Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Hvor findes naturtypen?

Enebærkrat forekommer spredt og fåtalligt på hede- og overdrevsområder i det meste af Danmark. Eksempler på naturtypen er Enebærstykket i Rold Skov i Himmerland, dele af Nielstrup Hede på Djursland, bakker ved Salten Langsø i Midtjylland og dele af Jydelejet på Møn.

Enebærkrat er, med et samlet areal på 1.200 ha, en af de mindre udbredte lysåbne terrestriske naturtyper i Danmark. Naturtypen er fordelt nogenlunde lige i de to biogeografiske regioner, dog med det største areal i den kontinentale region (der dækker to tredjedele af landets areal). Det skønnes at 38 % af arealet ligger inden for habitatområderne. Beregninger af naturtypens udbredelsesområde og arealmæssige dækning er vist i Tabel 5130.1 og naturtypens udbredelsesområde, kendte forekomster og overvågningsstationer (2011-2016) er vist i Figur 5130.1.

Naturtypens udbredelsesområde

Naturtypens udbredelsesområde er defineret ved kendte forekomster af naturtypen samt arealer uden for kystklitternes udbredelsesområde. De seneste beregninger viser, at udbredelsesområdet med enebærkrat er nogenlunde uændret i forhold til tidligere beregninger,  og det vurderes at være stabilt og tilstrækkeligt stort til at opretholde naturtypen i hele dens variationsbredde i begge biogeografiske regioner.

Tabel 5130.1
Tabel 5130.1.
Udbredelsesområde og areal for enebærkrat (5130) som afrapporteret til EU i 2007, 2013 og 2019. Den arealmæssige dækning af naturtypen er vist ved den samlede dækning i hele landet (afrundet), det kortlagte areal inden for habitatområderne og andelen af det samlede areal, der ligger inden for habitatområderne. Arealerne er vist for de to biogeografiske regioner og for hele landet.

Naturtypens areal

Der er gennemført en fuldstændig kortlægning af naturtypens forekomster inden for habitatområderne som en del af NOVANA-programmets operationelle overvågning i perioden 2016-2018. I mangel af en kortlægning af naturtypens forekomster uden for habitatområderne er det kortlagte areal inden for opskaleret til det biogeografiske niveau ud fra en række antagelser. En væsentlig andel af de kortlagte forekomster med naturtypen (96%) er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3. Vi har derfor anvendt det arealmæssige overlap mellem de kortlagte forekomster og den vejledende § 3-registrering inden for habitatområderne, til at beregne den arealmæssige dækning i hele udbredelsesområdet.

Kortlægningen og beregningerne af det samlede areal med naturtypen har vist, at arealet med enebærkrat er lidt mindre end rapporteret i 2013 Denne ændring kan dog ikke tages som udtryk for en reel tilbagegang i arealet. Naturtypens areal vurderes at være stabilt og tilstrækkeligt stort til at opretholde naturtypen i hele dens variationsbredde i begge biogeografiske regioner.