Enebærkrat er typisk opstået ved, at enebær og andre stikkende buske som slåen, roser og tjørn koloniserer lysåben hede og overdrevsvegetation, ofte under græsning, hvor der skabes mulighed for, at buskene kan spire og gro. Udover stikkende buske rummer vegetationen typisk en række arter, som er knyttet til heder og overdrev, som enebærkrat ofte forekommer i mosaik med.
Artssammensætningen i enebærkrat er i NOVANA programmet dokumenteret ved antal arter samt antal arter, der er følsomme og meget følsomme overfor eutrofiering eller tilgroning. Enebærkrattenes tilstand og udvikling er endvidere dokumenteret ved dækningen af enebær, mosser, græsser, bredbladede urter og dværgbuske. Endelig er den samlede udbredelse af invasive arter, herunder bjerg-fyr, inddraget som et udtryk for den plads, der er tilbage til de naturligt hjemmehørende arter - også på længere sigt.
Tilstand 2017-2022
Der er i gennemsnit registreret 19 plantearter i 5 m cirklerne i enebærkrat, og i tre ud af fem felter er der mere end 20 arter. De hyppigst registrerede arter er enebær, bølget bunke, almindelig hvene, almindelig eg, almindelig røn, almindelig gedeblad, hedelyng og lyng-snerre. Der er i gennemsnit registreret 8,9 arter i 5 m cirklerne, der er følsomme overfor tilgroning og næringspåvirkning, og omtrent hvert tredje felt rummer mere end 10 arter. De hyppigst registrerede følsomme arter er enebær, hedelyng, lyng-snerre, pille-star, sand-star, smalbladet mangeløv, og blåbær. Der er i gennemsnit registreret 0,4 arter i 5 m cirklerne, der er meget følsomme overfor tilgroning og næringspåvirkning, og i to tredjedele af felterne er der ikke fundet meget følsomme arter. De hyppigst registrerede meget følsomme arter er tormentil, tandbælg, djævelsbid og eng-havre.
Enebær udgør en væsentlig del af vedplantedækket med en gennemsnitlig dækning på 42 %. Der er registreret enebær i stort set alle prøvefelter, men enebærbuskene står spredt (dækker mindre end 20 % af jordoverfladen) i en fjerdedel af prøvefelterne. Enebær er dominerende (mindst 60 % dækning) i en fjerdedel af prøvefelterne.
Lyng-snerre, hindbær, brombær, almindelig syre, rødknæ, almindelig røllike og de øvrige bredbladede urter dækker samlet 7,9 % af jordoverfladen i 5 m cirklen, og dværgbuske har samlet dækning på 8,9 % med hedelyng, blåbær, tyttebær og revling som de hyppigst registrerede arter. Bølget bunke, almindelig hvene, fløjlsgræs, rød svingel, eng-rapgræs og andre græsser har en samlet dækning på 36 %.
Den gennemsnitlige dækning af mosser i 5 m cirklen er på 19 %.
Der er registreret invasive arter på en femtedel af arealet med enebærkrat, og der er registreret bjerg-fyr i 3 % af 5 m cirklerne. De øvrige hyppige invasive arter i enebærkrat er glansbladet hæg (14 % af 5 m cirklerne), stjerne-bredribbe (3 %) og sitka-gran (2 %).
Geografiske mønstre
Enebærkrat er overvåget i alle fire regioner, men med det største antal prøvefelter i Nordjylland, samt Østjylland og Fyn. De nordjyske enebærkrat er mere artsrige, og dækningen af græsser er højere end i de øvrige tre regioner. På Sjælland og øer er der registreret en relativt høj dækning af enebær, mens invasive arter er langt mindre udbredte end i resten af landet. I den vestjyske region er der udbredt forekomst af invasive arter (i 92 % af prøvefelterne), og enebær har en relativt lav dækning. Der er også relativt mange følsomme og meget følsomme arter.
Overvågningsdata viser, at der er signifikant flere arter, der er følsomme og meget følsomme overfor næringspåvirkning og tilgroning samt en højere dækning af græsser inden for habitatområderne end uden for, mens der ikke er signifikant forskel på de øvrige indikatorer for enebærkrattenes artssammensætning.
Udvikling 2011-2022
Overvågningsdata viser en signifikant stigning i antallet af arter, der er følsomme overfor eutrofiering og tilgroning på 0,24 arter om året samt i udbredelsen af invasive arter på 0,43 % om året i perioden 2011-2022. Der er ikke undersøgt udviklingstendenser for dækningen af græsser, bredbladede urter og mosser, da indikatorerne først er overvåget fra 2018.
Enebær udgør en væsentlig del af vedplantedækket med en gennemsnitlig dækning på 40 %. Enebær har en meget variabel vækstform og forekommer både som flade, brede og smalle søjleformede buske. Foto: Peter Wind, AU
