var gældende da NOVANA 2020-2021 rapporten blev udgivet. Kort for 2022-2023 benytter afgrænsningerne i nugældende udgave af Habitatbekendtgørelsen fra Miljøministeriet (2023), hvor fuglebeskyttelsesområde nr. 113 (Sydlige Nordsø) er blevet udvidet.
I nærværende rapport har vi inkluderet en række nye korttyper, således at tællinger i NOVANA-programmet, der kun dækker en del af Danmark, bliver vist med kortudsnit, som ikke omfatter hele landet. Der er kortudsnit, der dækker de mere områdespecifikke tællinger i Limfjorden, Skagerrak, Ålborg Bugt og i Vadehavet (Figur 3).
Kort fra før 2020 er uændrede ift. forrige NOVANA-rapport.
Figur 3. Kortudsnit 2023
Figur 1. Eksempel på detaljeret kort, der viser gravands fordeling ved midvinter 2020. Blå signatur viser forekomster optalt inden for fuglebeskyttelsesområderne og røde signaturer er fugle talt udenfor fuglebeskyttelsesområderne. Størrelsen på de enkelte tælleområder kan variere meget - fra et stort område (fx fuglebeskyttelsesområde nr. 110 Saltholm) - til mange individuelle områder (fx 1 km2 kvadratnet i fuglebeskyttelsesområde nr. 105 Roskilde Fjord). Afgrænsningerne af tælleområderne har i mange tilfælde historiske årsager. Data vist på kortene består af NOVANA-tællingerne udført af DCEs ansatte og et netværk af frivillige optællere, suppleret med kvalitetssikrede data fra DOFbasen. Det ses at gravand forekommer i størst antal, dels i Vadehavsregionen, dels i området omkring Ålborg Bugt og Læsø, men også at en del fugle forekommer i fx Det Sydfynske Øhav og Isefjord.
Detaljekortene såvel som sumkortene (se uddybning under Figur 2) giver en statistik for hvor mange fugle, der er talt i alt, hvor mange af disse der er talt indenfor fuglebeskyttelsesområderne, herunder hvor mange af disse, der et talt i områder udpeget for arten. Nederst gives også et antal talt i fuglebeskyttelses- og habitatområderne - hvor sidstnævnte er beskyttede naturområder, dog ikke specifikt for fugle. I alt 95,4 % af gravænderne blev talt indenfor alle fuglebeskyttelsesområderne, hvoraf 69,8 % blev talt i seks områder, der er udpeget for arten (skraverede områder). Dvs. at 25,6 % blev talt i fuglebeskyttelsesområder, der ikke er udpeget for arten. Andelen, der er registreret udenfor fuglebeskyttelsesområderne, er beskeden. Her forekom 1,2 % i habitatområder, der ikke er udlagt som fuglebeskyttelsesområder (differens mellem Natura 2000 %-andelen og fuglebeskyttelsesområde %-andelen).
Figur 2. Eksempel på summeret kort, der viser gravands fordeling ved midvinter 2020. Som på det detaljerede kort (Figur 1) viser blå signatur forekomster optalt inden for fuglebeskyttelsesområderne (men her vises i modsætning til den detaljerede fordeling kun 1 prik per område, placeret centralt i området). Røde signaturer er fugle talt udenfor fuglebeskyttelsesområderne.
Sumkortene giver nederst samme statistik med det totale antal og fugle optalt i Natura 2000-områderne. Se uddybning til tabellen under Figur 1.
Firkantet signatur viser, at forekomsten overstiger 1 %-kriteriet fra Vandfugleaftalens seneste bestands- og beskyttelsesstatus rapport (AEWA Conservation Status Report 8, Wetlands International 2024), dvs. at forekomsten opfattes som værende af international betydning.
Ved denne tælling blev der observeret internationalt betydende antal i Vadehavet (fuglebeskyttelsesområde nr. 57), hvor prikken vest for Rømø repræsenterer F57, mens prikkerne på øerne og i marskområderne er vedrørende de andre fuglebeskyttelsesområder, der ligger i Vadehavsregionen). Ved Ålborg Bugt er der tre fuglebeskyttelsesområder, F2 (Ålborg Bugt, nordlige del), F15 (Randers og Mariager Fjorde og Ålborg Bugt, sydlige del) samt F127 (Nordvestlige Kattegat). Prikken for sidstnævnte område ligger centralt i området, men repræsenterer både gravænder talt ved de lavvandede områder syd for Læsø og fugle talt langs nordkysten af Djursland). Det ses at ovenfor nævnte F57, F2 og F15 samt Ringkøbing Fjord (F43), Rømø (F65) og Tøndermarsken (F60) er udpeget for gravand (fremhæves ved skravering af fuglebeskyttelsesområderne).
