Enebærkrat har en høj dækning af enebær og en varieret forekomst af arter fra heder og overdrev, men også en relativt stor udbredelse af invasive arter. Der er en betydelig variation i tilgroningsgraden fra helt åbne forekomster med partier med høje enebærbuske og andre vedplanter, men også en lavtvoksende græs- og urtevegetation mellem træer og buske, der fastholdes i dette successionsstadie blandt andet ved græsning. Arterne er tilpasset relativt næringsfattige levesteder og en relativt sur jordbund.

Enebærkrat er nogenlunde lige fordelt i Nordjylland, Østjylland og Fyn og Sjælland og øer, og mere spredt forekommende i Vestjylland. Der er nogen forskel på tilstanden af enebærkrat i de fire regioner, der er udlagt overvågningsstationer i. De nordjyske enebærkrat er mere artsrige, mens dækningen af græsser er højere end i de øvrige tre regioner. På Sjælland og øer er der registreret en relativt høj dækning af enebær og en tilsvarende høj dækning af vedplanter, mens invasive arter er langt mindre udbredte end i resten af landet. Urtevegetationen mellem buskene er relativt lav og åben. I Østjylland dækker de høje vedplanter hele 72 % af jordoverfladen, mens enebær dækker 44 %. Der er registreret tegn på græsning i knap halvdelen af enebærkrattene i Nordjylland samt på Sjælland og øer, mens græsning forekommer i en meget lille del af prøvefelterne i Østjylland og er helt fraværende i Vestjylland. I den vestjyske region er der udbredt forekomst af invasive arter (i 92 % af prøvefelterne), og enebær har lav dækning. Der er også en relativt høj vegetationshøjde, relativt mange følsomme og meget følsomme arter og arterne er tilpasset mere næringsfattige levesteder end i de øvrige tre regioner.

Overvågningsstationerne for naturtypen er nogenlunde lige fordelt inden for og uden for habitatområderne. Overvågningsdata peger på, at tilstanden er lidt bedre inden for habitatområderne end uden for. Således er der signifikant flere arter, der er følsomme og meget følsomme overfor næringspåvirkning og tilgroning, en højere dækning af græsser samt en signifikant lavere dækning af høje vedplanter og en lavere værdi for Ellenbergs næringsindikator inden for habitatområderne end uden for.

Der er små tegn på en forandring i tilstanden af enebærkrat i perioden 2011-2022, mens hovedparten af de målte indikatorer er stabile. Overvågningsdata viser en signifikant stigning i antallet af arter, der er følsomme over for eutrofiering og tilgroning samt en signifikant stigning i den samlede dækning af invasive arter.