Ud fra data fra de 112 indeksområder, der er omtalt i afsnittet om midvintertællinger, beregnes årlige indeksværdier for udviklingen i bestanden af en lang række af overvintrende vandfugle, især arter der er jævnt fordelt i landet og findes både i søer og kystnært ved lavvandende fjorde, i nor, bugte og vige (Pihl 2000).
Bestandsudviklingen er til denne rapport modelleret ved hjælp af en hierarkisk Generaliseret Additiv Model (GAM), der er en type af log-lineær regressionsmodel der inkorporerer en udjævningsfunktion (smooth) (Fewster m.fl. 2000). I denne model modelleres bestandsstørrelsen som et produkt af effekten af år og indeksområde. Denne metode erstatter den tidligere Underhill model (Underhill & Prŷs-Jones 1994), der har været brugt til at producere de årlige populationsindekser for overvintrende vandfugle indtil 2020-2021 NOVANA-rapporten. Valget af GAM skyldes modellens fleksibilitet til at håndtere ikke-lineære trends og variationer i bestandsudviklingen. Lignende modeller er desuden standard i andre store, nationale overvågningsprogrammer, som f.eks. common bird census udført af BTO (British Trust for Ornithology) der er den britiske pendant til NOVANA programmet (Massimino m.fl. 2023).
Midvintertællingerne af overvintrende vandfugle er årlige og skiftevis landsdækkende eller reducerede, hvorfor der ikke er komplette optællinger af alle vandfuglearter i alle områder hvert år. GAM modellen er derfor brugt til at interpolere antallet af fugle i de indeksområder, hvor der mangler data for bestemte år (Wood m.fl. 2017, Bowler m.fl. 2024). Fordelen ved denne metode er, at udglatningsfunktionen fjerner kortvarige fluktuationer, fx forårsaget af optællingsusikkerheder, og derved afdække den underliggende udviklingen i bestanden.
For udvalgte vandfuglearter præsenteres udviklingen som et indeks med angivelse af usikkerhed. Indeks er sat til 100 i 1994, som var det år, Habitatdirektivet trådte i kraft. Et eksempel på en indekskurve er givet i Figur 1.
Figur 1. Eksempel på en indekskurve for blishøne ved midvinter 1987-2023. De beregnede Indeksværdier er plottet som en blå linje på disse grafer. Det lyseblå omrids omkring indeksværdierne angiver 95% konfidensintervaller på den estimerede indeksværdi og inkluderer usikkerheden i interpolationen af manglende optællinger. For blishøne ses voldsomme udsving i bestandsstørrelsen, hvor de lave antal i 1980’erne skyldes overdødelighed i de fem isvintre, der prægede dette årti. De lave antal midt i 1990’erne kan ligeledes forklares ved to kolde vintre i 1995/96 og 1996/97, mens nedgangen efterfulgt af stigning efter 2010 er sværere at forklare.
For de fem arter af svømmeænder (pibeand, knarand, krikand, spidsand og skeand), der forekommer i størst antal om efteråret, beregnes oktober indeks 1980-2023 med baggrund i data fra 56 lokaliteter (Figur 1), hvorfra der foreligger længere tidsserier tilbage til begyndelsen af 1980'erne. Tyngden i datasættet kommer fra tællinger udført i Vadehavet, de Vestjyske Fjorde og Vejlerne af de daværende feltstationer og feltstationslignende aktiviteter i Tøndermarsken og på Langli, det øvrige Vadehav, Tipperne og Vejlerne - hvor observatører fra de to sidstnævnte ofte talte andre dele af Ringkøbing Fjord, Stadil-fjordene, Nissum Fjord samt Limfjordstangerne ved Harboøre og Agger. Dertil kommer data fra reservatovervågningen, der omfatter mange reservater i øvrige dele af Jylland samt på Øerne. Indeksene bygger således videre på reservatovervågningens tidsserier fra før NOVANA-programmets opstart (se Clausen m.fl. 2013).
Metoden der benyttes til beregninger af oktober indeks er den samme, som omtales ovenfor under midvinter. Her benyttes 1994 også som indeks = 100 året. Dog er 2000 benyttet til knarand, da antallene i 1990'erne var så lave, at et senere år syntes mere ideelt.
Figur 2. Kort der viser de 56 områder, som indgår i indeksberegningerne for svømmeænder talt i oktober 1980-2023. Der er sondret mellem områder som optælles fra henholdsvis land og fly. Vadehavet, de Vestjyske fjorde, dele af Limfjorden samt Agersø blev førhen oftest talt fra fly, men er i de seneste år oftere talt fra land.
